06. JUL. 2021 KL. 15:00
Ny vederlagsanalyse: ”Ikke en facitliste, men et vigtigt redskab”
06. JUL. 2021 KL. 15:00
I efteråret 2020 besluttede BL’s bestyrelse at nedsætte et udvalg om God Almen Ledelse også kaldet GAL-udvalget. Formanden for udvalget, DAB’s Ole Jacobsen, er nu klar med en vederlagsanalyse over direktørlønninger, som udvalget har udarbejdet sammen med BL og Deloitte. Ole Jacobsen er tilfreds med det nye værktøj og understreger, at vederlagsanalysen ikke er en facitliste.
Udvalget for God Almen Ledelse, som BL’s bestyrelse nedsatte i 2020, præsenterer nu en ny vederlagsanalyse. Den kan blive et vigtigt redskab, når BL’s medlemmer fremover skal forhandle løn med topledere.
Ole Jacobsen, der er formand for det såkaldte GAL-udvalg, er tilfreds med, at statistikken nu kan præsenteres og siger:
”Når man skal ansætte direktør i en boligorganisation, skal vederlagsanalysen være en støtte og et redskab for organisationsbestyrelserne i forhold til at føre en lønsamtale med den kommende direktør. Men vederlagsanalysen kan aldrig være en egentlig facitliste, hvor man kan læse sig frem til, at administrerer man så og så mange boliger, så skal lønnen være dette.”
Ole Jacobsen peger videre på, at der kan indgå mange andre faktorer, som bestyrelsen skal have øje for:
”Fastsættelse af løn er ikke en eksakt videnskab. Udover faktorer som virksomhedsstørrelsen målt ved antal boliger, omsætning og antal medarbejdere, bør man også se på omfanget af renoverings- og byggesager, organiseringen af ledelsen, strategiske udfordringer og konkurrence på jobmarkedet”, forklarer han.
Fakta
- BL’s bestyrelse besluttede sidste år at nedsætte Udvalget om God Almen Ledelse. Udvalget påbegyndte arbejdet i marts i år.
- Der vil på BL’s hjemmeside løbende udgives råd og vejledning, og her kommer statistikken over direktørlønninger også til at ligge.
- Det er planen, at statistikken fremover skal udgives hvert år ligesom rådgivningen af organisationsbestyrelserne også løbende opdateres.
Må ikke blive en ”løftestang”
Ole Jacobsen opfordrer derfor til, at organisationsbestyrelser søger rådgivning, når de skal ansætte en ny direktør og fastsætte honoreringen. Han advarer endvidere imod, at en vederlagsanalyse også kan anvendes som en ”løftestang” for højere løn.
”Det er helt klart ikke meningen med vederlagsanalysen, og derfor vil vi i udvalget om god almen ledelse også udarbejde et vejledningsmateriale og som nævnt opfordre til, at organisationsbestyrelserne er opmærksomme på at søge råd og vejledning.”
Lønbilledet på topniveau i den almene sektor kommer ikke bag på Ole Jacobsen:
”Det generelle billede er nogenlunde som forventet. Lønningerne varierer med virksomhedsstørrelserne, og den absolutte størrelse af lønniveauerne skræmmer mig ikke, for man skal huske på, at mange boligselskaber er meget store virksomheder med milliardomsætning. På den baggrund vurderer jeg, at der er et rimeligt lønbillede samlet set.”
Læs senere artikler
Leder: Østjysk Bolig - katastrofen skal bruges rigtigt
Om skribenten
er kommunikationschef og skriver gerne om landets almene boliger med fokus på det boligpolitiske.
Seneste Artikel
Bornholm: Debat om BL’s Domeer kommunikationschef og skriver gerne om landets almene boliger med fokus på det boligpolitiske.
Seneste Artikel
Bornholm: Debat om BL’s DomeMest læste
Se alle artikler (2961)0