Tidligere hjemløse bliver længere under samme tag, når de bor alment

For tidligere hjemløse, der flytter i egen bolig, er nøglen i hånden kun begyndelsen. Det svære er at blive boende.

Og det lykkes langt oftere i almene boliger end i private, viser en ny analyse fra BL – Danmarks Almene Boliger.

Analysen har fulgt tidligere beboere på herberg, efter de er flyttet i egen lejebolig. Efter et år har 79 procent fastholdt deres almene bolig mod 57 procent af dem, der flyttede i en privat lejebolig. Efter to år er det henholdsvis 68 og 38 procent. Også når der tages højde for bl.a. alder, indkomst, geografi, tid på herberg, boligens størrelse og husleje, er der en forskel.

Resultaterne er vigtige, fordi en varig bolig er selve fundamentet i Housing First-tilgangen, understreger Solveig Råberg Tingey, viceadministrerende direktør i BL:

”Det afgørende er ikke kun, at mennesker i hjemløshed får en bolig. De skal også kunne blive boende. Det er hele forudsætningen for, at Housing First virker. Derfor er det meget positivt, at analysen viser, at så mange tidligere hjemløse fastholder deres almene bolig – også flere år efter, at de er flyttet ind.”

Kræver den rette støtte

Som led i Housing First-tilgangen skal mennesker i hjemløshed have adgang til en permanent bolig kombineret med den støtte, den enkelte har behov for. De almene boliger spiller her en central rolle, blandt andet gennem kommunal anvisning og lokale udlejningsaftaler mellem kommuner og boligorganisationer.

Analysen viser, at den lavere husleje i de almene boliger forklarer en væsentlig del af forskellen. Men selv når der tages højde for huslejen og en række andre forskelle mellem grupperne, er sandsynligheden for at blive boende højere i de almene boliger.

Solveig Råberg Tingey peger også på, at gode lokale samarbejder mellem kommuner og boligorganisationer kan være en vigtig del af rammerne omkring den enkelte beboer:

”Housing First lykkes ikke med boligen alene. Der skal være den rette støtte omkring den enkelte og et tæt samarbejde mellem kommune og boligorganisation. Her er gode udlejningsaftaler et vigtigt redskab, fordi de kan være med til at sikre både adgang til de rette boliger og gode rammer for, at mennesker kan fastholde dem.”

I den almene sektor kan indsatsen blandt andet bestå af sociale viceværter, økonomisk rådgivning og et tæt samarbejde med kommunen. Det kan være med til at understøtte overgangen fra hjemløshed til et liv i egen bolig. Betydningen af støtten har analysen dog ikke data til at undersøge.

Forsker: Et interessant resultat

Men netop sådanne støtteelementer kan være forklaringen på forskellen i fastholdelse de almene og private boliger imellem, lyder det fra Lars Benjaminsen, seniorforsker hos VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, der står bag hjemløsetællingerne.

”Det er et interessant resultat. Når boligfastholdelsen er højere i de almene boliger end i de private boliger, skyldes det formentlig en kombination af flere ting. I de almene boliger vil der formentlig være flere indsatser og tiltag, der støtter op om borgeren,” siger Lars Benjaminsen og uddyber:

”Nogle vil have fået en almen bolig gennem kommunal boliganvisning, hvor kommunen formentlig er tættere inde over den sociale støtte. Der vil også i en del tilfælde være sociale viceværter i boligområderne, som også arbejder sammen med kommunale medarbejdere om at støtte op om borgeren og forebygge udsættelser.”

Og når der er en forestående udsættelsessag, vil der også blive givet besked fra boligorganisationen til kommunen i forvejen, hvormed det i en del tilfælde lykkes at forebygge en udsættelse, fremhæver seniorforskeren.

Han påpeger desuden, at der gennemsnitligt set også kan være en større sikkerhed omkring selve lejeforholdet i de almene boliger. For selv om alle i princippet er underlagt den samme lejelov, er der formentlig en større variation i udlejningsforholdene i de private boliger, anfører Lars Benjaminsen.

”På den måde kan der være forskellige forhold, der samlet set forklarer, at boligfastholdelsen er højere i de almene boliger,” konstaterer han.

Kommune: Anvisningen kan forklare det

Tællingen af hjemløse blev senest gennemført i uge 6 i 2026, og kortlægningen udkom i slutningen af august. Antallet af hjemløse er stort set uændret i forhold til tællingen for to år siden: 5.989 i år mod 6.028 i 2024.

Som tidligere beskrevet i Fagbladet Boligen er udviklingen især i København og Odense gået den forkerte vej. De har oplevet stigninger på henholdsvis 13 og 61 procent.

Odense Kommune ser især stigningen i hjemløshed blandt borgere på forsorgshjem og såkaldte sofasovere, dvs. dem, der opholder sig midlertidigt hos familie eller venner. Beskæftigelses- og socialforvaltningen vurderer, at en del af stigningen skyldes, at den særlige støtte til høje boligudgifter efter § 34 blev afskaffet sidste sommer.

Forelagt den nye BL-analyse konstaterer Tom Rønning, boligstrategisk konsulent i Odense Kommune, at det ikke kommer bag på ham, at tidligere hjemløse i højere grad fastholder deres almene boliger.

”Det er der ikke noget mærkeligt i. Når de hjemløse får almene boliger, sker det gennem den kommunale anvisning, og så kan det være i mere robuste områder. Mens man ved de private boliger får dem ud fra normale ventelister, og derfor vil de hjemløse typisk bare få dem, der er ledige, og de ligger ofte i de mere problematiske områder,” forklarer Tom Rønning.

Han mener dog ikke, at de to sektorer uden videre kan sammenlignes. Kommunen har ikke samme anvisningsret i den private sektor, og private udlejere bestemmer selv, hvem der flytter ind.

Alligevel ser han en værdi i at måle på indsatsen:

”Det er altid godt at få målt på, om det nytter noget, det vi laver: Bliver folk boende? Så er det godt at få det her at vide.”

Odense Kommune har netop afsat penge til en analyse af bl.a. borgernes vej ind i hjemløshed og barriererne for at komme ud af hjemløshed.