23. MAR. 2022 KL. 12:00

Ny guide viser vejen til el-biler i boligafdelingerne

RW 210922 FAB Elbiler 0010

Et stort branche-projekt med AlmenNet i spidsen udkommer nu med en række anbefalinger, som giver svar og inspiration. Sune Peter Juul Hansen fra FAB har kørt projektet for AlmenNet.Foto: Robert Wengler

Et stort branche-projekt om ladestandere og el-biler er nu klar med sine anbefalinger, hvis du skal i gang med at opsætte ladestandere i din afdeling.

Det skal være nemmere at have en el-bil, når man bor i en almen bolig.

Landets boligorganisationer oplever en stigende efterspørgsel fra beboere, når det handler om at få opladet sin el-bil. I mange boligområder er man i fuld gang med at etablere infrastrukturen, som også taler direkte ind i den grønne dagsorden.

Et stort branche-projekt med AlmenNet i spidsen udkommer nu med en række anbefalinger, som giver svar og inspiration, når man som boligafdeling gerne vil etablere ladestanderne. Der er ikke én rigtig løsning, men mange forskellige behov, der bør afklares.

Ejer man et parcelhus kan man let koble en ladeboks op på et netværk og sætte strøm til sin bil. Men er man en almen boligorganisation, er man ofte fælles om parkeringspladser, og løsningen ligger ikke lige for.

Som boligorganisation bør man have kontrol over de økonomiske aftaler og sørge for at så mange som muligt kan lade, så det gavner flest muligt til en fornuftig pris, fortæller projektet ’Strategi for elbiler og ladestandere’.

"Vi vil gøre det nemt med anbefalingerne her. Ladestandere kan være ret komplekst og med mange spørgsmål om økonomi, jura, betalingsløsninger og den efterfølgende drift. Vi har kogt det sammen i en god proces, og der har været stor opmærksomhed på projektet, så vi er glade for at kunne hjælpe med at oplyse om muligheder og faldgruber," siger projektleder Sune Peter Juul Hansen fra den fynske boligorganisation FAB, der har drevet projektet.

Artiklen fortsætter efter billedet:

Vejen til elbiler i almene boligafdelinger

Der er et stigende pres på tværs af den almene sektor til at sikre en infrastruktur på el-ladestandere til elbiler - særligt fra nuværende beboere.

AlmenNet har lanceret projektet ”Vejen til elbiler i almene boligafdelinger”, som er en værktøjskasse, som kan gøre boligorganisationerne i stand til at træffe de rigtige beslutninger.

Projektet lanceres den 7 april, hvor AlmenNet også afholder er gratis webinar, der præsenterer de væsentligste pointer fra udviklingsarbejdet. Se mere om webinaret her.

"Det er vigtigt, at man som boligafdeling og boligorganisation har kontrollen og magten over sin egen løsning, for det er et cowboymarked."

Sune Juul Hansen

Projektleder hos FAB

Værktøjskasse – lige til at bruge

Med projektet 'Vejen til elbiler i almene boligafdelinger' er en værktøjskasse klar som kan hjælpe boligorganisationen med at træffe de rigtige beslutninger i et projekt om ladestandere til el-biler.

Anbefalingerne er blevet til i et samarbejde blandt landets boligorganisationer og AlmenNet, som gennem en række erfa-møder har indsamlet ny viden og best practice fra alle dem, der allerede er i gang med at tilbyde strøm til beboerne.

"En attraktiv bolig læner sig op af at have det her udstyr. Hvis der ikke er ladestander, så er boligen måske ikke så attraktiv. Nogle vil måske endda flytte fra deres bolig, hvis der ikke er ladestander. Men det er vigtigt, at man som boligafdeling og boligorganisation har kontrollen og magten over sin egen løsning, for det er et cowboymarked," siger Sune Peter Juul Hansen.

Lige nu kan man hente fire dokumenter:

1: En juridisk guide, som giver en grundlæggende indføring i de regler, muligheder og begrænsninger, som knytter sig til etablering af ladestandere i boligafdelingerne. Dokumentet beskriver også rollerne mellem organisationsbestyrelsen, afdelingsbestyrelsen og afdelingsmødet. Og der er indblik i råderetten og parkeringspladser. Hent dokumentet her.

2: Illustrativ ’road-map’ til at afklare, hvordan ladestandere kan blive til virkelighed i jeres afdeling. Der er mange skridt, der skal afklares og plakaten her fortæller om de allervigtigste, som skal afklares. Lige til at printe og mødes omkring. Hent plakaten her.

3: Spørge-skema udkast: Vil du undersøge afdelingens holdning og ønsker i forbindelse med ladestandere, så har AlmenNet-projektet også leveret et bud på et godt spørgeskema, der kan redigeres og sendes ud til beboerne. Hent spørgeskemaet her.

4: Et inspirationskatalog til kravsspecifikation. Hvilke krav skal man i afdelingen stille til leverandøren? Her er der tips til, hvilke krav man bør stille til leverancens omfang, til betalingsløsningen, til placering og installation. Hent inspirationskataloget.

Der er en række konkrete anbefalinger i projektet, der kan hjælpe boligafdelingerne på vej:

Eksempelvis er 1 ladestander pr. 20 boliger en god løsning. Konkret er rådet også, når det handler om at komme bedst i gang. Her lyder det: ”Start i det små og sørg for at I kan skalere jeres løsning op, hvis efterspørgslen er der.”

Alle anbefalinger og dokumenter kan hentes hos AlmenNet, som også udkommer med en samlet publikation om emnet, ligesom projektet fortsat løber videre.

Hele projektet lanceres 7. april, hvor AlmenNet også afholder et gratis webinar, der præsenterer de væsentligste pointer fra udviklingsarbejdet. Læs mere om webinaret lige her.

 

Vejen Til Elbil Ladestander

En plakat, der illustrativt viser vejen fra idé til installation af ladestandere til el-biler ude i landets boligafdelinger kan hentes hos AlmenNet.

Læs senere artikler

Boligorganisation opsætter ladestandere til el-biler i alle afdelinger

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Derfor er ’vent’ det bedste råd, når det handler om el-ladestandere

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

El-ladestandere: Nyt projekt skal finde faldgruberne

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Om skribenten

Kristoffer
Kristoffer Friis Sørensen

Kristoffer skriver om ny arkitektur, byggeri, renoveringer, boligpolitik og fra livet i landets almene boligafdelinger.

Seneste Artikel

Almene mål sætter retning for de kommende to år

Kristoffer skriver om ny arkitektur, byggeri, renoveringer, boligpolitik og fra livet i landets almene boligafdelinger.

Seneste Artikel

Almene mål sætter retning for de kommende to år

Fik du

læst disse?

Oversigt Kbh BL-direktør: Der er brug for tryghed om ejendomsvurderingerne
Notech Ude Ålegræs i vinduerne: Beboere får bæredygtig isolering
Stinewadskaermunch01 Stine bygger bro og får flere udsatte børn og unge ind i foreningslivet
BL 04994 Ny BL-rapport: Flere vil bidrage til fællesskabet, men ved ikke hvordan
DSF9561 Ny hjemløsereform skal afskaffe langvarig hjemløshed
Se alle artikler ( 2887 )

0

Læseliste