Tingbjerg Skole beviser at udfordrede skoler kan løftes

Tingbjerg Skole var for 20 år siden opløsningstruet. Den af arkitekt-ikonet, Sten Eiler Rasmussen, tegnede skole, der i 1970 stod klar til at modtage over 1.000 elever fra den af samme arkitekt ambitiøst anlagte nye bydel i København, var i begyndelsen af det nye årtusinde i en sådan grad fravalgt af bydelens børn og forældre, at elevtallet på et tidspunkt kom ned på 400 elever. Der var politiske drøftelser,  om man af ansvarlighed over for børnene burde lukke skolen.

I dag er der cirka 600 elever på skolen. Forældre og børn er igen begyndt at vælge skolen til. Skolens karaktergennemsnit ligger stadig under landsgennemsnittet. Men siden 2015 er det i dansk og matematik løftet fra fem til syv.

Et kvantespring for en skole med en elevsammensætning, hvor familiernes gennemsnitlige uddannelsesniveau og indkomst i årevis lå langt under gennemsnittet, og hvor over 80 procent er af anden herkomst end dansk.

Bag succesen ligger ifølge skolens leder, Kristoffer Aagren Gregersen, mange indsatser. Han fremhæver dog især to. Lærerne har arbejdet målrettet med børnenes sproglige udvikling for at lære børnene dansk. Og en målrettet indsats for at få børnene til at tro på egne evner.

Tidligt fokus på dansk

Allerede da Folketinget i 2009 besluttede, at børn i børnehaveklassen skulle sprogvurderes, besluttede Tingbjerg Skole at sætte massivt ind på at lære børnene bedre dansk allerede fra børnehaveklassen.

”Forstår man ikke dansk på et acceptabelt niveau, kan man ikke modtage lærdom i andre fag. Undervisningssproget er dansk,” forklarer Kristoffer Aagren Gregersen.

”Sprogscreeningen af de enkelte børn startede allerede i børnehaven. Den indsamlede data, overtog vi sammen med børnene, når de skulle begynde i børnehaveklassen,” fortsætter han.

Skolen har udviklet forskellige forløb afhængig af, hvor udfordret børnene var – både individuelle, i grupper og i den daglige undervisning i klasserne.

Opkvalificering

At undervise børn, der ikke har dansk som deres primære sprog, er en særlig udfordring.

”Vores lærere har fået opkvalificering i at undervise elever, der ikke har dansk som første sprog. Konkret gør vores lærere mere ud af at forklare betydningen af ord i fagtekster, end man nok gør på andre skoler,” forklarer Kristoffer Aagren Gregersen.

”Vi har et ret stort korps af faglige vejledere, der har taget særlig uddannelse inden for dansk, matematik, naturfag og engelsk, som kan understøtte deres kollegaer i undervisningen,” fortsætter han.

Og der er behov for mange kræfter i skolens daglige undervisning.

”Vi har prioriteret flere voksne i klasserne, når det er muligt. I 7-9. årgang har vi i dansk og matematik i gennemsnit 1,5 lærere pr. klasse."

God rekruttering

At drive en skole på den måde kræver stort personale. Dertil kommer, at stadig flere børn søger til skolen. Det i en tid, hvor næsten alle landets skoler er i mangel på lærerkraft.

”Heldigvis er vi en skole med god kultur og et godt miljø. De lærere, der har været her i mange år, de bliver,” siger Kristoffer Aagren Gregersen.

Skolelederen understreger i den sammenhæng, at personalets engagement og hårde arbejde er en af de primære årsager til, et skolen er løftet til det niveau, den har i dag.

”At det er gået godt for os i de seneste år, er rygtedes. Lærermiljøet har hørt om os. Vi er inde i en god udvikling. Derfor får vi også mange nye og gode lærere,” fortsætter han.

De fleste nytilkomne finder sig da også til rette med skolens udfordringer.

”Vi har rekrutteret nogle få, som følte, at vores skole var det forkerte sted. De er her selvsagt ikke så længe. De fleste er dog blevet, fordi de synes, det er det helt rigtige. Der er da heller ingen tvivl om, at glæden over at lykkes som lærer her er stor,” forklarer skolelederen.

Tingbjerg er et sted, hvor mange børn efter skolelederens opfattelse ofte ikke har samme muligheder, som børn andre steder.

”Alle vores forældre gør, hvad de kan for deres børn. Men her er færre forældre, der selv kan hjælpe børnene med lektier og pensum. Andre steder er der flere forældrene, der kan købe en tutor, en særlig efterskole eller sende barnet på sprogrejse i sommerferien. Det er der ikke mange af vores forældre, der kan. Derfor er glæden ved at se børn lykkes simpelt hen større her,” fortsætter han.

”Omvendt gør det ondt, når det mislykkes. Så skal vi være parate til at hjælpe hinanden lidt mere,” fortsætter han.

Opbygning af selvtillid

I 2017 gennemførte Socialrådgiveren, forfatteren og sociologen, Aydin Soey den såkaldte Tingbjerg Undersøgelse. En analyse, der blandt andet gik tæt på unge i Tingbjergs opfattelse af sig selv. Deres selvopfattelse blev sammenlignet med opfattelsen, de unge i nabo-bydelen Brønshøj havde. Undersøgelsen kiggede også på, hvordan de unges nærmiljø så på dem.

”Undersøgelsen viste, at børnene og de unge havde enormt store forventninger til sig selv, når de begyndte i skolen og lyst til at lære en masse. Omvendt viste undersøgelsen også, at de generelt ikke blev mødt med ret store forventninger fra nærmiljøet – herunder lærerne – om, at de kunne klare det. Derfor blev der ikke stillet særligt store krav til dem. Opfattelsen var, at børnene ikke ville kunne leve op til egne forventninger, og det ville være synd, hvis de prøvede,” forklarer Kristoffer Aagren Gregersen.

”Det var en øjenåbner. Det stod os klart, at vi er nødt til at arbejde med, hvordan vi møder børnene. Hvordan vi viser, at vi har høje og positive forventninger,” fortsætter han.

Skolelederen er ikke i tvivl om, at skolens nuværende fokus på at få børnene til at indse, at de kan en masse, har potentiale, gør en betydelig forskel for både børnene og skolens gennemsnitskarakterer.

”Det er naturligvis altid en balance. I forhold til det enkelte barn. Vi skal heller ikke overdrive i sådan en grad, at barnet slet ikke har mulighed for at indfri de forventninger, han eller hun oplever,” siger Kristoffer Aagren Gregersen.

”Det er vigtigt ikke at møde børnene med for urealistiske forventninger, som barnet ikke kan leve op til. Vi arbejder ud fra at møde barnet i sin nærmeste udviklingszone, så de oplever at lykkes og får mod på at lære mere,” fortsætter han.

Helhedsplanen

Tingbjerg blev af Sten Eiler Rasmussen i 60’erne efter de bedste intentioner skabt efter ”small village princippet”. Man skulle kunne både fødes og dø i bydelen, uden at man nødvendigvis behøvede at forlade landsbyen. Det var et modernistisk princip, mange arkitekter arbejdede efter, og som præger mange almene boligområder fra tiden.

”Det samme blev Tingbjerg Skole. Og ligesom bydelen har skolen måttet åbne sig for det omgivende samfund - ikke bare være en tillukket bygning i det i forvejen lukkede Tingbjerg. Her har den boligsociale helhedsplan været en hjælp,” siger Kristoffer Aagren Gregersen.

”Vi samarbejder med den boligsociale helhedsplan om det liv, der er efter skoletiden. Det er gennem helhedsplanen, at der formidles lommepengejobs til børn, der har gavn af det. Ligesom det er helhedsplanen, der hjælper mange børn i relevante foreninger,” fortsætter han.

Skolelederen er helt på det rene med, at livet uden for skolen også påvirker et barns skoleliv.

”Det er klart, at et barn ikke præsterer godt i skolen, hvis livet og tilværelsen uden for skolen er et stort  kaos,” siger Kristoffer Aagren Gregersen.

”Der er mønsterbrydere, som kommer igennem de vildeste modgangshistorier. Og så står de alligevel med et flot slutresultat på trods. Men når vi kigger overordnet på det, er der en sammenhæng mellem at få dækket basale behov for mad, søvn, social kontakt, kærlighed med mere og så at komme her og præstere. Kommer man med flade batterier, er det udfordrende."

Tingbjerg Skole er en af de skoler i Danmark, der serverer frokost for børnene.

Økonomi

Aktuelt ikke bare ligner Tingbjerg Skole en byggeplads. Det er en byggeplads. Store dele af skolen er løbende under ombygning. Den skal bogstaveligt ansigtsløftes.

”Man bliver motiveret af at gå i en pæn skole, hvor man føler sig tilpas – motiveret til at bruge skolen til det, den skal – at lære noget. Man bliver også motiveret til at passe bedre på den,” siger skolelederen.

”Grundet en bred vifte af indsatser nærmer Tingbjerg Skoledistrikt sig socioøkonomisk andre skoledistrikter i København. Men har i en årrække ligget betydeligt under. Det har givet ekstra udfordringer. Skolen var indtil den gennemgribende renovering slidt. Når det er sådan, er det en fordel at bo i en stor og velhavende kommune, som har understøttet os i at lykkes med opgaven,” fortsætter han videre.    

Kristoffer Aagren Gregersen lægger da heller ikke skjul på, at skolen formentlig heller ikke havde fået det flotte løft, hvis ikke kommunen og andre havde stillet de nødvendige ressourcer til rådighed.

Københavns Kommune lærer da også af erfaringerne fra Tingbjerg Skole.

”Kommunen har besluttet, at der fra dette skoleår skal være to voksne i alle ottende og niende klasser i dansk og matematik. Det kommer måske af, at vi her på skolen i rigtig mange år har prioriteret, at der skal være tre voksne på i dansk og matematiktimerne og har haft gode resultater med det.

Det er lykkedes Tingbjerg Skole at hæve både de dygtigste, de mellemdygtigste og de mere fagligt udfordrede elevers karakterer på skolen. Især har der været arbejdet hårdt på at løfte bunden.

”Jeg er så glad for, at vi har mange elever, som får det total, der skal til at komme ind på en ungdomsuddannelse,” siger Kristoffer Aagren Gregersen.

Skolen er da også selv begyndt at lukrere på tidligere elever, der får en uddannelse.

”En del af vores yngre lærere har været elever her på skolen,” siger Kristoffer Aagren Gregersen.

Tinbjerg Skole er i dag et andet sted og med et andet image.

Ikke kun skolen. Hele Tingbjerg er under ombygning og har fået en del nye beboere med andre og flere ressourcer. De vælger også Tingbjerg Skole til deres børn.