18. OKT. 2021 KL. 10:38

Tre blandede byggerier præmieres

Teatergården

Teatergården – viser, hvordan nyt og gammelt kan placeres side om side og hvordan design og materialevalg spiller en stor rolle. Fotos: Himmerland Boligforening

Hos Himmerland Boligforening er der glæde over, at Aalborg Kommunes komité for bygningspræmiering ved årets prisuddeling har valgt et præmiere hele tre af boligforeningens projekter.

"Vi bliver aldrig for store eller forvænte til at synes, at det er dejligt, når andre også kan lide de byggerier, vi gennemfører. Denne gang er der dog ekstra grund til at være tilpasse, for alle vores tre projekter er blandede byggerier. Det er et emne, der ligger os meget på sinde, for vores erfaring er, at liv i bolig- og byområder for alvor opstår i mødet mellem mennesker, der er forskellige og orienterer sig forskelligt. Områder kendetegnet ved, at beboerne ikke er det samme sted i deres liv, har samme tilknytning til arbejdsmarkedet, kommer fra samme sociale og etniske baggrund og dyrker de samme interesser”, siger direktør Ole Nielsen, Himmerland Boligforening.

Politisk vilje

”Det er godt at se, at der i Aalborg Kommune er politisk vilje til at etablere mere alment boligbyggeri, blandt andet som en del af blandede boliger. Vi er spændte på, hvad der kommer i spil i centrale bydele som Hasseris og Kærby. Imidlertid er det heller ikke der nok at finde noget marginaljord og udpege det til almene boliger. Det er nødvendigt at tænke dem ind i helheden, sådan som man for eksempel har gjort på det nu præmierede Teatergården med ejerboliger oven på lejeboliger”, siger Ole Nielsen.

Artiklen fortsætter under citatet og boksen. 

Priser til Himmerland Boligforening det seneste årti

2012: Aalborg Kommunes Arkitekturpris

2013: Aalborg Kommunes Arkitekturpris

2014: Aalborg Kommunes Arkitekturpris

2015: Aalborg Kommunes Arkitekturpris // Betonelementprisen // Årets Byggeri i Danmark

2016: Aalborg Kommunes Arkitekturpris // Architecture of Necessity

2017: Aalborg Bæredygtighedspris // Aalborg Kommunes Arkitekturpris

2019: Byplanprisen (sammen med Aalborg Kommune) // Building Awards: Bygherreprisen

Det er godt at se, at der i Aalborg Kommune er politisk vilje til at etablere mere alment boligbyggeri, blandt andet som en del af blandede boliger.

Ole Nielsen, direktør i Himmerland Boligforening

Læs senere artikler

Himmerland Boligforening: Renoveringer giver massive energibesparelser

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Himmerland Boligforening fremrykker renovering til 335 mio. kr.

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

De tre Himmerland Boligforening-projekter – her med angivelse af juryens begrundelse for tildeling af prisen – er:

Tornhøjgaardparken

– er et godt eksempel på et sammenhængende etagebyggeri, der er tilpasset til stedet, især i forhold til højder og placering i terrænet. Herudover er der skabt et fint udemiljø i tilknytning til boligerne, hvor det store terrænspring er udnyttet til at skabe en god differentiering mellem semi-offentlige og private arealer.


Teatergården

– viser, hvordan nyt og gammelt kan placeres side om side og hvordan design og materialevalg spiller en stor rolle, når et nyt byggeri skal indpasses i en eksisterende bebyggelse. Især renovering af de gamle facader og det nye byggeris arkitektur og valget af tegl gør dette projekt til noget særligt.

 

Taffeltårnet

– bidrager til diversitet i beboersammensætningen på Spritten ved at bestå af 24 ungdomsboliger, 15 seniorboliger og 48 ejerboliger. Ejendommen fremstår i en nutidig arkitektur, men med tydelige referencer til Sprittens fredede bygninger i facadematerialer og bygningsdetaljering.

Om skribenten

Heidi Andersen Kopier
Heidi Andersen

Heidi Andersen er ansat som digital projektleder i BL. Heidi arbejder med at drifte, udvikle og opdatere indhold på BL's hjemmesider.

Seneste Artikel

Renovering af udearealer skal danne nye fællesskaber: ”I dag er vores eneste mødested vaskeriet”

Heidi Andersen er ansat som digital projektleder i BL. Heidi arbejder med at drifte, udvikle og opdatere indhold på BL's hjemmesider.

Seneste Artikel

Renovering af udearealer skal danne nye fællesskaber: ”I dag er vores eneste mødested vaskeriet”

Fik du

læst disse?

Oversigt Kbh BL-direktør: Der er brug for tryghed om ejendomsvurderingerne
Notech Ude Ålegræs i vinduerne: Beboere får bæredygtig isolering
Stinewadskaermunch01 Stine bygger bro og får flere udsatte børn og unge ind i foreningslivet
BL 04994 Ny BL-rapport: Flere vil bidrage til fællesskabet, men ved ikke hvordan
DSF9561 Ny hjemløsereform skal afskaffe langvarig hjemløshed
Se alle artikler ( 2995 )

0

Læseliste