Overblik: Det vil regeringen med nyt udspil

Mange af beboere i almene boligområder må se sig om efter ny bolig i de kommende år, hvis det står til indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek (S). 

Han har netop præsenteret et nyt udspil ”Blandede boligområder – næste skridt i kampen mod parallelsamfund”, hvor regeringen over de næste ti år vil arbejde på, at der ikke bor mere end 30 procent ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i boligområder i Danmark.

I alt 83 almene boligområder med 163.000 beboere berøres direkte eller indirekte af udspillet. Enten skal folk flytte eller får nye naboer.

Det gælder de nuværende 28 boligområder på ghettolisterne samt en ny kategori af 58 boligområder, som regeringen i udspillet kalder forebyggelsesområder.

Læs hele udspillet på Indenrigs- og Boligministeriets hjemmeside

Se ministeriets liste over de 58 nye ”forebyggelsesområder” her

For at havne på listen af forebyggelsesområder skal et alment boligområde have mere end 1.000 beboere, hvoraf andelen af indvandrere og efterkommere overstiger 30 procent, ligesom flere andre kriterier om uddannelse, beskæftigelse og kriminalitet inddrages.

På listen over forebyggelsesområder ligger boligområder i blandt andet København, Brøndby, Albertslund, Ishøj, Høje Taastrup, Odense, Aarhus, Aalborg, Vejle og Esbjerg, viser en opgørelse fra BL – Danmarks Almene Boliger.

Flyttefirmaer får travlt

Hvis regeringen kommer igennem med sit nye udspil i Folketinget, får flyttefirmaerne over hele Danmark travlt de næste mange år.

I for eksempel Sundparken i Horsens bor der i dag 1.517 beboere, hvoraf cirka 1.050 eller 69 procent har ikke-vestlig baggrund. Står det til regeringen må over halvdelen, eller cirka 600 af de ikke-vestlige beboere finde en ny bolig indenfor de næste ti år.

I Karlemoseparken i Køge er godt hver anden af de cirka 1.460 beboere i dag fra Irak, Iran, Somalia, Syrien eller et andet ikke-vestligt land. Hvis kun 30 procent af beboerne må være indvandrere fra ikke-vestlige lande skal cirka 330 beboere pakke flyttekasserne og finde en ny bolig.

For at sikre mere blandede boligområder og bedre integration vil regeringen give kommunerne og boligselskaberne flere redskaber til at styre indflytningen til de boligområder, der fremover kommer til at hedde forebyggelsesområder. Det betyder blandt andet obligatorisk brug af fleksibel udlejning, så boligsøgende, der er i beskæftigelse eller uddannelse, får fortrinsret til en ledig bolig.

Derudover strammes reglerne for kommunal anvisningsret, ligesom nedrivning af almene familieboliger skal gøres nemmere.

Private udlejere skal bidrage

Som noget nyt får kommunerne adgang til at anvise boliger i den private udlejningssektor. Regeringen lægger op til, at kommuner indgår aftaler med private udlejere, som ønsker at stille en del af deres lejligheder til rådighed for kommunen til at løse boligsociale opgaver.

Hvis de private udlejningsselskaber ikke frivilligt indgår aftaler med kommunerne, vil regeringen give kommunerne ret til anvise beboere til hver tiende ledige bolig hos den private udlejer. Kort sagt vil regeringen med tvang få private udlejere til at leje boliger ud til indvandrerfamilier eller andre i målgruppen.

I udspillet fremhæver boligministeren, at adgangen til den private udlejningssektor vil bidrage til at skabe blandede byer.

Skrotter ghetto-begrebet

Det nye udspil er en forlængelse af en bred politisk aftale om bekæmpelse af parallelsamfund indgået mellem den tidligere V-K-LA-regering samt Socialdemokratiet, SF og Dansk Folkeparti i 2018. 

Lovgivningen har ifølge regeringen virket, og udviklingen i en stribe udsatte boligområder er på rette vej. Men der er også centrale elementer i parallelsamfundslovgivningen, der ifølge regeringen skal justeres.

Det gælder betegnelsen ”ghetto”, som regeringen vil have skrevet helt ud af loven, fordi det er en stigmatiserende betegnelse, der står i vejen for en varig omdannelse af de udsatte boligområder.

Regeringen foreslår, at ghetto-områder fremover betegnes som parallelsamfund, mens hårde ghetto-områder i fremtiden skal kaldes omdannelsesområder.  Betegnelsen udsatte boligområder skal fastholdes.

Endelig vil regeringen ændre loven, så boligorganisationer og kommuner i fremtiden får fem år til at gennemføre forandringer og forbedringer i et boligområde i stedet for de fire år, som gælder i dag.