21. NOV. 2021 KL. 11:45
Remiseparken ved Urbanplanen vinder Dansk Landskabspris 2021

Remiseparken af BOGL er vinder af jubilæumsudgaven af Dansk Landskabspris. Prisen er på 50.000 kroner og uddeles af Danske Arkitektvirksomheder sammen med Park- og Naturforvalterne og Danske Landskabsarkitekter.
21. NOV. 2021 KL. 11:45
Omdannelsen af Remiseparken ved det tidligere udsatte boligområde, Urbanplanen på Amager, vinder Dansk Landskabspris.
Gellerup Ny Naturpark, Forpladsen ved K.B. Hallen og Remiseparken ved Urbanplanen var finalister til jubilæumsudgaven af Dansk Landskabspris, som blev uddelt torsdag 18. november.
Og vinderen blev… Transformationen af Remiseparken ved Urbanplanen på Amager.
Det var landskabsarkitekterne i BOGL, der med deres fornyelse af Remiseparken i Urbanplanen i København, imponerede dommerne allermest. Og det var en enig komité, der pegede på projektet, som altså modtager Dansk Landskabspris 2021, som uddeles af Park- og Naturforvalterne, Danske arkitektvirksomheder og Danske Landskabsarkitekter.
"Remiseparken tilbyder kvalitetssans, rum, æstetik og oplevelser ud over det sædvanlige og er et udsøgt eksempel på, hvordan mange forskelligartede hensyn, funktionskrav og ønsker forbilledligt kan forenes i et samlet oplevelsesrigt værk," lyder det blandt andet i motivationen for at Remiseparken vandt projektet.
Artiklen fortsætter under billederne:
FAKTA OM DANSK LANDSKABSPRIS
Dansk Landskabspris uddeles af Park- og Naturforvalterne, Danske Arkitektvirksomheder og Danske Landskabsarkitekter, der også er sekretariat for prisen.
Formålet er at hædre landskabsarkitektoniske værker af særlig karakter, der tjener som inspiration for udvikling af branchen.
Vinderprojektet i Remiseparken viser, hvordan grønne byrum med ét samlet greb kan klimasikre byer, øge biodiversiteten og sikre social bæredygtighed, lyder det endvidere. Remiseparken er en offentligt tilgængelig park i form af et kombineret kultur-, bevægelses- og naturlandskab.
Bogl modtog prisen og de 50.000 kroner foran SLA og Effekt, der var nomineret for Gellerups nye naturpark, og Marianne Levinsen Landskab, der var nomineret for forpladsen til K.B. Hallen.
Fornyelsen i Remiseparken ved Urbanplanen på Amager er udført i samarbejde med Rambøll og SNE Architects med Københavns Kommune som bygherre.
Fakta om Dansk Landskabspris 2021
Vinder
Remiseparken // Landskabsarkitekt: BOGL / Samarbejdspartnere: Rambøll, SNE Architects / Bygherre: Københavns Kommune / Areal: 35.000 m2 / Periode: 2016 -2020 / Sted: København
Finalister
Gellerup Ny Naturpark // Landskabsarkitekt: SLA + EFFEKT / Underrådgiver: COWI / Konsulenter: Social Action, GAME og Boris Brorman Jensen / Bygherre: Brabrand Boligforening / Areal: 130.000 m2 / Periode: Færdig 2019 / Sted: Aarhus
Forpladsen til K.B. Hallen // Landskabsarkitekt: Marianne Levinsen Landskab / Totalrådgiver: CCO / Hovedentreprenør: Zøllner A/S / Belysning: Jesper Kongshaug / Bygherre: Frederiksberg Kommune / Areal: 3.800 m2 / Periode: 2018 / Sted: Frederiksberg
Læs senere artikler
AlmenNet sætter kurs mod markant ny strategi
Boligselskab flytter ’magisk’ højdegrænse i byen
Dybvad varsler ny arkitekturpolitik
Læs moppedrengen om den politiske by Gellerup
Om skribenten

Kristoffer skriver om ny arkitektur, byggeri, renoveringer, boligpolitik og fra livet i landets almene boligafdelinger.
Seneste Artikel
Ekspertgruppe vil have almene løsninger frem i arkitekturenKristoffer skriver om ny arkitektur, byggeri, renoveringer, boligpolitik og fra livet i landets almene boligafdelinger.
Seneste Artikel
Ekspertgruppe vil have almene løsninger frem i arkitekturen