Nye hjemløsetal ser stabile ud. Men tallene i København og Odense fortæller en anden historie

39 personer. Så lille er forskellen på antallet af mennesker, der blev registreret i hjemløshed i uge 6 i 2024 og 2026.

Den nye hjemløsetælling fra VIVE viser, at antallet er steget fra 5.989 til 6.028 personer. På landsplan står hjemløsheden dermed næsten stille. Men landstallet skjuler markante lokale forskelle.

”Den overordnede overskrift er stagnation i hjemløsheden. På landsplan er niveauet stort set uændret, men lokalt ser vi nogle forskydninger. Tallene stiger blandt andet i København og Odense, mens de falder i andre kommuner,” siger Lars Benjaminsen, seniorforsker i VIVE og forfatter til kortlægningen.

I København er antallet steget fra 1.387 til 1.572 på to år – 13 procent. I Odense er udviklingen endnu mere markant med en stigning fra 95 til 153 personer, svarende til 61 procent.

Det næsten uændrede landstal dækker dermed over store lokale forskelle.

Kortlægningen er en optælling og kan ikke i sig selv fastslå, hvilke forhold der har drevet udviklingen i de enkelte kommuner. Lars Benjaminsen understreger derfor, at flere faktorer kan være i spil.

”Særligt i København ved vi fra andre sammenhænge, at boligsituationen er meget presset, og at der mangler billige boliger. Det gør det ekstra svært for socialt udsatte borgere med lav betalingsevne at finde en bolig – og endnu sværere at komme tilbage i en bolig, hvis de først er blevet hjemløse,” siger han.

Odense Kommune: De billigste boliger er under pres

Stigningen i Odense er særligt bemærkelsesværdig, fordi kommunen gennem en årrække har haft relativt få mennesker i hjemløshed sammenlignet med de øvrige store byer. Selvom antallet nu er steget med 61 procent, viser tællingen, at Odense fortsat ligger lavt.

”Vi er kede af stigningen, men vi kom heldigvis fra et meget lavt antal hjemløse, og vi ligger fortsat lavt, hvis vi sammenligner os med andre store byer,” siger Tom Rønning, boligstrategisk konsulent i Odense Kommune.

Kommunen har endnu ikke nogen entydig forklaring på stigningen.

”Vi har ikke én præcis forklaring på stigningen, men vi oplever generelt et pres på de billigste boliger. Der er ganske enkelt meget få af de helt billige boliger tilbage,” siger han.

Odense har siden 2009 arbejdet systematisk med Housing First og fremhæver selv det tætte samarbejde med boligorganisationerne, NGO'er, private aktører og kommunens udsatteråd som væsentlige dele af indsatsen.

En anden brik har været den tidligere § 34-støtte til høje boligudgifter. Støtten spillede ifølge VIVE en vigtig rolle i at bringe flere boliger inden for økonomisk rækkevidde for mennesker på de laveste ydelser.

”Når den mulighed ikke er der længere, kan det betyde, at der er færre boliger, der reelt kan anvendes. Det kan eksempelvis betyde, at nogle borgere må vente længere, før der er en bolig til rådighed,” siger Lars Benjaminsen.

Også Odense Kommune peger på betydningen af ordningen. Efter afskaffelsen af den særlige støtte til høje boligudgifter blev der i 2026 oprettet en midlertidig statslig pulje på 15 millioner kroner, som kommuner med mere end 40 hjemløse fik mulighed for at bruge til huslejetilskud til udsatte borgere – både for at hjælpe dem ind i en bolig og for at forebygge udsættelser.

”§ 34 betød, at flere boliger var inden for rækkevidde for borgere på de laveste ydelser. I 2024 brugte vi 16 millioner kroner på ordningen, mens kompensationen fra den særlige statslige pulje var på under en halv million i Odense,” siger Tom Rønning.

I København får flere hjælp til en bolig – men hjemløsheden vokser alligevel

I København er presset på de billige boliger stort, samtidig med at kommunen bruger den boligsociale anvisning til at hjælpe borgere ind i almene boliger. Trods det er antallet af personer i hjemløshed steget med 185 på to år.

Fsb er en af hovedstadens største almene boligorganisationer med omkring 13.500 boliger og modtager løbende beboere gennem den kommunale anvisning.

Kommunalt anviste beboere er en bred gruppe, og langt fra alle har en baggrund i hjemløshed eller behov for omfattende støtte. Men blandt de beboere med store sociale og sundhedsmæssige udfordringer oplever fsb, at støttebehovet er blevet mere komplekst.

”Vi oplever, at flere af de beboere med omfattende støttebehov, der bliver anvist til os, har komplekse udfordringer – psykisk sygdom, rusmiddelproblemer eller flere problemer på én gang,” siger Vivi Basballe, kundechef i fsb.

Ifølge fsb er det afgørende, at den sociale støtte følger med, når mennesker med store udfordringer flytter ind i egen bolig.

”For nogle er det ikke nok at få udleveret en nøgle. Housing First kræver både en bolig og den rette støtte. Hvis støtten ikke følger med, risikerer indsatsen ikke at lykkes.”

Når støtten ikke er tilstrækkelig, kan det også få konsekvenser for resten af boligafdelingen.

”Når støtten mangler, rammer det ikke kun den enkelte. Naboer kan opleve utryghed og gener, og vores medarbejdere ender med sociale problemstillinger, de hverken har kompetencer eller myndighed til at løse.”

I 12 af fsb’s familieboligafdelinger udgør kommunalt anviste beboere mere end 25 procent. Fsb understreger, at en høj anvisningsandel ikke i sig selv siger noget om, hvor velfungerende en afdeling er. Organisationen peger i stedet på, at det afgørende er, hvordan beboerne fordeles, og om den nødvendige støtte følger med.

Et konkret forsøg i Bispebjerg peger ifølge fsb på en mulig vej frem. Siden marts 2026 har en kommunal social vicevært været fast til stede i tre boligafdelinger med høj anvisning.

Indsatsen er en del af Fra bolig til hjem, hvor sociale viceværter skal bygge bro mellem beboere, boligorganisation og kommune og hjælpe sårbare beboere med at fastholde deres bolig. Puljen omfatter 11 projekter på tværs af landet.

”Den sociale vicevært i Bispebjerg har allerede haft en mærkbar effekt. Driften bliver aflastet, og beboerne oplever, at der bliver taget hånd om udfordringerne,” siger Vivi Basballe.

Hun peger samtidig på, at boligorganisationerne gerne vil bidrage til at løse byens sociale udfordringer, men at opgaven ikke kan løftes alene.

”Vi vil gerne bidrage til, at mennesker kommer godt videre fra hjemløshed. Men anvisningen skal ske med blik for den enkelte afdeling, og den nødvendige støtte skal følge med, så både den nye beboer og boligområdet får de bedste forudsætninger for, at det fungerer,” siger Vivi Basballe.

Housing First kræver mere end en bolig

Trods flere års politisk fokus på Housing First er kun 34 procent af de registrerede personer i hjemløshed skrevet op til en boligløsning. 32 procent har en støtte- og kontaktperson eller bostøtte, mens 42 procent har en kommunal handleplan.

Det rejser spørgsmålet om, hvorvidt der findes tilstrækkeligt med boliger, økonomiske redskaber og støtte til faktisk at gennemføre Housing First i praksis.

Udfordringen med at finde betalbare boliger er ifølge Lars Benjaminsen fra VIVE ikke ny.

”En væsentlig forudsætning for at nedbringe hjemløsheden er, at der også bliver taget hånd om boligproblemet. Der skal være boliger, som borgerne faktisk har råd til, samtidig med at den sociale støtte er tilgængelig og hænger sammen,” siger han.

Tallene understreger ifølge BL – Danmarks Almene Boliger, at der fortsat er et stykke vej, før Housing First fungerer fuldt ud i praksis.

”Housing First er den rigtige vej, men det kræver, at flere ting hænger sammen i praksis, hvis flere mennesker skal ud af hjemløshed og have deres eget hjem,” siger Solveig Råberg Tingey, viceadministrerende direktør i BL – Danmarks Almene Boliger.

En af udfordringerne er økonomien for den enkelte.

”Betalingsevnen er blevet mere presset for nogle. Derfor er det afgørende, at der er et match mellem det, den enkelte har råd til, og boligudgiften. Samtidig skal den rette bostøtte være på plads, og der skal være et tæt samarbejde mellem kommune og boligorganisation. Det er kombinationen, der skal fungere, hvis flere skal godt og varigt ud af hjemløshed.”

Solveig Råberg Tingey peger samtidig på de strategiske udlejningsaftaler mellem kommuner og boligorganisationer som et vigtigt redskab.

”Heldigvis har vi gode erfaringer med strategiske udlejningsaftaler mellem kommuner og boligorganisationer. Dem skal vi have flere af. De er et vigtigt redskab til at få de forskellige hensyn til at gå op og få Housing First til at fungere i praksis.”