Direktøren er fynboen, der aldrig helt slap væk

Det første møde med den almene sektor kom længe før uddannelse, jobtitler og helhedsplaner. Som barn boede Britt Kielstrup Hansen nemlig de første fem år af sit liv i en almen bolig sammen med sin mor og sine bedsteforældre i Nørre Åby.

“Jeg kendte intet til det almene overhovedet, før jeg startede i Civica for syv år siden – bortset fra, at jeg har boet de første fem år af mit liv i almen bolig. Det var jo ikke noget, jeg vidste, da jeg var barn. Først da man er blevet ældre, tænker man: Hov forresten, var det egentlig en almen bolig?" fortæller Britt Kielstrup Hansen, mens hun tænker tilbage på de år i Nørre Åby:

”Min morfar var faktisk ansat i boligforeningen.  var ejendomsmedarbejder og gik og passede de grønne arealer. Når jeg kom hjem fra børnehave, var det bare ud at finde ham,” husker Britt Kielstrup Hansen omkring opvæksten i det vestfynske.

Dengang var hun naturligvis uvidende om, at hun en dag også skulle gøre tjeneste i den almene sektor, om end lidt længere oppe i organisationsdiagrammet.

I august 2025 overtog hun direktørstolen i Civica, der er Fyns største almene boligorganisation med omkring 11.000 boliger. Forinden havde hun været først byggechef fra ansættelsen i 2019, senere byggedirektør og siden sidste sensommer altså chefen for det hele, da forgængeren Jens Pilholm gik på pension.

Boliger skal renoveres for klima og miljø

Med sin baggrund som bygningsingeniør og med godt 25 år i rådgiverbranchen var Britt Kielstrup Hansen klar på udfordringerne i Civica. Foruden det mest kendte projekt i Vollsmose har boligorganisationen en lang række andre renoveringsprojekter og nybyggerier, der har fyldt meget i direktørens indbakke og dagligdag – og kommer til det mange år i fremtiden.

”20-30 procent af vores afdelinger er enten ved at afslutte eller igangsætte en helhedsplan,” som hun konstaterer. Og det siger noget om, hvor stor en opgave de står med på det område.

Renoveringerne er ikke kun betinget af, at bygningsmassen har alderen til det, men også, fordi den er presset af andre omstændigheder såsom klimaforandringerne. I særdeleshed vand, der kommer både ovenfra og nedefra.

“Grundvandet står højere. Der er meget mere nedbør. Det vil sige, at mange af vores ældre boligafdelinger står med nogle nye udfordringer og presserende udfordringer. Vi ser fx en øget forekomst af opstigende grundfugt og deraf skimmel,” nævner hun som en af flere indikatorer på problemerne.

Klima og økonomi skal gå hånd i hånd

Hun peger også på, at hele den almene sektor – med sin store volumen af ældre bygningsmasse – kan levere et væsentligt bidrag til nedbringelse af CO2-udledningen i Danmark, hvis der er finansiering til de tunge greb.

Det sidste er noget, hun gerne ser adresseret i den kommende boligaftale.

"Det der med at kunne energirenovere og forbedre klimaskærme, fjerne kuldebroer og komme skimmelproblematik til livs – der har vi jo brug for, at Landsbyggefonden kan hjælpe med en finansieringsramme til det,” siger hun.

Nogle udfordringer er knyttet til bestemte byggeskikke og byggematerialer. Britt Kielstrup Hansen nævner især byggeri fra 1960’erne og 1970’ernes byggeboom i Danmark, hvor der blev 'sprøjtet huse ud', som hun siger, og hvor datidens byggesystemer i dag giver problemer.

"Vi har i Civica en energipolitik og tilhørende handleplan med målsætninger om reduktion på både vand, varme og el,” siger hun og nævner, at organisationen har en energikonsulent ansat, som arbejder med indfrielse af målsætningerne i energipolitikken samt med etablering af vedvarende energi som solceller.

For Britt Kielstrup Hansen hænger klima og økonomi tæt sammen med beboernes hverdag. Energirenoveringer skal give sundere boliger og lavere energiforbrug, men de må ikke skubbe huslejen ud af proportioner. Derfor efterlyser hun rammer og finansiering, der gør det muligt at gennemføre de nødvendige klimatiltag i den ældre boligmasse, samtidig med at beboernes husleje holdes på et niveau som er betalbar.  

Ser flere og flere konflikter

Selv om hendes egen faglige hjemmebane er byggeri og drift, fylder det boligsociale mere og mere i direktørens hverdag.  

Her frygter hun, at den kommende boligaftale vil ramme skævt, hvis ikke politikerne indser de alvorlige konsekvenser som en manglende finansiering af boligsocialt arbejde kan medføre.

"Hvis man ikke har de boligsociale indsatser, så tror jeg, vi vil se en forværring i de rigtig triste historier. Vi har jo desværre samfundsmæssigt bl.a. en psykiatri og alt muligt andet, som er utroligt presset,” siger hun og peger på, at flere beboere i dag bliver overladt til sig selv, fordi hjælpen i andre systemer er blevet mindre.

Hun påpeger samtidig dilemmaet i, at de boligsociale indsatser hovedsagelig finansieres af Landsbyggefonden, og fondens midler stammer grundlæggende fra den almene sektors egne bidrag – altså i sidste ende fra beboernes husleje.

Civica har netop fået puljemidler til ansættelse af en social vicevært, der startede den 1. januar 2026. For behovet rækker ifølge direktøren ud over de udsatte boligområder, hvor der allerede er boligsociale helhedsplaner, som boligorganisationen også har.

“Vi kan se, der desværre er flere og flere konflikter beboerne imellem. Vi ser flere klagesager over hinanden og nabostridigheder. Konfliktniveauet er stigende,” siger hun og tilføjer, at det også presser medarbejderne i drift og administration, som møder problemerne fra frustrerede beboere direkte i hverdagen.

Den sociale vicevært skal derfor både være med til at forebygge konflikter i forbindelse med social udsathed, men også forebygge udsættelser ved at bygge bro mellem beboer og kommune, så vi i et tæt samarbejde sikrer, at beboerne kan blive i deres lejemål. Helt i tråd med Housing First-strategien.

Civicas tilgang til det boligsociale arbejde – som hun vil fremhæve – fungerer i rigtig godt samarbejde med kommunerne og de andre almene boligorganisationer på Fyn.

Beboerdemokrati som fundament

Afslutningsvis understreger Britt Kielstrup Hansen, at et velfungerende beboerdemokrati er vigtigt for Civicas muligheder for at bidrage med løsninger på væsentlige samfundsdagsordner. Kompleksiteten i de opgaver, almene boligorganisationer varetager, stiger, og opgaveporteføljen udvides til at rumme håndtering af en lang række nye opgaver. Som eksempel kan nævnes nyeste skud på stammen: Sundhed.

Samtidig er økonomien i en boligorganisation som Civica af en ikke uvæsentlig størrelse. Civicas organisationsbestyrelse har derfor blik for den vigtige opgave det er at rekruttere, onboarde og udvikle bestyrelsesmedlemmer, så bestyrelsen er rustet til at håndtere de komplekse udfordringer og opgaver, der skal håndteres på daglig basis. De har derfor blik for trivslen og udvikling af det lokale beboerdemokrati, som danner basen for en stærk beboerdemokratisk organisering. Derfor har Civica også en demokratikonsulent, som har til opgave at styrke beboerdemokratiet i Civica.