Nye regler for fjernaflæsning: 5 gode råd til at komme i gang

Fra 1. januar 2027 skal alle eksisterende bygninger have fjernaflæste målere for el, gas, vand, varme og køling.

Sådan lyder bekendtgørelsen, der er en del af den danske implementering af EU’s energieffektivitetsdirektiv. Målet med omstillingen er at bidrage til mere løbende forbrugsdata og give bedre muligheder for at følge energiforbruget.

Hos Boligforeningen VIBO er de i mål med fjernaflæsning dér, hvor der allerede er målere – hvilket der er i langt størstedelen af deres ejendomme.

”Har man målere i forvejen, er fjernaflæsning som regel til at komme i mål med, fordi målerne løbende bliver skiftet til ny teknologi. Den større udfordring er de steder, hvor målerne slet ikke er der endnu, fordi de har fællesmåling,” siger Lasse Kjærgaard Bindner.

Erfaringerne i VIBO viser, at fjernaflæsning ikke kun handler om at overholde loven, men at det giver værdi i hverdagen – både for boligorganisationen og for beboerne.

”Som organisation får vi et bedre overblik over vores boliger, og beboerne får et lavere forbrug og en mere retfærdig afregning,” siger Lasse Kjærgaard Bindner, der er energikonsulent i Boligforeningen VIBO.

Ændring af målerbekendtgørelsen og revideret faktureringsbekendtgørelse | BL - Danmarks Almene Boliger

Fjernaflæsning giver et bedre overblik

For VIBO er gevinsten ved fjernaflæsning først og fremmest mærkbar i den daglige drift. Når forbruget kan følges digitalt og tættere på realtid, bliver det lettere at opdage lækager, vandskader, tekniske fejl og unormalt højt forbrug, før problemerne vokser sig store.

”Jo tættere vi er på ’afvigelsen’, jo bedre. Det gør, at vi kan gå ind at hjælpe en beboer, eller vi kan gå ind at se, om der er nogle problemer med højt forbrug eller et toilet, der løber,” siger Lasse Kjærgaard Bindner.

Data gør det også lettere at hjælpe beboere, der undrer sig over en regning eller oplever et pludseligt udsving.

”Vi kan faktisk gå ind at se, at i den periode der, dag til dag, har der været et merforbrug grundet en eller anden utæthed, som beboeren jo ikke skal betale for. Det letter også dokumentationen over for forsyning og forsikring i tilfælde af skader,” siger han.

Det betyder, at fjernaflæsning ikke kun er et spørgsmål om aflæsning. Det er også et driftsværktøj, der giver boligorganisationen et mere præcist billede af, hvad der foregår i ejendommene og et bedre grundlag for både fejlfinding og planlægning.

Synligt forbrug kan flytte adfærd

Ifølge Lasse Kjærgaard Bindner er en af de store styrker ved fjernaflæsning også, at beboerne kan følge deres forbrug løbende – i stedet for kun at møde det én gang om året i regnskabet.

”Det er hjælp til selvhjælp, det her. Bruger beboeren sin app, kan de følge deres forbrug og sammenligne med tidligere perioder. Og netop den synlighed kan flytte adfærd,” siger han.

Hos VIBO har omkring 30 procent i gennemsnit aktiveret deres online adgang, så der er stadig et stort potentiale i at få flere aktiveret digitalt. Derfor arbejder boligforeningen aktivt med at gøre løsningerne enkle og minde beboerne om at bruge dem.

”Målet er ikke at gøre forbrugsopfølgning til et fuldtidsprojekt, men at gøre det nemt at orientere sig og reagere, hvis noget ændrer sig,” siger Lasse Kjærgaard Bindner.

Effekt af målinger

Ifølge VIBO kan de se en tydelig effekt i tallene. Afdelinger uden individuelle målere ligger omkring 25-30 procent højere i vandforbrug end afdelinger med målere.

”I de afdelinger, hvor mange beboere faktisk har aktiveret deres digitale adgang og bruger systemet, er forbruget lavere end i afdelinger, hvor få gør det.”

VIBO ser også omkring 7-10 procent højere vandforbrug i afdelinger med få aktive brugere sammenlignet med afdelinger, hvor mange følger med online.

Det gør fjernaflæsning til mere end et administrativt værktøj. Målingen er ét skridt, men den fulde gevinst kommer først, når beboerne også bruger data aktivt.

Fjernaflæsning er del af en større udvikling

For Boligforeningen VIBO er fjernaflæsning ikke bare et enkeltstående projekt, men en del af en større bevægelse, hvor de som almen boligorganisation arbejder mere systematisk med bæredygtighed, energistyring og brug af ressourcer.

”Der ligger en gevinst, både i at gå fra fællesmåling til individuelle målere og i næste skridt, hvor målerne bliver fjernaflæste og kan følges digitalt,” siger Lasse Kjærgaard Bindner.

Han understreger samtidig, at omlægningen kræver mere end bare nye målere. Der skal også være styr på systemer, drift og økonomi. I VIBO har det blandt andet betydet, at de har skiftet energistyringssystem for at få en mere opdateret platform til de mange målere, de bruger i driften.

Samtidig har de opnået bedre økonomi ved at gå sammen med andre boligorganisationer i en rammeaftale i stedet for at udbyde målerskift afdeling for afdeling.

Hans pointe med omstillingen er, at fjernaflæsning ikke kun handler om at overholde en frist, men om at tænke målere, drift og indkøb ind i en samlet strategi.

Og det kræver planlægning, for det er ikke noget, man får på plads på få måneder. Og jo tættere man kommer på tidsfristen pr. nytår 2027, desto større bliver presset og efterspørgslen på målere og styringssystemer også.