Sådan bliver affald en del af fællesskabet i Rosenhøj

Arkitekten bevæger sig hurtigt mellem de røde murstensvægge. Han tegner hvide kridtstreger direkte på murværket. Her skal der åbnes. Her skal der bygges om.

Bag stregerne gemmer sig planen for det kommende Genbrugshus i Rosenhøj, som skal have store vinduer, mere lys og kig ind til værkstederne. Men endnu er det bare streger på en mur.

Udenfor den gamle affaldsstation har frivillige beboere travlt med at plante blomster i krukker, mens høje tomatplanter flytter ind i det spritnye drivhus. I byttebiksen står tallerkener, krimibøger, sommertøj og højhælede sko klar til at få nye ejere i boligområdet.

På en varm eftermiddag sidst i juni havde Boligforeningen Århus Omegn inviteret alle deres beboere til Genbrugsfest i Rosenhøj – et stort alment boligområde i det sydlige Aarhus.

Ved træbordene sidder beboere i alle aldre over kaffe og chokoladekage. Børn løber mellem saftevandsboden og Bamse-lykkehjulet, mens unge og ældre dyster i affaldssortering.

Festen giver et glimt af det sted, den gamle affaldsstation i Rosenhøj skal blive til. Et hus, hvor beboerne ikke kun afleverer det, de vil af med, men også får lyst til at være en del af et fællesskab.

”Det her projekt handler om at give ting nyt liv og samtidig skabe et sted, hvor beboerne kan mødes,” siger Jacob Rahbek, driftschef i Boligforeningen Århus Omegn.

En transformation, som vil koste 9,5 millioner kroner – primært finansieret af Realdania og Landsbyggefonden.

Læs den fulde projektbeskrivelse af Genbrugshuset i Rosenhøj (side 32) her

Fra affaldsstation til fællesskab

Ideen til Genbrugshuset begyndte med nogle tomme rum på affaldsstationen i Rosenhøj.

”Kan vi bruge de rum til et eller andet, som ikke kun handler om skrald?” siger driftschef Jacob Rahbek.

Det blev starten på planen om et hus, hvor genbrug og fællesskab skal gå hånd i hånd. Rosenhøj har knap 2.300 beboere, og store mængder møbler, tøj og elektronik passerer hver dag gennem affaldsstationen.

”Hvordan får vi det gjort bæredygtigt, så det hele ikke ender på forbrændingen?” siger Jacob Rahbek.

I det kommende hus skal beboerne kunne bytte ting, reparere cykler, sy, arbejde med træ eller bare kigge ind til en kop kaffe.

Beboerne er allerede med til at forme huset. Anette Brøndum er en af dem, som deltager aktivt i projektets pionergruppe med ideer til aktiviteter og indretning af Genbrugshuset.

”Det er spændende, at vi som beboere kan byde ind med ideer til huset. Jeg har kontakt til mange herude, så jeg har god føling med deres behov og udfordringer,” fortæller hun.

Og det er lige netop den beboerviden, som arbejdsgruppen i Århus Omegn nyder godt af.

Huset skal især give plads til beboere, der savner fællesskab, men også bruge deres ressourcer.

”Meningsfulde opgaver og oplevelsen af at være nødvendig i et fællesskab skal samtidig modvirke ensomhed. På den måde er der mange dagsordener, der kan gå op i en højere enhed,” siger Karina Quorning, boligsocial leder i Århus Omegn.

Festen er en generalprøve

Genbrugsfesten i Rosenhøj bliver også brugt som en test af det kommende hus.

Kan en café få beboerne til at blive? Trækker byttehylderne folk indenfor? Og hvad skal der til, for at en beboer, der ikke kender nogen, føler sig velkommen?

”Det handler om at holde gryden lidt i kog. Ved at invitere beboerne ind med jævne mellemrum oplever de, at der faktisk sker noget. At det ikke er ren snak,” siger Jacob Rahbek.

Der er stadig et stykke vej til et færdigt Genbrugshus. Derfor bliver de eksisterende lokaler allerede brugt til bytteaktiviteter og midlertidige forsøg.

Et tidligere spørgeskema blandt Rosenhøjs beboere har vist stor interesse for en café, fleksible værksteder og et sted, hvor man bare kan komme forbi. Flertallet ønsker også, at byttebiksen skal bestå, da det er et godt sted at få en sludder og giver samtidig mulighed for at få en ting med hjem – helt gratis.

De gamle fællesskaber flytter med

Flere af aktiviteterne findes allerede i dag i Nabohuset, som er base for den boligsociale indsats og i dag det lokale samlingspunkt for beboerne.  Her er der cykelværksted, systue, planteaktiviteter og genbrugstilbuddet Aladdins Hule.

Men Nabohuset er midlertidigt. Når det kommende kvartershus i Viby Syd står klar, skal bygningerne efter planen rives ned. Nogle af aktiviteterne skal derfor flytte til Genbrugshuset.

”Det er et oplagt projekt, fordi vi skal finde nogle steder, hvor de her aktiviteter kan fortsætte,” siger Karina Quorning.

Og det er ikke kun symaskiner, værktøj og cykelstativer, der skal flyttes. Det skal de frivillige, erfaringerne og relationerne også.

”Her kan vi give aktiviteterne nyt liv og kombinere dem med genbrug,” siger Jacob Rahbek.

Genbrug skal kunne ses i murstenene

Genbrugstanken skal også præge selve byggeriet. Affaldsstationen skal ikke rives ned og erstattes af nyt. Store dele af bygningen bliver bevaret, og genbrugsmaterialer fra andre byggerier skal indgå i ombygningen.

”Ånden i det her er genbrug og bæredygtighed og skal bygge videre på en historie, der er her. Det skal vi ikke bare formidle, men demonstrere i en mere ressourcebevidst byggepraksis,” siger Jacob Rahbek.

Værkstederne i det kommende hus skal være synlige med store vinduer, så beboerne kan se, at der er liv indenfor.

Men husets succes afhænger ikke kun af nye vinduer, værkstedsborde og gulve. Den afhænger af, om beboerne får lyst til at bruge huset og tage ansvar for det.

”Før kom beboerne her kun for at komme af med noget. Nu er vores håb, at de også kommer for at blive en del af noget,” lyder det fra Jacob Rahbek og Karina Quorning.