Din nabo kan være fanget i svindel: Sådan opdager du faresignalerne

Det kan begynde med en forelskelse, et venligt tilbud, en unik investeringsmulighed – eller et opkald fra banken. Du tror, du taler med en person, du kan stole på. Men bag relationen gemmer sig kynisk svindel, hvor mennesker bliver manipuleret og kan koste dem hele opsparingen.

Den form for kontaktsvindel sker også for almene beboere, hvilket de tager alvorligt i Boligforeningen VIBO. De har derfor indledt et partnerskab med Center mod Økonomisk IT-Svindel, som tilbyder rådgivning til ofre for kontaktsvindel og pårørende.

”Med partnerskabet vil vi gøre både beboere, afdelingsbestyrelser og medarbejdere mere opmærksomme på svindel – og gøre det lettere at søge hjælp, før skaden vokser sig stor. Så vi gør det her for at øge trygheden og opmærksomheden på den her voksende form for kriminalitet,” siger Birgitte Langballe, der er formand for VIBO.

For den enkelte person kan konsekvenserne være voldsomme. Penge kan blive frarøvet på få dage eller uger. Opsparinger kan blive tømt. Og for en beboer i en almen bolig kan vejen fra økonomisk tab til huslejerestance være kort.

”Det er en stor fordel og hjælp for os at danne partnerskab med en boligforening, fordi de er tæt på beboerne, længe før vi selv kommer i kontakt med ofrene,” siger Sine Gregersen, der er direktør i Center mod Økonomisk IT-Svindel.

Det handler ikke om dumhed

En af de vigtigste pointer fra Center mod Økonomisk IT-Svindel er, at måden, vi taler om svindel på, betyder noget.

Alt for ofte bliver ofre for svindel mødt med forestillingen om, at de burde have vidst bedre. At de ”faldt i fælden”, ”var naive” eller ”lod sig narre”, som Sine Gregersen siger. Og det er netop den tankegang, der gør problemet sværere at bekæmpe.

”Man er ikke dum. Man er udsat for grov manipulation. Svindlerne er enormt dygtige til at skabe en tillidsfuld relation. Langsomt bliver man trukket ind i en parallel virkelighed, hvor svindleren forklarer, beroliger og presser,” siger hun.

Det gør det ifølge direktøren ekstremt svært selv at gennemskue, hvad der foregår.

”Vi oplever, at ofrene ofte har været i tvivl undervejs. Men problemet er tit, at de vender tvivlen med gerningspersonen, som altid har en forklaring klar,” siger Sine Gregersen.

Derfor er det afgørende, at tvivlen bliver delt med andre. Det kan være en nabo, et familiemedlem, en medarbejder i boligorganisationen, som så kan henvise til rådgiverne hos Center mod Økonomisk IT-Svindel.

”Jo tidligere vi taler om det, jo større chance har vi for at hjælpe de ramte ud af svindlen,” siger Sine Gregersen.

Læs om Center mod Økonomisk IT-Svindel her

Hvorfor en boligorganisation?

For VIBO handler partnerskabet om beboernes tryghed. Almene boligorganisationer er tæt på deres hverdag og kan derfor opdage, hvis noget ændrer sig.

Ejendomsfunktionærer, boligsociale medarbejdere, kundemedarbejdere og afdelingsbestyrelser kan være blandt de første, der hører om en ny digital kæreste, en investering eller en ”bankrådgiver”, der presser på. Og de kan være med til at starte en samtale.

”Vi tager ansvar for trygheden i vores boligområder. Det handler ikke kun om at forebygge kriminalitet, men også om at hjælpe vores beboere i hverdagen,” siger Birgitte Langballe fra VIBO.

Hun peger på, at netop medarbejdernes nære kontakt til beboerne kan gøre en forskel.

”Det kan meget vel være en af vores ansatte, der er den første, der får fornemmelsen af, at noget er galt,” siger hun.

Ifølge Sine Gregersen er det netop den nærhed, der kan gøre boligorganisationer til en vigtig medspiller for Center mod Økonomisk IT-Svindel. Fordi de kan være dem, der tør spørge nysgerrigt og omsorgsfuldt ind til beboerne.

”I skal ikke være eksperter i IT-svindel, men I kan være i første række til at stille de svære spørgsmål: Har du mødt personen i virkeligheden? Har du talt med andre om investeringen? Har du selv ringet tilbage til banken på hovednummeret? Og er du blevet bedt om at holde noget hemmeligt?” forklarer hun.

Fællesskaber kan forebygge

I VIBO er arbejdet med beboerfællesskaber ifølge Birgitte Langballe allerede en del af organisationens DNA. Beboere opfordres til at holde øje med hinanden, tale sammen og reagere, hvis nogen i opgangen virker til at have det svært.

Det passer direkte ind i forebyggelsen af økonomisk IT-svindel.

For svindel rammer ofte mennesker, der står et sårbart sted i livet. Det kan være efter en skilsmisse, et dødsfald, når børnene er flyttet hjemmefra, eller når man føler sig alene. Her kan en digital relation, en venlig besked eller et løfte om økonomisk gevinst få stor betydning.

”Hvis man kan være en del af fysiske fællesskaber uden for ens egen bolig, er man ikke nødvendigvis lige så sårbar over for den her type svindel,” siger Sine Gregersen.

Det betyder ikke, at fællesskaber kan løse alt. Men de kan skabe samtaler. De kan mindske skam. Og de kan gøre det lettere at sige højt: ”Jeg tror måske, der er noget galt.”

Ønsker samarbejde med flere boligorganisationer

Sine Gregersen håber, et samarbejde også kan være relevant for andre boligorganisationer. Ikke kun de store. Ikke kun dem med særlige boligsociale indsatser. Men alle organisationer, der vil styrke trygheden i boligområderne og give afdelingsbestyrelser, medarbejdere og beboere et bedre sprog for det, der sker.

”Mødet med VIBO viser, at I er helt tæt på beboerne i det daglige og kan være et tidligere sted i erkendelseskæden, end vi kan,” siger Sine Gregersen.

Hun forklarer, at økonomisk IT-svindel ikke kun er et individuelt problem. Det er et samfundsproblem, der rammer økonomisk, socialt og menneskeligt. Og fordi skammen ofte er så stor, bliver tavsheden en del af problemet.

Sådan kan boligorganisationer hjælpe

Boligorganisationer kan være med til at bryde den tavshed.

Med opslag i opgange, nyhedsbreve, beboerapps, foredrag, dialog med afdelingsbestyrelser og opmærksomme medarbejdere kan budskabet komme helt tæt på hverdagen: Vi kan alle blive udsat for svindel. Du er ikke dum. Og der er hjælp at få.

”Det er måske netop der, kampen mod økonomisk IT-svindel skal begynde – ikke kun på nettet, men i opgangen, i fælleshuset og i samtalen mellem mennesker, der tør spørge hinanden, hvordan det egentlig går,” er budskabet fra Sine Gregersen, direktør i Center mod Økonomisk IT-Svindel.

Er du, en nabo eller pårørende måske udsat for kontaktsvindel, kan du søge hjælp her

Hvad kan Center mod Økonomisk IT-Svindel hjælpe med?

• Viden og overblik: Centret informerer om typiske svindeltyper, faresignaler og konkrete cases.
• Rådgivning til ofre: Ofre kan få en samtale med rådgivere, der møder dem uden fordømmelse og med specialiseret viden.
• Hjælp til at forstå svindlen: Mange får hjælp til at se, at de ikke har været dumme, men udsat for manipulation og kriminalitet.
• Støtte ved alvorlige forløb: Hvis svindlen har været langvarig og psykisk belastende, kan der være behov for mere omfattende hjælp.
• Rådgivning til pårørende og bekymrede: Centret kan også hjælpe familie, naboer eller medarbejdere, der er bekymrede for nogen.