Den pressede skole i det udsatte boligområde

Sammen med andre almene boligafdelinger blev Jennumparken opført i slutningen af 60’erne og begyndelsen af 70’erne i den nordlige ende af Randers.  

De store blokke i de grønne arealer var tiltænkt byens voksende arbejder- og middelklasse. Randers var en by i vækst med store industrivirksomheder, der var essentielle for Danmarks udvikling, drift og trivsel. DSBs tog blev lavet på Scandia-fabrikken. Og Danmark blev bogstaveligt brødfødt af store mejetærskere, der blev produceret på Dronningborg Maskinfabrik.

Den nye bydel skulle naturligvis også have skoler. En af dem blev Nørrevangskolen, der stod færdig i 1976. Den blev tegnet af de aarhusianske arkitekter Svend Kahr og Jørgen Vestergaard. Deres institutioner og skoler er kendetegnet ved en modernistisk funktionel stil med fokus på praktiske rammer og lysindfald.

En ny verden

Scandia stoppede produktionen af tog og alt andet i 2014. Dronningborg Maskinfabrik lavede den sidste mejetærsker og lukkede i 2010. Samme skæbne har ramt andre store virksomheder i byen.

Randers er ikke længere en by i vækst. Kommunen er blandt dem i Danmark med det laveste uddannelsesniveau, og indkomstniveauet blandt byens indbyggere ligger et stykke under landsgennemsnittet.

Det store nordlige almene boligområde, der i starten af 70’erne var et fysisk bevis på byens stærke udvikling og beboet af vellønnede industriarbejdere, skolelærere, sygeplejersker med flere, er i dag beboet af en stærk overrepræsentation af mennesker på overførselsindkomst. I år 2024 flyttede  ca. 100 flere personer på overførselsindkomst til Randers, end der tilsvarende flyttede personer på overførselsindkomst fra byen. Det viser kommunens egen flytteanalyse.

En udfordret skole

Udviklingen, der har ramt byen, er ikke gået forbi den i sin tid ambitiøst anlagte Nørrevangsskole. I sit 50-års jubilæumsår er 65 procent af eleverne ifølge skolens egne tal af anden herkomst end dansk og karaktergennemsnittet et godt stykke under landsgennemsnittet.

”Vi er en god skole. Men vi er i nogen sammenhænge en udfordret skole,” siger skolelederen på Nørrevangsskolen i Randers, Martin Hyldgaard Larsen.

”Vi har cirka 500 elever, herunder 45-50 procent af distriktets børn. Af forskellige årsager er en overrepræsentation af vores elever udfordret af at komme fra socialt belastede hjem. Det vil sige hjem, hvor forældrene er uden for arbejdsmarkedet og med begrænset uddannelse. Måske også med fysiske og psykiske helbredsproblemer. Dertil har mange af vores børn, og især forældrene, sproglige problemer. Der er i øjeblikket 23 forskellige sprog repræsenteret på skolen. Vi har klasser uden etnisk danske børn,” uddyber han.

14 plus eleverne

Udover skoledistriktets egne tosprogede børn er Nørrevangsskolen af kommunen udvalgt til at løfte en ekstra opgave. Skolen skal modtage alle de elever over 14 år med udenlandsk baggrund, som er flyttet til kommunen.

”Derfor er en tredjedel af eleverne i de øverste klasser ankommet inden for de seneste fem år. Nogen kommer fra Ukraine. Nogen fra Rumænien. Andre fra Polen. De kommer lidt i bølger. På et tidspunkt var det afghanere, så kom de fra Irak, så Syrien. Vi er gode til at løse udfordringen. Men det gør noget ved det faglige niveau,” siger Martin Hyldgaard Larsen.

”Jeg har en lærer, der har gjort opmærksom på, at han lige har fået den 10. elev ind i klassen via ordningen. Det er halvdelen af klassen. Det tager fem år at lære et nyt sprog, og først derefter kan man begynde at lære noget. Det er klart, at det går ud over karaktergennemsnittet,” fortsætter han.

Specielt grupperne af rumænere og ukrainere er store.

”Og de bliver flere. Ud over dem, vi får anvist, kommer en del også selv. Der er ingen tvivl om, at eleverne også går i skole for at lære dansk. Alligevel søger man dem, man kan forstå. Det er der ikke noget unaturligt i. Men fagligt er det en udfordring uden ende,” siger skolelederen.

”Vi har en klar regel om, at der kun skal tales dansk på skolen. Men i praksis er den meget svær at opretholde. I frikvartererne søger eleverne dem, de kan kommunikere med,” fortsætter han.

Skolelederen understreger dog, at udfordringen er de helt nytilkommende, der slet ikke kan dansk.

”De tosprogede, der er vokset op i området, er dem med de bedste karaktergennemsnit – også bedre end eleverne med dansk baggrund,” siger Martin Hyldgaard Larsen.  

Team Danmark-skole

Nørrevangsskolen er udvalgt til at være en såkaldt Team Danmark-skole. Det vil sige, at der hvert år optages elitesportsudøvere til syvende, ottende og niende klassetrin.

”Vi er udvalgt til den opgave, fordi vi har gode faciliteter og et godt samarbejde med byens idrætsforeninger. Og fordi Team Danmark ofte udvælger skoler som vores. Man er bevidst om, at det kan sikre en betydelig og bedre diversitet,” siger Martin Hyldgaard Larsen.

”Team Danmark-eleverne løfter helt sikkert skolens gennemsnitskarakterer. Uden dem ville vores andel af elever med anden baggrund end dansk også stige fra 65 til 70,” siger han.

Rykker sammen i bussen

Mellem Jennumparken og Nørrevangsskolen ligger en park. Et stort grønt område, som beboere, skolens elever, børnehaver, fritidshjem og andre i Randers kan nyde og benytte til hygge og rekreative aktiviteter. Det kopierede terræn giver også plads til naturen. Store dele af området er overladt til biodiversiteten.

”Når et samfund er udfordret som den her bydel, rykker man sammen i bussen. Man er nødt til at samarbejde, ellers fungerer det ikke. Nørrevangs Parken er et godt eksempel. Skolen, kommune, boligorganisation og ikke mindst den boligsociale helhedsplan og Bysekretariatet har samarbejdet tæt for at få realiseret parken,” siger Martin Hyldgaard Larsen.

Skolens forlængede arm

Bysekretariatet, der varetager den boligsociale helhedsplan, dækker en del af Randers' almene boligafdelinger.

”Vi var helt sikkert et værre sted uden den boligsociale helhedsplan og dermed Bysekretariatet,” siger Martin Hyldgaard Larsen.

”Bysekretariatet virker som en meget vigtig fremskudt indsats for skolen i boligområderne. De er blandt andet vores meget vigtige forlængede arm ude blandt familier, vi ellers ikke ville nå,” fortsætter han.  

Uddannelse og livschancer

Siden 2009 har helhedsplaner støttet af Landsbyggefonden via Bysekretariatet arbejdet målrettet med at støtte skolen og ikke mindst dens elever og deres familier inden for særligt fire indsatsområder:

• Uddannelse og livschancer
• Beskæftigelse
• Kriminalitetsforebyggelse
• Sammenhængskraft og medborgerskab

”Formålet med de fire indsatsområder er at styrke mulighederne for børn og unge, der vokser op i boligområderne,” siger chef for bystrategisk udvikling hos Randers Bolig, Louise Hou Kragh.

”Derudover skal det hjælpe flere beboere med at blive i stand til at klare sig selv, hvor flere skal knyttes til enten job eller uddannelse,” fortsætter hun.

Fra vuggestue til skoleslut

Og det er en bred buket af indsatser, Bysekretariatet tilbyder børn, unge og voksne. Helt fra vuggestuen er de lokale medarbejdere opmærksomme på, om børnene trives og er i god udvikling. De følges gennem skoletiden, hjælpes på arbejdsmarkedet eller i uddannelse. Har et barn det dårligt eller mistrives, er medarbejderne naturligvis også opmærksomme på trivslen i resten af familien.

”Vi prøver allerede, mens børnene går i vuggestue og børnehave at få et billede af, om børnene opnår de færdigheder, de får brug for, når de skal i skole og senere i livet. Er et barn udfordret, tilbyder vi familien støtte og er opmærksomme på, hvad der er behov for. Støtte kan være familiedage, som er et forløb, hvor der er fokus på trivsel/styrke relationer i lokalområdet og relevante emner som eksempelvis tandpleje, betydningen af leg, grænsesætning, kost med mere,” siger Tine  Bräuner Jung.

Kampen mod fravær

Et af Nørrevangsskolens store udfordringer er elevfravær.

”Bysekretariatet samarbejder tæt med skole og familie allerede fra 0. klasse for at understøtte en tryg og stabil skolestart. Vi arbejder med barnets trivsel og fremmøde, men også med de forhold i familiens hverdag, som har betydning for barnets muligheder for at lykkes i skolen. Har børn i 0. klasse for meget fravær, giver læreren os besked, og vi går hurtigt i dialog med familien, så udfordringer kan håndteres tidligt og med den nødvendige støtte,” siger Tine Bräuner Jung, sekretariatsleder i Bysekretariatet.

”Vi kan også konstatere, at der er en sammenhæng mellem, at far og mor er i arbejde, eller de ikke er det. Det er tilsyneladende lettere at holde et barn hjemme, hvis man ikke selv skal afsted. Det er en væsentlig årsag til, at vi kører et projekt, der hedder ”Job til mor",” fortsætter hun.

Kender familierne

Udsatte Elever følges løbende gennem deres skoletid.

”Siden 2017 har vi månedligt mødtes med PPR (pædagogisk, psykologisk rådgivning), skolen og sundhedsplejersken, hvor der drøftes, hvad der skal være fokus på i arbejdet med skolefravær,” siger Tine Bräuner Jung.

Den tværfaglige gruppe taler blandt andet om, hvordan og hvem der bedst griber ind.

”Handler det om sundhed, reagerer sundhedsplejersken. Er det om familien, er det ofte os. Vi kender måske familien gennem ”Job til mor”, fællesspisning eller noget andet. Ofte har vi viden om familien, som skolen ikke har. Det kan være, at nogen er ved at blive skilt eller andet, der er sket, som barnet kan have det svært med. Måske kan vi give dem den tryghed, der får dem med til et møde med skolen eller andet, der er nødvendigt. Men vi laver aldrig aftaler eller andet på familiens vegne, uden at de har givet deres samtykke,” siger sekretariatslederen.

”Der er nogle forældre, som skolen  har svært  ved at kontakte. Mange familier finder skole/hjem-samtalerne meget skræmmende. Hvad kommer der til at ske med mit barn? Vi prøver derfor i de situationer at være en skulder, familien kan læne sig op ad,” fortsætter hun.

Tine Bräuner Jung fremhæver også andre fordele ved, at aktører som skole, sundhedsplejerske, medarbejderne i det boligsociale, skolen og mange flere nu ofte mødes på tværs.

”Det gør, at vi undgår, at der bliver fem eller ti forskellige indsatser om en familie. Men i langt højere grad en bred og koordineret indsats,” siger hun.

Uddannelsesvejledning

Den boligsociale helhedsplan i Randers følger også eleverne tæt i afslutningen af deres tid i grundskolen og tilbyder fællesskaber og aktiviteter lokalt.

Faktisk giver helhedsplanen uddannelsesvejledning til hele familien.

”Det er ikke ualmindeligt, at familier er af den overbevisning, at deres børn skal være læge, advokat, ingeniør eller lignende. Mens de godt kan være afvisende overfor måske andre uddannelser som tømrer, pædagog eller murer. Det skyldes ofte, at familien kommer fra et sted i verden, hvor man ikke har håndværksuddannelser på samme måde, som vi har. Steder, hvor der heller ikke er noget, der hedder pædagoger,” siger Tine Bräuner Jung.

”Derfor giver vi uddannelsesvejledning til hele familien. Vi har syvendeklasser med familien med på forskellige virksomheder, for at de kan se forskelligt, og vi kan støtte de unge ind i en ungdomsuddannelse,” fortsætter hun.

Helhedsplanen har et bredt netværk af virksomheder, de samarbejder med. Det tæller meget forskelligt fra den professionelle fodboldklub Randers FC til Derma Pharm A/S, der producerer cremer til hudpleje.

Rundt om skoletiden

Helhedsplanens bestræbelser på at holde de unge godt beskæftiget i deres fritid bør også nævnes.

”Vi har et tæt samarbejde med byens foreninger, hvor vi prøver at aktivere de unge med hjælp til kontingenter og andre udgifter. Andre har behov for at være sammen med andre unge i en teenager-gruppe. Vi tilbyder også unge lommepengejobs, hvis de har fordel af det. Ligesom vi i samarbejde med Dansk Flygtningehjælp tilbyder lektiehjælp i en lektiecafe,” siger Tine Bräuner Jung.

”Det kan være, skolen ringer og siger, at vi har fire børn, der har behov. Det kan være dansk, som skal øves. Så sidder børnene og læser højt for de frivillige fra Dansk Flygtningehjælp,” forklarer hun.

Taknemmelig skole

”Skolen kan ikke leve uden den boligsociale helhedsplan. Det er en fantastisk indsats, helhedsplanen gør for vores børn med lektiecafe, fritidsaktiviteter og lommepengejobs. Også fantastisk hvad de gør med de unge, vi siger farvel til med virksomhedsbesøg, vejledning og meget mere. Helhedsplanen er vigtig lim i rigtig mange sammenhænge,” siger leder af Nørrevangs Skolen, Martin Hyldgaard Larsen.

”De bringer os på skolen tættere til familier, kulturinstitutioner, andre offentlige institutioner, politikere og mange andre, der gennem helhedsplanen får øje på vores udfordringer. Mange af de kontakter og relationer, skolen har til virksomheder – fx Randers FC – var ikke kommet op at stå uden helhedsplanen,” fortsætter han.

Skolelederen fremhæver også, at der i dag er mange ting på skolen, som ikke ville være der, hvis det ikke havde været for helhedsplanen.

”Eksempelvis morgenmadsordningen. Alle vores børn bliver hver dag tilbudt gratis morgenmad,” siger Martin Hyldgaard Larsen.

Der er dog også enkelte tidselblade i den ellers gode salat.

”Der er en del dokumentationsarbejde forbundet med samarbejdet med helhedsplanen,” siger skolelederen.

Karakterløft

De fælles indsatser har gjort en forskel. Nørrevangsskolen er trods flere og voksende udfordringer kommet gennem de seneste 10 år med et stadigt bedre karaktergennemsnit. Selv efter corona-nedlukningen, hvor karakter-gennemsnittene faldt i hele landet, ligger Nørrevangsskolen et stykke over det niveau, skolen var på for 10 år siden.

Andel elever med mindst ti i snit i dansk og matematik” med start ved skoleåret 2015 / 2016 frem til skoleåret 2024 /2025. Kilde:Uddannelsesstatistik.dk

Vigtigst at støtte familierne

Endnu vides det ikke, hvordan regeringen ønsker at støtte de 100 mest udsatte skoler. Om det skal være som direkte tilskud til den enkelte skole. Om pengene skal målrettes specielle indsatser. Men vi stiller alligevel følgende sidste spørgsmål til skolelederen:

Hvad vil skolen bruge pengene til, hvis jeres skole er blandt de 100, og I frit kan vælge, hvad pengene skal bruges til?

”Hvis vi får del i regeringens penge til de dårligste skoler, skal de investeres i at få kommunens familieafdeling tættere på. Jeg vil bruge dem på at få alle, der kan hjælpe vores familier tættere på."