03. MAJ. 2022 KL. 15:06

BL byder ny minister velkommen

Christian Rabjerg Madsen Foto: Andreas Holm Hansen (1)

Foto: Andreas Holm Hansen / Den 2. maj blev Christian Rabjerg Madsen ny Indenrigs- og boligminister

Det er ifølge BL – Danmarks Almene Boligers administrerende direktør Bent Madsen en alvorlig dagsorden, der venter på den nye boligminister, Christian Rabjerg Madsen. Han skal blandt andet forhindre, at det almene boligbyggeri går helt i stå.

Indenrigs- og Boligministeriet er i mange sammenhænge styrende for de almene boligers, beboernes og boligorganisationernes eksistens og trivsel. Derfor blev ministerrokaden efter Nick Hækkerups afgang som justitsminister fulgt med ekstra stor opmærksomhed i den almene boligsektor.  

”Vi ser meget frem til samarbejdet med Christian Rabjerg Madsen, som jeg kender som en meget vidende og rutineret politiker. Han har bred erfaring og i øvrigt også stor viden og engagement i det område, han skal arbejde med nu. Han har i den offentlige debat sat fokus på udfordringerne ved centralisering i de større byer, og den sociale opdeling i byerne, altså vigtigheden af sammenhængskraften som grundlag for et velfungerende velfærdssamfund. Jeg er helt sikker på, at Christian vil kaste sig over de store dagsordener, der er på vores område og ser frem til samarbejdet,” siger administrerende direktør for BL – Danmarks Almene Boliger, Bent Madsen.

Det er dagsordener, der bærer store udfordringer for de almene boligers fremtid.

”Der ligger en stor udfordring lige foran os i form af de høje byggepriser og de stigende materialepriser, som nærmest har medført et alment byggestop. Det skal vi straks tale med Christian om, for det er helt afgørende, at vi får taget livtag med det, også ud fra regeringens boligpolitiske visioner," siger Bent Madsen.

Tak til Kaare

Samtidig med at BL-direktøren hilser den nye minister velkommen, benytter han også lejligheden til at takke den tidligere minister, som Bent Madsen mener havde klare politiske mål, som i høj grad er realiseret og ved at blive realiseret.

 ”Vi har haft et rigtig godt samarbejde med Kaare, og der er undervejs gennemført store og vigtige boligpolitiske aftaler. Der var den grønne boligaftale fra 2020 med et markant løft i renoveringerne, og senest boligaftalen fra efteråret 2021. Her foreslog vi allerede i 2019, at Nybyggerifonden skulle aktiveres for at skaffe boliger til de svageste. Det forslag bliver til virkelighed med den nye boligpakke sammen med en række andre vigtige elementer, herunder at der også skal kunne bygges alment på steder med høje grundpriser, omdannelse af erhvervsejendomme til almene boliger og meget mere,” siger Bent Madsen.

Læs senere artikler

Murerspand fyldt med opfordringer

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Om skribenten

Regnar 06111
Regnar M. Nielsen

Regnar M. Nielsen er journalist og skriver gerne om landets almene boliger med fokus på det boligpolitiske.

Seneste Artikel

Kontanthjælpsreformen er vedtaget

Regnar M. Nielsen er journalist og skriver gerne om landets almene boliger med fokus på det boligpolitiske.

Seneste Artikel

Kontanthjælpsreformen er vedtaget

Fik du

læst disse?

Oversigt Kbh BL-direktør: Der er brug for tryghed om ejendomsvurderingerne
Notech Ude Ålegræs i vinduerne: Beboere får bæredygtig isolering
Stinewadskaermunch01 Stine bygger bro og får flere udsatte børn og unge ind i foreningslivet
BL 04994 Ny BL-rapport: Flere vil bidrage til fællesskabet, men ved ikke hvordan
DSF9561 Ny hjemløsereform skal afskaffe langvarig hjemløshed
Se alle artikler ( 3003 )

0

Læseliste