Beboer i Farum Midtpunkt gennem 50 år: ”Jeg tager gerne 50 år mere”

Da Bjarne Zetterström flyttede ind i Farum Midtpunkt, som en af de første i februar 1973, var området stadig en byggeplads.

”Der var absolut ingen faciliteter. Nærmeste købmand var i Farum Hovedgade eller Bregnerød. Her var ingen børneinstitutioner. Hverken lys eller fortov på Frederiksborgvej, og turen til København var via prærieekspressen til Nørrebro station, som kunne nås på ca. 45 minutter. Til gengæld gav togkonduktøren bolsjer, når han solgte billetter til de rejsende”.

Bjarne Zetterströms første bolig i Farum Midtpunkt var en lille etværelses lejlighed.

”Det var ikke planlagt, at jeg skulle blive her i 50 år, men det blev en realitet. Boligen er med til at skabe rammerne for ens liv, og det har også været tilfældet for mig,” siger Zetterström.

Huslejen i den etværelses lejlighed var 500 kr. om måneden – plus 45 kr. i aconto varme. De fire-værelses lejligheder kostede lidt over 1.200 kr.

”Det lyder måske billigt, men var mange penge dengang. Jeg kom fra et kollegieværelse, der kostede 470 kr., så med muligheden for boligsikring var forskellen meget begrænset”.

De første udlejninger fandt sted i en weekend i maj 1972. På daværende tidspunkt var det kun to blokke ud af 27 der stod færdige.

”Jeg kunne først komme om søndagen dén weekend, og da var de første syv blokke allerede udlejet. Jeg måtte derfor vente til den ottende blok var færdig otte måneder senere. 35 år senere kunne jeg glæde mig over denne forsinkelse, da det viste sig, at der var PCB i alle blokkene i Birkhøj, og alle beboere måtte genhuses,” fortæller Bjarne.

Aktive beboere viser handlekraft

Manglende transportmuligheder, indkøbsmuligheder, børneinstitutioner og udfordringer med at bo i permanent byggerod skabte et ideelt grundlag for fællesskab blandt beboerne.

”Beboerdemokratiet i almennyttigt boligbyggeri, som var betegnelsen dengang, var i sin vorden, og rammerne passede ikke helt til Farum Midtpunkt. Aktive beboere - og dem var der mange af - besluttede på et møde i et fællesrum den første version af ”Grundloven for Blokrådet”, som fortsat, med kun få ændringer, udgør grundlaget for beboerdemokratiet i Farum Midtpunkt den dag i dag,” forklarer han.

Beboersammensætningen var utraditionel. Byggeriet var planlagt i 60’erne under borgerligt styre med en Venstre-borgmester, der drømte om, at landmænd kunne flytte fra gården til en god lejlighed i Farum Midtpunkt. Derfor besluttede han, at kommende beboere skulle til samtale på hans kontor, hvor han spurgte ind til livsstil og drømme. Men det blev ikke landmænd, der flyttede ind i Farum Midtpunkt:

”De fleste beboere var unge studerende, pædagoger og lærere, og så var der en vis tiltrækning af kendisser, journalister, skuespillere og andre kulturpersonligheder, som bredte sig i de kulørte ugeblade. Parkeringspladserne var kun spredt udnyttet, med en klar dominans af Citroen 2CV’er. De mere sofistikerede foretrak en Citroen Dyane,” fortæller Bjarne Zetterström.

Med mange engagerede og aktive unge beboere i Farum Midtpunkt var der gang i produktionen af læserbreve og demonstrationer, så snart, der var noget, de var utilfredse med. Det var også i den tid, de første udgaver af Beboerbladet Midtpunktet blev trykt i et pulterrum i Blok 46, hvor en beboer med egen trykkemaskine boede. Beboerbladet, som den dag i dag, stadig udgives og omdeles hver måned.

Beboerdemokratiet som drivkraft i forretningsmæssige aktiviteter

Som supplement til det organiserede beboerdemokrati stiftedes beboerandelsselskabet Farum Midtpunkt Service Amba (FMS).

”Første opgave var at etablere en non-stop busforbindelse mellem Midtpunktet og Nørreport. Der blev indkøbt en ældre turistbus og solgt andelsbeviser og klippekort til beboerne. Det blev dog en større sag, som nåede hele vejen til højesteret, da DSB var utilfredse over at der blev drevet konkurrenceforvridende kollektiv transport. Farum Midtpunkt blev dømt 200 kr. i bøde, men medierne var på vores side. Senere blev S-toget heldigvis indviet på Farum-strækningen i 1977,” fortæller Bjarne.

Beboerandelsselskabet FMS forgrenede sig og skabte en mindre koncern: Datterselskaber som Nærbiksen ApS, Spisehuset ApS., Beboertrykkeriet ApS, Beboervaskeriet ApS var alle etableret med egne bestyrelser med deltagelse af beboere.

”Ideen var, at beboerne kunne drive disse forretningsmæssige aktiviteter som en kooperativ virksomhed. Alle ansatte havde samme timeløn på 38 kroner, uanset om man var forretningsfører eller rengøringsassistent. Der var mange gode oplevelser, men den økonomiske virkelighed indhentede forretningsidealerne og andelsselskabet gik konkurs i ca. 1979”.

Normaliseringens årtier

Efter de første små 10 år med pionerånd og fornyelsens begejstring blev hverdagen gradvist normaliseret. Kendisserne rykkede videre til nye eksperimenter og mange af de studerende blev færdiguddannede, tjente flere penge og flyttede ind i kollektiver eller i nogle af de nybyggede ejerboliger på den anden side af motorvejen.

”Farum Midtpunkt har lykkedes med fortsat at være et ideal inden for den almene boligsektor, netop med en god blanding af forskellige befolkningsgrupper. Der kom også flere beboere med anden etnisk baggrund end dansk, men i modsætning til mange andre bebyggelser skete det uden social skævvridning og uden konflikter,” siger Zetterström.

I midten af 80’erne var fraflytningen større end indflytning, og der opstod perioder med op til 300 ledige lejligheder.

”En af årsagerne var utvivlsomt de stadigt sigende huslejer i kombination med gunstige økonomiske forhold på ejerboligmarkedet. Generelt stod almene boliger i denne periode dårligt i konkurrencen med private boliger.”

Hashhandel, containerafbrænding og skyderier

Den mest alvorlige periode, som Farum Midtpunkt har oplevet, var fra midten af 00’erne, hvor der var flere episoder med sammenstød i blokkene, containerafbrændinger, skudepisoder og trusler mod beboere. Enkelte blokke var præget af interne konflikter.

”Der var omfattende salg af euforiserende stoffer i gangstrøg - ofte skabt af personer uden tilknytning til området. Men nogle af urolighederne handlede også om interne opgør mellem familiegrupper, som boede i bebyggelsen,” siger han og fortsætter:

”I medierne fremstod Farum Midtpunkt som et utrygt boligområde præget af vold og hærværk. Det var ikke sådan, vi som beboere opfattede situationen – medmindre man netop boede i en af de blokke, hvor konflikterne var koncentreret. Den negative omtale smittede af på både fraflytninger og genudlejning. Igen var der hundredvis af ledige boliger. Formentlig den største krise som området har stået i igennem de første 50 år,” siger han.

Nogle af problemerne blev løst igennem beboerdemokratiet og ved huslejestigninger (aflåsning af dørene, porttelefoner og videoovervågning) og nogle blev løst ved kommunal prioritering med ombygning af to blokke til plejecenter, genoptræningscenter og bofællesskab. En kombination af store indgreb, som ikke alle var populære, men som har løst de problemer bebyggelsen stod i for ca. 10 år siden.

Belønnet arkitektur – men ikke fejlfrit

Farum Midtpunkt var dengang et byggeri, som alle havde en holdning til. Enten hadede man byggeriet – eller også elskede man dets arkitektur og indretning.

Boligerne var beskyttet imod indblik, som vi kendte det fra parcelhusene med ligusterhække. Lejlighedsplanerne blev lagt ovenpå hinanden i terrasseform og de, på daværende tidspunkt, meget anvendte grå betonfacader var her beklædt med rustne jernplader. Badeværelserne var orangefarvede, og der var store fællesrum i alle blokke.

Farum Midtpunkt blev opført i en for datiden utraditionel arkitektur med nye byggemetoder i en periode, hvor kransporsmetoden var blevet populær. Den industrielle byggemetode gav mulighed for høj kvalitet med en høj effektivitet i processen. Dog var der også tale om uprøvede byggemetoder og materialer. Det var altså et eksperiment i den helt store skala, og det var i et af landets største boligprojekter (på størrelse med Gellerupparken i Aarhus).

”Enhver lille byggeskade bliver stor, når man ganger det op til 1.650 boliger. Og Farum Midtpunkt har haft flere byggeskader. Utætte tage, betonskader, vandindtrængen fra terrasser og størst af alle: Fundet af PCB i de 300 boliger i Birkhøj. Alle byggeskader er blevet udbedret med fuld finansiering fra Landsbyggefonden og dermed uden at huslejen er blevet påvirket. Det har været helt afgørende for Farum Midtpunkts fortsatte eksistens,” siger Bjarne Zetterström.

Familielivet i Farum Midtpunkt

Men hvordan gik det så til, at Bjarne Zetterström blev 50 år i Farum Midtpunkt?

”Jeg flyttede ind som single og studerende på CBS. Efter ca. ½ år rykkede kæresten ind hos mig i min etværelses. To år senere kom den første familieforøgelse. Vi overtog en større lejlighed fra et par i blokken, før næste familieforøgelse kom i 1982. Nu var vi en familie med to voksne og to børn, en dreng og en pige. De har begge levet hele deres barndom i Farum Midtpunkt og med stor glæde og tilfredshed gået på Bybækskolen,” fortæller Bjarne.  

På trods af perioder med ”ballade” i området, har familien altid følt sig trygge:

”Som forældre har vi aldrig været nervøse for børnenes færden hverken dag eller nat. Eneste oplevede episode var, da drengen en eftermiddag på cykel på gangstrøget i vestblokken blev ramt af en pinball. Et lille blåt mærke på låret og en alvorlig forældresnak med drengen med plastikpistolen. Billigt sluppet i en stor bebyggelse, hvor mange taler om utryghed.”

Bjarne Zetterströms børn voksede op og blev færdige med skole og gymnasium, og forældrene aftalte en fredelig skilsmisse.

”Jeg indledte en 10-årig periode som single i den store lejlighed, der stadig havde et værelse til sønnen og datteren i en årrække. Amors pil ramte igen – Denne gang var det en fra området. Vi flyttede sammen i min lejlighed og var enige om, at når vi nu begge havde boet ca. 40 år i Farum Midtpunkt, så måtte det være på tide at finde noget andet.”

Samtidig var renoveringen af de PCB-ramte lejligheder i Birkhøj ved at være afsluttet, og Zetterström og hans kæreste blev enige om at se på en af dem.

”Hvis vi kunne få én af dem med den bedste beliggenhed, ville det overtrumfe hvad vi i øvrigt havde set på andre steder. Med en mangeårig anciennitet på ventelisten var det ikke noget problem at få en hjørnelejlighed i den første færdige blok – og således kunne vi fortsætte vores boligkarriere i Farum Midtpunkt - version 2.0,” griner Bjarne og afslutter:

"Vi tager en periode mere – formentlig ikke på 50 år. Det er der flere nærliggende årsager til, men vi vil så længe som muligt nyde vores dejlige lejlighed og mange søde naboer. Så tak for de første 50 år til Farum Midtpunkt”.