Boligformand: "Ghettopakken vil give store problemer"

I Odense er boligorganisationerne Civica og Fyns Almennyttige Boligselskab som konsekvens af ghettoloven fra 2018 allerede ved at afvikle over 1.000 almene familieboliger i Vollsmose.

Den 1. december i år risikerer boligområdet Solbakken også at komme på den såkaldte hårde ghettoliste. Sker det skal yderligere 500 boliger afvikles. Til næste år risikerer Korsløkken at lide samme skæbne med 700 boliger, der skal afvikles.

"Vi står med store og reelle problemer, hvis vi bliver nødt til at afvikle over 2.000 almene familieboliger i Odense," siger formanden for Fyns Almennyttige Boligselskab, Erling Nielsen.



Formand for Fyns Almennyttige Boligselskab, Erling Nielsen frygter, at mange boligområder, bliver overbelastet af sociale udfordringer, hvis mange udsatte beboere fra Vollsmose og flere andre boligområder skal genhuses. Foto: FAB

Logistikken hænger ikke sammen

Tilbage i 2018 var grundideen bag opløsningen af boligområder, at der skulle sikres mere blandede beboersammensætninger. Det sker ved, at udsatte beboere skal flytte ud og ressourcestærke ind i områderne.

"Da vi lavede udviklingsplanen for Vollsmose, indgik vi en aftale med kommunen om, at der skulle nybygges almene familieboliger i stedet for dem, der forsvandt i forbindelse med udviklingsplanen," siger Erling Nielsen.

Læs også: Se ghettolisten her

"De nye boliger – der naturligt vil have en højere husleje – bliver især et tilbud til de mere ressourcestærke, der bor i byens almene afdelinger, så deres boliger kan komme med i puljen, som skal optage beboere fra Vollsmose. Men skal vi pludselig skaffe dobbelt så mange boliger til udsatte beboere, så får afdelingerne, der afgiver dem problemer. I forvejen afgiver de samme afdelinger ressourcestærke beboere til de nybyggede almene boliger," siger formanden for Fyns Almennyttige Boligselskab, Erling Nielsen.

Artiklen fortsætter under citatet og boksen. 

Flytter beboere til områder med færre end 1.000 beboere

Når kommunen og boligselskaberne skal genhuse familierne fra Vollsmose og eventuelt andre kommende ghettoer, vil man forsøge at anbringe de udsatte beboere, der eventuelt kan komme til at tælle i et fremtidigt ghettoregnskab i boligområder med færre end 1.000 beboere. De områder kan ikke opnå såkaldt ”ghettoprædikat”.

”Det betyder, at vi formentlig kommer til at sprede de mange udsatte beboere til mindre boligafdelinger. Som alene på grund af det store antal, der risikerer at skulle flytte fra Vollsmose, Solbakken og Korsløkke, alle sammen få en høj koncentration af udsatte beboere. Samtidig vil en væsentlig del af det segment, som de udsatte i henhold til ghettolovens grundidé skal kunne spejle sig i, flytte væk for at give plads til dem. Det hænger ikke sammen,” fortsætter han.

Læs også: Stort tema, hvordan en lignende øvelse i Holland dokumenterer at problemerne kan flytte med. 

Social støtte forsvinder

I dag er de udsatte beboere støttet i deres lokalområde, af kommunale institutioner, boligsociale helhedsplaner med mere.

"Kommunen udviser stor vilje til at opnormere indsatser, der kan støtte de udsatte familier, der risikerer at flytte. Men den erkender jo også, at den ikke har penge til at nå hele vejen rundt om behovet," siger Erling Nielsen.

”En stor del af de penge, som der kan søges om fra Landsbyggefonden til boligsociale indsatser forsvinder desværre også,” fortsætter han.

Flere områder på vej

Vollsmose, Solbakken og Korsløkke er på den såkaldte ghettoliste, men boligområdet Ejersløkke risikerer ifølge beregninger fra Odense Kommune også at komme på listen den 1. december i år.

Sker det, vil der være knap 400 færre boliger, der kan anvises ressourcesvage familier til. Og på sigt, risikerer byens øvrige boligafdelinger også at skulle optage ressourcesvage beboere herfra.