26. NOV. 2021 KL. 14:34

Her er hovedpunkterne i ny boligaftale

20211126 110804 L 73Mb

Almindelige mennesker skal kunne bo rundtom i landet, også de steder, hvor det i dag er meget dyrt, siger boligministeren. Foto: Nils Meilvang / Ritzau Scanpix

En ny boligaftale om 10 mia. kroner til Fonden for blandede byer er på plads. Her er detaljerne.

Der er indgået aftale om at afsætte 10 mia. kr. i Fonden for blandede byer i perioden 2022-2035.

Med denne aftale udmøntes 5 mia. kr. i perioden 2022-2031, jf. bilag 1. Det er samme aftalekreds, der udmønter de resterende 5 mia. kr.

Regeringen har sammen med Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Kristendemokraterne besluttet at etablere Fonden for blandede byer, som tilføres samlet 10 mia. kr. frem mod 2035.

Læs hele aftaleteksten om etablering af fonden for blandede byer (.pdf) 

Her er hovedpunkterne:

Balance i den geografiske fordeling af tilskudspuljer

Partierne er enige om, at der skal være balance i fordelingen af de nye almene boliger.

Tilskuddet til:

- Ombygning af erhvervsejendomme til almene boliger (675 mio. kr.),

- Særligt billige almene boliger (900 mio. kr.) og

- Huslejetilskud (150 mio. kr.) fordeles balanceret på tværs af landet. Der er tale om ansøgningspuljer, og at fordeling af puljemidlerne skal fordeles på baggrund af antal almene boliger i regionerne, mens de særligt billige almene boliger og huslejetilskuddet fordeles på baggrund af antallet hjemløse i regionerne.

Flere ældreboliger

- Der afsættes en seniorboligpulje på 50 mio. kr. i 2022-2026 i Fonden for blandede byer.

- Puljen målrettes demonstrationsprojekter, hvor eksisterende almene boliger og almene boligområder omdannes, så de bliver mere egnede til seniorer.

Ældrevenlige byer

- Parterne er enige om at afsætte 30 mio. kr. i 2023-2025 på finansloven for 2022, målrettet en ældrevenlig indretning af byrum.

Bedre tilgængelighed for personer med handicap

- Nye almene boliger vil i udgangspunkt blive opført som tilgængelige boliger i henhold til Bygningsreglementet, hvilket både er til gavn for ældre og personer med handicap.

Bedre udnyttelse af almene boliger til ældre og unge

- Efter gældende regler kan ydes støtte til, at almene boligorganisationer ombygger deres almene familie- og ungdomsboliger til almene ældreboliger. Ombygningsudgiften finansieres efter reglerne for nybyggeri af almene boliger.

National arkitekturpolitik

- Der nedsættes en ekspertgruppe, hvis formål er at udforme en national arkitekturpolitik og skabe debat om arkitekturens rolle og funktion i vores samfund.

Fremme af almene bygge- og bofællesskaber og alternative boformer

- Der afsættes 5 mio. kr. i Fonden for blandede byer i 2022-25 til en enhed i Bolig- og Planstyrelsen, som skal fremme bygge- og bofællesskaber og alternative boformer, herunder tiny houses.

Boliger på danske øer

- Der afsættes en pengepulje til etablering af almene boliger på de danske øer.

Hjemløse

- Der skal etableres 4050 billige boliger til hjemløse, som en del af det nyetablerede projekt 'Housing First'. 1800 eksisterer allerede, men skal have huslejen sat ned. 2250 skal opføres.

Boliger på Christiania

- Etablere minimum 15.000 kvadratmeter alment boligbyggeri på Christiania.

Ny andelsboligform

- Der igangsættes et arbejde, som har til formål at undersøge mulighederne for etablering af en særlig andelsboligform, hvor anskaffelsessummen fastholdes som grundlag for værdiansættelsen.

Forundersøgelse af ombygning af Nationalmuseet

- Parterne er enige om at afsætte 11,8 mio. kr. i 2021-2023 på finansloven for 2022 til en forundersøgelse af en gennemgribende ombygning og fornyelse af Nationalmuseet.

Læs senere artikler

Ny aftale: Billige boliger og Housing First skal afskaffe langvarig hjemløshed

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Ny aftale om almene boliger for 10 milliarder

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Om skribenten

Fik du

læst disse?

Oversigt Kbh BL-direktør: Der er brug for tryghed om ejendomsvurderingerne
Notech Ude Ålegræs i vinduerne: Beboere får bæredygtig isolering
Stinewadskaermunch01 Stine bygger bro og får flere udsatte børn og unge ind i foreningslivet
BL 04994 Ny BL-rapport: Flere vil bidrage til fællesskabet, men ved ikke hvordan
DSF9561 Ny hjemløsereform skal afskaffe langvarig hjemløshed
Se alle artikler ( 3003 )

0

Læseliste