Byggeskadefonden ser frem mod 2021: Bygherrer skal klædes endnu bedre på

2020 har med få undtagelser været business as usual for Byggeskadefonden.

Vi slog vejen forbi Byggeskadefonden i København og driftsdirektør Morten Søegaard-Larsen for at få en status på et år med corona, byggeskader og formidling af nye erfaringer og en kommende fusion.

Og for at høre om en række af de nye tiltag, som er på vej i 2021.

”Året har selvfølgelig været i coronaens tegn, men vi har egentligt kun mærket det få steder, når vi har været på gennemgang. F.eks. på byggerier på ældre- eller plejecentre, hvor vi ikke alle steder kunne lave eftersyn, som vi plejer. Skadessager og udbedringer har ellers kørt optimalt,” siger Morten Søegaard-Larsen, der er driftsdirektør i Byggeskadefonden.

En af Byggeskadefondens fineste opgaver er at sørge for at nedbringe antallet af svigt og skader i det almene boligbyggeri. På den måde er fonden med til at sikre bedre boliger, der holder længere, og almene bygherrer får bedre muligheder for at undgå alle de fejl, der koster mange penge.

Det er en mærkesag, som involverer store mængder af data. De erfaringer, der høstes, skal løbende bringes i spil, så branchen bliver orienteret, når fonden ser, at en byggemetode giver for mange svigt.

Mere turbo på videndeling

Byggeskadefondens funktion som videnscenter er netop noget af det, der i 2021 skal sættes endnu mere turbo på. Tiltag, der bringer mere statistik og flere erfaringer i spil. Det kan være til den nyuddannede, der skal arbejde med projektering, på uddannelsesstederne, men også til den mere erfarne rådgiver.

”Vores guides til kvalitet ved henholdsvis nyt boligbyggeri og bygningsrenovering er ikke henvendt til de mest hardcore, men man bliver hardcore af at bruge dem. De er f.eks. gode at orientere sig i, hvis man som projektleder i en boligorganisation har behov for at klæde sig godt på til et møde med en rådgiver,” siger Morten Søegaard-Larsen:

"En af vores mantraer i 2021 er at klæde de almene bygherrer endnu bedre på. De skal kunne stille præcise krav til, hvad de vil have. De store administrationsselskaber har ofte egen byggeafdeling, men de mindre boligorganisationer hyrer rådgivere ude i byen. Det betyder, at man naturligvis skal have stor tillid til disse folk. Her skal man blive bedre til at formulere, hvad det egentligt er, man vil have. Så kan man stille præcise krav,” siger Morten Søegaard Larsen, som fortæller at Byggeskadefonden oplever et stigende antal skader på bygninger, der endnu ikke er 10 år gamle.

En af de tendenser, Byggeskadefonden har set ved 1- og 5-års-eftersynene er, at vinduers kvalitet er dalende. Det gælder vinduer fra både nye og gamle producenter. Fonden ser svigt ved bl.a. beslag og dimensioneringen. Rammerne er for store til beslagene og selve rammer og karme er for spinkle. Det betyder, at de slår sig og bliver utætte.

Byggeskadefondens mange eftersyn, af både nybyggeri og renoveringer, giver nyttig viden om alvorlige svigt, der senere kan føre til byggeskader. Det har fonden udgivet to guides omkring.

Træbyggeri kommer stormende

Byggeskadefonden oplever også en stigende interesse for træbyggeri. Fonden bifalder bæredygtige materialevalg, men god byggeskik skal også følge med, når man går nye veje.

”Bæredygtighed er andet end grønne tage. Det er også holdbarheden af materialer, når der konstrueres. Lige nu er træ blevet hipt og godt i byggeriet. Det er jo helt fint, men man skal huske at bygge rigtigt første gang, og det gør man ved at bruge efterprøvede materialer, når man konstruerer. Lav ikke forsøg, brug erfaringerne. Træ er godt i CO₂-regnskabet, og man har i vores nabolande bygget med det i mange år. Vi er opmærksomme på det og vil gerne være på forkant,” lyder det fra Morten Søegaard-Larsen.

Ny webportal på trapperne

I boligaftalen er der i alt afsat 50 mio. kr. til digitalisering. Som en del af digitaliseringen skal der laves en webportal til byggedokumenter. Portalen skal sikre bygherrer permanent adgang til digitale byggedokumenter.

Tanken er, at boligselskabernes tegninger efter renovering og nybyggeri skal ligge permanent på portalen efter aflevering, så de er lige til at kigge i, når Byggeskadefonden foretager 1-årseftersyn. Aflevering af tegninger til webportalen bliver et kontraktkrav, som rådgiver skal opfylde for at få sidste rate af betalingen.

”Vi er i fuld gang med den her database, som skal sikre, at byggedata fra almene byggerier fremover kan benyttes til at skabe endnu bedre og mere bæredygtige boliger. Typisk ligger byggesagerne på USB-sticks. Med portalen giver vi bygherrerne et værktøj, som sikrer, at de får de digitale tegninger og materialer, som de har krav på, og at de bliver afleveret til Byggeskadefonden i god kvalitet,” siger Morten Søegaard-Larsen om portalen.

På sigt vil den indsamlede viden også kunne bidrage til energieffektivisering og grønne tiltag. For eksempel vil digital adgang til alle data om byggeriet gøre driften mere effektiv og bæredygtig.

I en sag om MgO-plader ville det for eksempel have været en fordel, hvis Byggeskadefonden hurtigere havde vidst, hvilke byggerier der havde MgO-plader.

Webportalen er lige på trapperne.

Artiklen fortsætter under boksen. 

MgO-sagerne på vej mod afslutning

Og netop MgO-plader har også fyldt for Byggeskadefonden. Men snart er der en ende på sagerne.

I alt 59 almene bebyggelser har fået anerkendt MgO-byggeskader. MgO-pladerne var produceret i Kina og blev brugt i Danmark i privat og offentligt byggeri fra 2010 og indtil det i 2015 stod klart, at de sugede fugt fra luften og afgav en saltholdig væske, der skadede andre bygningsdele. Byggeskadefonden har anlagt 28 sager ved Voldgiftsnævnet for at få afgjort, hvem der skal betale for at udskifte MgO-pladerne og udbedre følgeskaderne.

”Vi er ret trætte af ordet MgO, men vi nærmer os en afslutning, hvor vi jo har lagt arm med med rådgivere og entreprenører. Vi har kun fem sager tilbage, så vi glæder til at være færdige med sagerne,” siger Morten Søegaard-Larsen.

Byggeskadefonde fusionerer

Byggeskadefonden får straks i begyndelsen af 2021 nye kollegaer. Tidligere i år blev der indgået en bred politisk aftale om, at Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse (BvB) skal lægges sammen med Byggeskadefonden (BSF) på det almene område.

Den ændring betyder, at Byggeskadefonden får nye kollegaer i huset i Studiestræde i København. Ændringen træder ifølge Morten Søegaard-Larsen i kraft i 1. januar 2021.

Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse (BvB) er en uvildig fond, som forsikrer de ejendomme, der er blevet renoveret med offentlig byfornyelsesstøtte mod byggeskader.

”Det har været længe undervejs, men nu bliver det til noget. Vi får konkret seks nye kollegaer. Fondene har separat økonomi. De har de gamle byfornyede ejendomme i de store byer forsikret hos sig. Tilsvarende ejendomme kan ikke længere forsikres på den måde, så antallet af deres sager nedtrappes. Vi glæder os til et år med fuld fart på og nye kollegaer,” siger Morten Søegaard-Larsen.

Byggeskadefondens mange eftersyn, af både nybyggeri og renoveringer, har givet anledning til at udgive to guides. Dem kan du læse om her - de er gratis.