24. SEP. 2026 KL. 12:00
Tingbjerg Skole beviser at udfordrede skoler kan løftes
Ifølge skoleleder på Tingbjerg Skole, Kristoffer Aagren Gregersen, har især målrettet arbejde med sproglig udvikling og tro på elevernes evner været afgørende for skolens gode resultater. Foto: Andreas Holm Hansen
24. SEP. 2026 KL. 12:00
Men det koster mange ressourcer fra ansatte, skolens børn og skolens omgivelser. Det er lykkedes, fordi kommunen har været parat til at understøtte skolens indsatser.
Tingbjerg Skole var for 20 år siden opløsningstruet. Den af arkitekt-ikonet, Sten Eiler Rasmussen, tegnede skole, der i 1970 stod klar til at modtage over 1.000 elever fra den af samme arkitekt ambitiøst anlagte nye bydel i København, var i begyndelsen af det nye årtusinde i en sådan grad fravalgt af bydelens børn og forældre, at elevtallet på et tidspunkt kom ned på 400 elever. Der var politiske drøftelser, om man af ansvarlighed over for børnene burde lukke skolen.
I dag er der cirka 600 elever på skolen. Forældre og børn er igen begyndt at vælge skolen til. Skolens karaktergennemsnit ligger stadig under landsgennemsnittet. Men siden 2015 er det i dansk og matematik løftet fra fem til syv.
Et kvantespring for en skole med en elevsammensætning, hvor familiernes gennemsnitlige uddannelsesniveau og indkomst i årevis lå langt under gennemsnittet, og hvor over 80 procent er af anden herkomst end dansk.
Bag succesen ligger ifølge skolens leder, Kristoffer Aagren Gregersen, mange indsatser. Han fremhæver dog især to. Lærerne har arbejdet målrettet med børnenes sproglige udvikling for at lære børnene dansk. Og en målrettet indsats for at få børnene til at tro på egne evner.
Tidligt fokus på dansk
Allerede da Folketinget i 2009 besluttede, at børn i børnehaveklassen skulle sprogvurderes, besluttede Tingbjerg Skole at sætte massivt ind på at lære børnene bedre dansk allerede fra børnehaveklassen.
”Forstår man ikke dansk på et acceptabelt niveau, kan man ikke modtage lærdom i andre fag. Undervisningssproget er dansk,” forklarer Kristoffer Aagren Gregersen.
”Sprogscreeningen af de enkelte børn startede allerede i børnehaven. Den indsamlede data, overtog vi sammen med børnene, når de skulle begynde i børnehaveklassen,” fortsætter han.
Skolen har udviklet forskellige forløb afhængig af, hvor udfordret børnene var – både individuelle, i grupper og i den daglige undervisning i klasserne.
Opkvalificering
At undervise børn, der ikke har dansk som deres primære sprog, er en særlig udfordring.
”Vores lærere har fået opkvalificering i at undervise elever, der ikke har dansk som første sprog. Konkret gør vores lærere mere ud af at forklare betydningen af ord i fagtekster, end man nok gør på andre skoler,” forklarer Kristoffer Aagren Gregersen.
”Vi har et ret stort korps af faglige vejledere, der har taget særlig uddannelse inden for dansk, matematik, naturfag og engelsk, som kan understøtte deres kollegaer i undervisningen,” fortsætter han.
Og der er behov for mange kræfter i skolens daglige undervisning.
”Vi har prioriteret flere voksne i klasserne, når det er muligt. I 7-9. årgang har vi i dansk og matematik i gennemsnit 1,5 lærere pr. klasse."
God rekruttering
At drive en skole på den måde kræver stort personale. Dertil kommer, at stadig flere børn søger til skolen. Det i en tid, hvor næsten alle landets skoler er i mangel på lærerkraft.
”Heldigvis er vi en skole med god kultur og et godt miljø. De lærere, der har været her i mange år, de bliver,” siger Kristoffer Aagren Gregersen.
Skolelederen understreger i den sammenhæng, at personalets engagement og hårde arbejde er en af de primære årsager til, et skolen er løftet til det niveau, den har i dag.
”At det er gået godt for os i de seneste år, er rygtedes. Lærermiljøet har hørt om os. Vi er inde i en god udvikling. Derfor får vi også mange nye og gode lærere,” fortsætter han.
De fleste nytilkomne finder sig da også til rette med skolens udfordringer.
”Vi har rekrutteret nogle få, som følte, at vores skole var det forkerte sted. De er her selvsagt ikke så længe. De fleste er dog blevet, fordi de synes, det er det helt rigtige. Der er da heller ingen tvivl om, at glæden over at lykkes som lærer her er stor,” forklarer skolelederen.
Tingbjerg er et sted, hvor mange børn efter skolelederens opfattelse ofte ikke har samme muligheder, som børn andre steder.
”Alle vores forældre gør, hvad de kan for deres børn. Men her er færre forældre, der selv kan hjælpe børnene med lektier og pensum. Andre steder er der flere forældrene, der kan købe en tutor, en særlig efterskole eller sende barnet på sprogrejse i sommerferien. Det er der ikke mange af vores forældre, der kan. Derfor er glæden ved at se børn lykkes simpelt hen større her,” fortsætter han.
”Omvendt gør det ondt, når det mislykkes. Så skal vi være parate til at hjælpe hinanden lidt mere,” fortsætter han.
Opbygning af selvtillid
I 2017 gennemførte Socialrådgiveren, forfatteren og sociologen, Aydin Soey den såkaldte Tingbjerg Undersøgelse. En analyse, der blandt andet gik tæt på unge i Tingbjergs opfattelse af sig selv. Deres selvopfattelse blev sammenlignet med opfattelsen, de unge i nabo-bydelen Brønshøj havde. Undersøgelsen kiggede også på, hvordan de unges nærmiljø så på dem.
”Undersøgelsen viste, at børnene og de unge havde enormt store forventninger til sig selv, når de begyndte i skolen og lyst til at lære en masse. Omvendt viste undersøgelsen også, at de generelt ikke blev mødt med ret store forventninger fra nærmiljøet – herunder lærerne – om, at de kunne klare det. Derfor blev der ikke stillet særligt store krav til dem. Opfattelsen var, at børnene ikke ville kunne leve op til egne forventninger, og det ville være synd, hvis de prøvede,” forklarer Kristoffer Aagren Gregersen.
”Det var en øjenåbner. Det stod os klart, at vi er nødt til at arbejde med, hvordan vi møder børnene. Hvordan vi viser, at vi har høje og positive forventninger,” fortsætter han.
Skolelederen er ikke i tvivl om, at skolens nuværende fokus på at få børnene til at indse, at de kan en masse, har potentiale, gør en betydelig forskel for både børnene og skolens gennemsnitskarakterer.
”Det er naturligvis altid en balance. I forhold til det enkelte barn. Vi skal heller ikke overdrive i sådan en grad, at barnet slet ikke har mulighed for at indfri de forventninger, han eller hun oplever,” siger Kristoffer Aagren Gregersen.
”Det er vigtigt ikke at møde børnene med for urealistiske forventninger, som barnet ikke kan leve op til. Vi arbejder ud fra at møde barnet i sin nærmeste udviklingszone, så de oplever at lykkes og får mod på at lære mere,” fortsætter han.