Kvartershus: ”Huset skal begynde med livet – ikke murstenene”

Et kvartershus er ikke bare et nyt beboerhus med flere kvadratmeter. Det er heller ikke et lokale, der låses op, når strikkeklubben mødes onsdag formiddag, eller når der er afdelingsmøde.

Hvis huset skal skabe stærke fællesskaber og bygge bro mellem beboere og lokale tilbud, skal det være åbent, levende og relevant for hele bydelen og kunne samle beboere og borgere fra kommune, foreninger, sundhedstilbud og andre lokale aktører om et fælles hverdagsliv.

Det er også udgangspunktet i Roskilde, hvor kommunen og Boligselskabet Sjælland samarbejder om et kommende sundheds- og kvartershus i Byens Haver ved Æblehaven og Rønnebærparken.

I stedet for at vente på den permanente bygning, afprøver de allerede nu aktiviteter, åbningstider, værtskab og brugergrupper i et prøvehus.

”Mange steder kommer man til at bygge først og håbe, at huset nogenlunde passer til behovet. Her gør vi det omvendt. Vi prøver at skabe og organisere livet, før vi bygger det permanente hus. På den måde finder vi ud af, hvad der faktisk fungerer i hverdagen,” siger Nikolaj Avlund, strategisk byudvikler i Roskilde Kommune.

Fagbladet Boligen har besøgt Boligselskabet Sjælland for at høre, hvordan et stærkt samarbejde mellem kommune og boligorganisation, et grundigt forarbejde, tidlig sparring med Landsbyggefonden – og et konkret prøvehus kan være med til at kvalificere fremtidens kvartershus.

Et hus skal svare på et reelt behov

Et kvartershus skal ikke begynde med ønsket om flere kvadratmeter, men med en præcis afklaring af behovet. Det er et af de vigtigste budskaber i håndbogen ”Kvarterets samlingspunkt”, af Realdania og Landsbyggefonden i samarbejde med AlmenNet.

Her lyder anbefalingen at stille kritiske spørgsmål tidligt i processen: Hvorfor er der brug for huset? Hvem skal bruge det? Hvad kan det, som områdets eksisterende tilbud ikke allerede kan? Og hvordan sikrer man, at huset bliver åbent, relevant og forankret lokalt?

Derfor bør boligorganisationen tidligt formulere et værdiprogram, der beskriver husets formål, brugergrupper, funktioner og lokale forankring. Det giver et bedre grundlag for den videre dialog om økonomi, drift og eventuel støtte samt det senere byggeprogram.

Det gælder også, hvis man ønsker funktioner som café, sundhedsrum eller store fællesarealer. De skal kunne begrundes i et konkret behov: Hvem bruger caféen på en almindelig hverdag? Hvem bemander huset? Og hvilke aktiviteter kan faktisk skabe liv, når der ikke er møder?

Startede som et sundhedshus

I Roskilde startede ideen om et sundheds- og kvartershus hos kommunen og Boligselskabet Sjælland, fordi flere behov pegede samme vej. Boligområdet Æblehaven og Rønnebærparken havde allerede kommunale sundhedsfunktioner, beboerfaciliteter og et større byudviklingsprojekt kørende.

Men undervejs blev det tydeligt, at funktionerne kunne mere, hvis de blev tænkt sammen.

”På en fælles studietur til London så vi, hvordan man kan kombinere fællesskaber og sundhed i ét og samme hus. Roskilde Kommune var i gang med strategien Sundhed for alle, som handler om nær velfærd, og vi som boligorganisation var begyndt at tale mere om sunde liv og trivsel. Så på alle mulige måder nærmede det sig hinanden, og til sidst blev det oplagt, at selvfølgelig var det dét, vi skulle i det hus,” fortæller Birgitte Mazanti, strategisk forretningsudvikler i Boligselskabet Sjælland.

For Roskilde Kommune handler projektet meget om at mindske ulighed i sundhed og skabe bedre sociale netværk mellem alle borgerne i området – uanset om man bor i en almen bolig eller ejerbolig.

”Drømmen er, at vi får brudt den enorme ulighed i sundhed, som vi kan se i området. Hvis vi kan skabe et stærkere socialt netværk lokalt i boligområdet, har vi en bedre chance for at få kontakt til de grupper, som vi ved har sundhedsmæssige eller andre udfordringer,” siger Nikolaj Avlund.

En kop kaffe kan være første skridt

Når man læser definitionen af et kvartershus i håndbogen ”Kvarterets samlingspunkt”, skal det kunne noget andet end en institution eller et lokalt alment fælleshus. Det skal være et sted, hvor mennesker har lyst til at komme ind – også dem, der ikke selv opsøger kommunen, lægen eller fællesskabet.

”Vi arbejder med et værtsbegreb. Når folk kommer ind ad døren, skal der altid være en vært, der siger: Hej, velkommen. Du er gået rigtigt. Vil du have en kop kaffe?” siger Birgitte Mazanti.

Aktivt værtskab er en læring, de har fået undervejs i prøvehusets levetid og nu en vigtig del af husets metode. Det betyder, at de aktører, der er til stede i huset, uanset om de er fra boligselskabet, kommunen eller en forening, forpligter sig til at tage imod og byde velkommen. Huset skal nemlig føles hjemligt og trygt.

”At få den der kop kaffe et sted, hvor der ikke lugter af klinik, selvom det også er et sundhedshus. Der er hjemmebagte boller og musik. Når du kommer ind, er det meningen, at du skal sænke skuldrene. Så kan de svære samtaler komme stille og roligt,” forklarer Birgitte Mazanti.

Det åbne hus kræver tydelige rammer

Et kvartershus må heller ikke blive et lukket lokaleudlån. Det skal være åbent og tilgængeligt for hele området. Derfor skal der være en klar strategi for bemanding og aktiviteter.

I Roskilde betyder det, at grupper, fx en frimærke-, banko- eller bogklub gerne må bruge huset, men ikke som lukkede klubber uden forbindelse til fællesskabet.

”Hvis en gruppe bruger huset, er udgangspunktet, at aktiviteten skal være åben for andre, og man indgår i husets fællesskab. Det kan for eksempel være gennem fælles aktiviteter som at bage bollerne i næste uge eller hjælpe med at arrangere en fællesmiddag,” forklarer Birgitte Mazanti.

Huset skal dermed ikke kun give plads til aktiviteter. Det skal skabe forbindelser mellem mennesker, tilbud og aktører.

Tidlig fase er kvalitetssikring

I Landsbyggefonden er anbefalingen, at boligorganisationer tager tidlig dialog om kvartershuse, inden projektet bliver for fast defineret. Ikke fordi alle svar skal ligge klar fra begyndelsen, men fordi de centrale spørgsmål om behov, funktioner, organisering, drift og økonomi har betydning for, hvordan projektet kan udvikles.

Det gælder især, hvis kvartershuset skal indgå i en støttet renoveringssag eller helhedsplan. Her er det vigtigt tidligt at få afklaret, hvad huset skal kunne, hvem det skal være relevant for, hvordan det skal drives, og hvilke dele af projektet der eventuelt kan indgå i en støttesag.

“Et kvartershus bør ikke defineres af de lokaler, man gerne vil bygge, men af de behov og funktioner, huset skal understøtte. Derfor er den tidlige afklaring vigtig. Den giver et bedre grundlag for både projektudvikling, økonomi, drift og den videre dialog om støtte,” siger Anita Pedersen fra Landsbyggefonden.

I Roskilde har de brugt både Landsbyggefonden og Realdania som sparringspartnere undervejs.

”Vi har haft en supergod kontakt til både Landsbyggefonden og Realdania om, hvad der kan lade sig gøre, og hvor der kan være støtte at hente. Det har været vigtigt, mens projektet har ændret sig, og vi har arbejdet med at kombinere funktionerne. For uanset hvad skal vi jo finde de veje, der faktisk kan lade sig gøre,” siger Birgitte Mazanti Christensen.

Gode råd: Dyrk samarbejdet – og test huset i praksis

En boligorganisation kan sjældent bære et kvartershus alene. Det kræver, at kommune, boligorganisation, beboere, foreninger og relevante lokale aktører finder en fælles retning tidligt.

I Roskilde har det tætte samarbejde været afgørende.

”Vi står skulder ved skulder og forklarer projektet sammen, fordi vi arbejder sammen om det. Det er et meget tæt samarbejde – faktisk også lidt ud over det sædvanlige,” siger Nikolaj Avlund.

Birgitte Mazanti peger på, at partnerskabet især viser sin værdi, når der opstår problemer.

”Vi støder jo ind i alle mulige ting. Men så er det ikke svært at finde ud af, hvordan vi løser det. Der tager vi ligeværdigt ejerskab,” siger hun.

Deres råd til andre boligorganisationer er at få de rigtige parter med fra begyndelsen.

”Skab et klart beslutningsrum. Dyrk relationerne. Og test ideerne, før huset bygges. Men hav også høje ambitioner og vær villig til at ændre kurs,” lyder det enstemmigt fra boligselskabet og kommunen.

Prøvehuset i Roskilde er dermed et godt eksempel på, hvordan man finder ud af, hvad der virker i praksis: Hvilke aktiviteter trækker folk ind? Hvilke målgrupper kommer? Hvornår skal huset være åbent? Og hvad skal justeres?

En anden vigtig læring fra Roskilde er, at beboerne skal med tidligt. De kender hverdagslivet, barriererne og de uformelle fællesskaber – og de er afgørende, hvis huset skal føles som deres.

”Vi var ikke helt skarpe nok med at have beboerne med ombord fra starten. Det har vi fået sidenhen, og nu er der rigtig mange ambassadører for projektet,” siger Nikolaj Avlund og tilføjer:

”Vores erfaring er derfor ret enkel. Huset skal begynde med livet – ikke murstenene.”