Demografi er blevet boligpolitik

En af de største samfundsudfordringer, som Danmark står overfor nu, handler om demografien. Ældreboomet er ikke noget ude i fremtiden. Det er nu. Og de almene boliger bliver en af nøglerne til at håndtere den nye virkelighed.

Om bare ti år vil der være 220.000 flere danskere over 65 år. Heraf 130.000 flere over 80 år. Når man dertil lægger, at næsten seks ud af ti over 50 år ønsker at blive boende i deres eget hjem, når de bliver ældre, så aner man udfordringens omfang. Det er ikke en prognose, man kan forhandle med. Boligerne til fremtidens ældre skal forberedes nu!

Det er et centralt budskab, vi fremfører i mange forskellige sammenhænge til politikere, embedsmænd og i den offentlige debat. Senest i mediet ”Seniormonitor”, som bad mig om at skrive en kronik. Og i Altinget, hvor jeg blev bedt om at anmelde boligministerens ”ti gule sedler” om den kommende boligpolitik. Ministeren var inde på demografien, men jeg foreslog ham en gul seddel nummer 11, fordi det er så centralt.

Demografien er i høj grad blevet til boligpolitik. For det er ikke et åbent spørgsmål, om vores boligmasse er klar til demografien – det er den ikke.

Vi skal bygge om

I de almene boliger vurderer flere end hver tredje beboer, at deres nuværende bolig ikke vil passe til deres behov, hvis de får svært ved at bevæge sig rundt. Dét er et meget markant budskab, som vi skal handle på, både af hensyn til det enkelte menneske, men også af samfundsmæssige grunde.

Men det er vigtigt at forstå, at jeg dermed ikke går ud med et budskab om, at vi – i denne anledning – skal bygge en masse nyt. Langt de fleste af de boliger, som vi mangler i forhold til at løse den demografiske udfordring, er nemlig allerede bygget. Den store og centrale opgave, vi står overfor, er, at vi skal bygge om, så de bestående boliger bliver egnede til de mange +80-årige borgere, som vi skal kunne huse fremover.

Budskabet handler om den forestående renoveringsindsats. Når vi renoverer den eksisterende boligmasse, skal vi også indrette boligerne, så det bliver muligt at leve i egen bolig langt op i alderen - så selvhjulpen og dermed med så stor personlig frihed som muligt. Det handler om noget vigtigt lavpraktisk som niveaufri adgang, om elevatorer og i det hele taget en indretning, der gør det muligt at leve i egen bolig langt op i alderen. Og det handler i høj grad også om mulighederne for at have gode sociale kontakter i hverdagen og trygheden i at have adgang til nære sundhedstilbud.

Denne strategi understøtter også regeringens vision om så vidt muligt at bevare eksisterende boligmasse, hvor det er muligt, i stedet for at bygge nyt.

Rotation er afgørende

Kan vi skaffe de rette boliger til de flere ældre, vil det i en lang række tilfælde også kunne frigøre almene boliger til andre, fx de yngre børnefamilier. Flyttekæder og rotation på boligmarkedet er en afgørende motor.

Mange søger allerede mod mindre og mere praktiske boliger sent i livet. Faktisk flytter over halvdelen til en almen bolig i den sene livsfase. Er der attraktive, tilgængelige og betalelige boliger og seniorbofællesskaber i nærheden, er det attraktivt og muligt for de ældre at flytte lokalt.

Det udløser en flyttekæde, som frigør større boliger, der ofte er attraktive for fx børnefamilier. Og det vil have indvirkning på en række af de fokuspunkter, som optræder på andre af de omtalte gule sedler, som boligministeren har lavet.

Så at tackle de demografiske udfordringer handler ikke kun om at skaffe passende boliger til de mange nye ældre i de kommende årtier. Det er nøglen til at føre en retfærdig og balanceret boligpolitik for både unge og ældre generationer de kommende årtier.

Det er væsentlige boligpolitiske synspunkter at bære frem i dette efterår.