28. SEP. 2020 KL. 12:00
Millioner fra grønne fonde gør Kalundborg-renovering dobbelt så grøn
28. SEP. 2020 KL. 12:00
FOB Kalundborg går foran på de grønne ambitioner på stor helhedsrenovering med hjælp fra store grønne fonde.
Når en renovering til 300 mio. kroner i denne måned går i gang i Kalundborg, bliver det med fuld fart på alt det grønne.
Efter et langt forløb med forsinkelser har FOB Kalundborg fået enderne til at nå sammen på en stor renovering af knap 400 boliger i 17 ejendomme i hjertet af Kalundborg.
Og renoveringen er ekstra grøn.
Det er PKA’s grønne energifond og Danmarks Grønne Investeringsfond, der er gået sammen om at finansiere de ekstra grønne tiltag i Kalundborg, som nu betyder yderligere energirenoveringer. Aftalen om at accelerere energibesparelserne er indgået med virksomheden SustainSolutions, der administrerer pensionskassen PKA’s grønne energifond.
”Det er win-win. Vi kan nu foretage nogle energirenoveringer, som vi ikke tidligere havde råd til. Det er til dels efterisolering af facader og ekstraisolering over lofterne i tagrummet på de øverste lejligheder. Den supplerende isolering var ikke med i det oprindelige forslag til helhedsplanen, selvom beboerne efterspurgte det. Det var simpelthen for dyrt, men det er nu kommet med som bonus. Det er rigtig godt for beboerne,” siger Christen Mors, direktør i FOB Kalundborg.
Artiklen fortsætter under billedet.
Det er her i Kalundborg, at der nu skal renoveres ekstra grønt. Her et billede fra jubilæumsfest.
Finanseringen for selve renoveringen er godkendt af Landsbyggefonden, men ovenpå beløbet er der kommet 25 millioner kroner yderligere fra Den Grønne Investeringsfond og pensionsselskabet PKA’s grønne energifond. Pengene sikrer en ekstra grøn energirenovering i projektet. Noget som kommer både beboere og klima til gode.
Grøn medfinansering fra fond
Renoveringer af den eksisterende bygningsmasse har et stort potentiale, når det gælder energieffektivisering. Selve finanseringsmodellen til de ekstra grønne tiltag i Kalundborg hviler på en såkaldt ESCO-model. ESCO står for Energy Service Company, hvor private udbydere implementerer energiforbedringer i bygninger og stiller garanti for, at energibesparelserne opnås. Finansieringsmodellen kan man læse nærmere om her.
Modellen betyder, at investeringen i de grønne tiltag betales tilbage ved hjælp af energibesparelserne over en årrække. I tilfældet i Kalundborg er det over 20 år. På den måde skal beboerne ikke have penge op af lommen til de ekstra grønne renoveringer, og når investeringen er betalt tilbage, går den fulde besparelse til beboerne.
”I FOB Kalundborg kan fordoble det grønne islæt. Vi låner pengene ud med en garanti, så både beboere og de der finansierer, kan være sikre på at besparelserne også indfinder sig. Så vi har også selv ’hånden på kogepladen’, når det gælder om at finde de gode grønne løsninger. Landsbyggefonden går jo så langt med det grønne, som de overhovedet må. Vi har så mulighed for at gå ind og finde flere energibesparelser,” siger Jesper Holm Madsen, chef for projektudvikling i SustainSolutions, der finansierer de energiforbedrende projekter med penge fra PKA's grønne energifond og Danmarks Grønne Investeringsfond.
Artiklen fortsætter under boksen.
Læs senere artikler
Boligaftale: 8.000 tilgængelige boliger til ældreboom
Boligaftale: Renoveringer i 2020 vedtaget
Kæmpe potentiale for energieffektivisering i renoveringer
Renoveringen i Kalundborg er endnu et eksempel på, hvordan den almene sektor kan sænke CO2-udledningen betragteligt gennem renoveringer.
”Energibesparelserne medfører besparelse på varmt vand, muligvis også på strømmen, da vi også kigger på solceller. Besparelsen i forbrugsudgiften - i kroner og ører - er det afkast, Den Grønne Investeringsfond og pensionsselskabet PKA’s grønne energifond får af deres investering i FOB i 20 år. Nu er elementer, vi kan gennemføre i renoveringsprocesen, som vi ellers ikke ville have haft mulighed for,” siger Christen Mors.
Renoveringen i Kalundborg går i gang i denne måned og ventes at vare omkring 2,5 år.
Om skribenten
Kristoffer skriver om ny arkitektur, byggeri, renoveringer, boligpolitik og fra livet i landets almene boligafdelinger.
Seneste Artikel
Løb Mellem Husene har vokseværkKristoffer skriver om ny arkitektur, byggeri, renoveringer, boligpolitik og fra livet i landets almene boligafdelinger.
Seneste Artikel
Løb Mellem Husene har vokseværkMest læste
Se alle artikler (2979)0