Der bygges da almene boliger i København

Københavns kommune er i en så stor krise, når det gælder rekruttering af velfærdspersonale som sygeplejersker, lærere, pædagoger med flere, at kommunen over en fireårig periode har bevilliget mere end 300 millioner kroner til at sikre øget egen-uddannelse af de pågældende medarbejdergrupper og rekruttering af samme fra andre kommuner.

Ifølge kommunens børne- og ungdomsborgmester, Jakob Næsager, skyldes krisen, at boligmarkedet i København er stukket af i en grad, hvor det er alt for svært for disse grupper at finde en bolig.

K-borgmesteren efterlyser løsninger til at sikre flere lærere og pædagoger til byen og foreslår i et debatindlæg i Altinget, at de velfærdsansatte i mangel på de nødvendige billige boliger, i stedet skal have adgang til de private boliger, som pensionskasserne forvalter, og med deres pensionsopsparing have mulighed for at sænke huslejen.

”Jeg er enig med børne og ungdomsborgmester Jakob Næsager i, at der er alt for få boliger i København, som er til at betale, hvis man har en almindelig indkomst,” siger Mads Malik Knudsen. Han er formand for fsb, som er boligorganisationen med flest almene boliger i Københavns Kommune.

”Men løsningen må da aldrig blive, at sygeplejersker, skolelærere med mange flere skal bruge deres pensionsopsparinger for at have råd til at bo i den kommune, hvor de løser helt fundamentale basisopgaver, som samfundet ikke kan være foruden. Problemet skal løses med flere almene boliger,” fortsætter han.

Ikke kun for de få

Børne- og ungdomsborgmester Jacob Næsager erkender i artiklen i Altinget, at almene boliger er billige. Problemet er efter hans opfattelse et andet.

"I dag er de almene boliger for en eksklusiv lille skare, og borgere, der på grund af økonomiske forhold har fået anvist boligen direkte af kommunen," udtaler han.

Det er dog langt fra korrekt, at almene boliger i København kun er for dem, der har fået anvist en bolig af kommunen.

”Der bor masser af sygeplejersker, skolelærere og andre pædagoger i de almene boliger i København. Den brede beboersammensætning udgør forudsætningen for, at vi kan løse vores boligsociale opgave for de beboere, som ellers ville have svært ved at finde fodfæste i en bolig,” siger direktør for Byg, Drift og Jura i fsb, Annesophie Hansen. 

”Halvdelen af fsb’s beboerne har en videregående uddannelse herunder proffesionsbachelorer som eksempelvis sygeplejersker, pædagoger, lærere med mere. 78 procent af alle vores beboere i København har som minimum en ungdomsuddannelse,” fortsætter hun.

Det er heller ikke sådan, at det er den samme lille eksklusive skare, der år efter år bliver boende i den samme bolig.

”Det er rigtigt, at ventetiden på en almen familiebolig er lang. Men der er alligevel masser af nyuddannede sygeplejersker og pædagoger, der flytter i en almen familiebolig. Hvis de ved studiestart flytter i en almen ungdomsbolig, kan de typisk efter nogle år få en familiebolig via deres oprykningsret,” siger Mads Malik Knudsen.

”De almene boligorganisationer bidrager i stor stil i København til at mange nyuddannede får en bolig, de kan betale og dermed blive i byen. De almene boliger er ikke problemet. De er den væsentligste del af løsningen,” fortsætter fsb-formanden.

Har været trægt

Direktøren for BYG, Drift og Jura i den største almene boligorganisation i Københavns Kommune erkender, at det i mange år har været svært at bygge tilstrækkeligt med almene boliger i København. Det er det stadigt. Men på trods af nye udfordringer som inflation, materialemangel med mere går det bedre end det gjorde for 10 år siden. Og hun er optimistisk i forhold til, at det også fremadrettet kommer til at gå bedre.

”De stigende boligpriser i København har blandt andet gjort det sværere at købe byggegrunde. I en periode betød det faktisk, at andelen af almene boliger i København kom under 20 procent. Det hjalp, da der kom en ny planlov i 2015. Den gav blandt andet kommunerne mulighed for at beslutte at op til 25 procent af nybyggeriet i forbindelse med en lokalplan skal være alment. Det har taget nogle år at få det til at virke, men vi bygger almene boliger  på trods af inflation, stigende priser og coronakrise. Siden 2019 har de almene boligorganisationer ibrugtaget 2.200 boliger i Københavns Kommune. Men der skal naturligvis flere til,” siger Annesophie Hansen.

Op til kommunen

Og mere er på vej. Alene fsb har over 800 boliger på vej i forskellige projekter, der alle realiseres i løbet af de kommende få år. Og ifølge Annesophie Hansen kan det blive til endnu mere.

”Nu virker mekanismerne. Når kommunerne meddeler, at 25 procent af et boligbyggeri skal være alment, henvender de private investorer sig med det samme til os almen boligorganisationer. Samarbejdet fungerer i vores optik rigtig godt nu. Og kommunen stiller de nødvendige grundkøbslån til rådighed, som blev mulige med den grønne boligaftale fra 2020,” siger Annesophie Hansen, der også mener, det kunne være interessant med en mere fast ordning i stil med grundkøbslånene.

Ifølge fsb-direktøren er der mulighed for at speede byggeriet af almene boliger op.

”Der er blandt andet store arealer i København, der ifølge kommuneplan og lokalplaner i mange år har været udlagt og reserveret til erhverv, men hvor ingen dog indtil videre har ønsket at bygge erhverv på dem. Nogle af de byggemuligheder kan da eventuelt gentænkes. Men det er jo op til kommunen,” siger hun.