"Fuck, jeg har oplevet meget lort. Da jeg var en uge gammel, holdt jeg jul på et forsorgshjem.”

"Da jeg var en uge gammel, holdt jeg jul på Center Bøgely, som er et forsorgshjem. Der boede jeg med min mor. Hvis jeg en dag får børn, skal de ikke vokse op i sådan noget."

Rasmus har oplevet anbringelse, mobning og svigt. I dag drømmer han om et fast arbejde og om en dag at skabe den trygge familie, han selv savnede. Han kalder sig mønsterbryder, selvom visse mønstre fortsat mangler at blive brudt. I øjeblikket lever han i rod, fordi der er endnu mere rodet i hans hoved. Men han har besluttet sig for ikke at give op.

"Godt nok fik jeg ikke færdiggjort HF, men alene det, at jeg prøvede, har rykket mig for mine rødder. Jeg gider ikke være alkoholiker og bare sidde hjemme," fortæller han.

Når hverdagen bliver tung, søger Rasmus mod de fællesskaber, hvor andre ser bort fra hans baggrund. Typisk er det gennem frivilligt arbejde i boligområdet Lerpøtparken og med hjælp fra det boligsociale team, at han finder ro.

Hver anden torsdag mødes han med andre mænd i Mandeklubben. En klub, han selv har været med til at stable på benene sammen med de boligsociale medarbejdere. Her er alle mænd velkomne til en snak og en bid mad, uanset baggrund og livssituation.

"Jeg sumper tit og har ikke styr på så meget. Men når jeg er frivillig, lever jeg op. Det er min medicin at komme i Mandeklubben," forklarer han.

Mød Rasmus og de andre mænd i kortfilmen om Mandeklubben.