Nu begynder forhandlingerne om inflationshjælp

For at sikre målrettet og midlertidig hjælp til udsatte borgere og virksomheder fremlagde regeringen i går et oplæg for Folketingets partier om ny inflationshjælp. Finansminister Nicolai Wammen, økonomiminister Troels Lund Poulsen og kulturminister Jakob Engel-Schmidt fremlagde oplægget for pressen.

Finansminister Nicolai Wammen slog fast, at regeringen ønsker et bredt forlig. Derfor modtager regeringen meget gerne forslag til, hvem der skal tilgodeses fra alle partier. Omvendt forventede han også, at eventuelle forslag skal omfatte finansiering.

Det blev slået fast, at regeringen ikke accepterer omkostninger, der ikke er finansieret. ”Det vil skubbe yderligere til inflationen,” lød det.

Børn og ældre i fokus

Finansministeren fremhævede to grupper, regeringen mener har brug for ekstra støtte.

”Der er danske børnefamilier og pensionister, der er hårdt pressede økonomisk og tydeligt mærker den høje inflation, når elregningen skal betales, eller når man står ved kassen og handler dagligvarer,” sagde finansminister Nicolai Wammen.

At finansministeren indledte med at fremhæve netop de to grupper var ventet. I regeringsgrundlaget skrev de tre partier under på at ville give en ekstra skattefri check på 5.000 kroner til de ældre, der i dag modtager ældrecheck. Derudover blev 300 millioner kroner øremærket trængte børnefamilier.

Positivt med hjælp til hårdt pressede familier

Med sit forslag har regeringen ramt to grupper, BL gennem efteråret har fremhævet som særligt udsatte.

”Det er positivt, at regeringen har fokus på at give en ekstra hjælp til ældre og børnefamilier,” siger viceadministrerende direktør for BL – Danmarks Almene Boliger, Solveig Råberg Tingey.

”Vores analyser har vist, at netop pensionister og enlige med børn er hårdt pressede af den stigende inflation og i risiko for at komme bagud med huslejen,” fortsætter hun.

Kamp om midlerne

Det anslås at koste 1,75 milliarder at leve op til det aftalte i regeringsgrundlaget omkring hjælp til ældre og børnefamilier. Gennemføres det, bliver der lidt over en halv milliard tilbage af regeringens foreslåede ramme på 2,3 milliarder kroner.

På pressemødet blev der nævnt flere grupper, der kan komme i spil i forhold til at modtage ekstra inflationshjælp. Eksempelvis fremhævede både finansministeren og økonomiministeren selv virksomheder, der har svært ved at få forretningen til at løbe rundt, fordi udgifterne er steget. Kulturminister Jakob Engel-Schmidt, der på doorstep-mødet repræsenterede Moderaterne, fremhævede kultur og idrætslivet. Husejere med ekstraordinære høje varmeudgifter blev nævnt blandt mange flere.

Anja Westphal fra Danmarks Radio mindede finansministeren om, at Socialdemokratiet under valgkampen har stillet ekstra inflationshjælp i udsigt for almene beboere.

”Vi tre partier har lavet et regeringsgrundlag, hvor vi angiver, hvad vi vil med inflationshjælpen. Hvad vi er enige om, er derfor, hvad vi spiller ud med. Spørgsmålet omkring lejerne er dog bragt op af SF. Så det bliver også en del af det, vi kommer til at drøfte,” sagde finansminister Nicolai Wammen.

Landsbyggefonden skal ikke betale

Hos BL – Danmarks Almene Boliger ser man gerne, at der gives en målrettet støtte til de mest udsatte beboere og dem, som er i risiko for ikke at have råd til huslejen. Konkret er forslaget, at der udbetales en ekstra støtte via boligsikring og boligydelsen - som mange nabolande også har gjort. Begge ydelser er netop rettet mod dem, der har mindst.

Via boligstøttesystemet kan hjælpen gives til både almene og private lejere, som er økonomisk hårdt presset. Da der er tale om et forslag, som målrettes lejere bredt, skal finansieringen være skattefinansieret.

”Det er helt afgørende, at der ikke bruges midler fra Landsbyggefonden til finansiering af inflationshjælp, som det blandt andet blev foreslået af Socialdemokratiet under valgkampen,” siger Solveig Råberg Tingey.

”Pengene i Landsbyggefonden har de almene beboere selv sparet op til andre formål, som eksempelvis nødvendige renoveringer, herunder grønne tiltag. Den omstilling må vi ikke bremse,” fortsætter hun.