Boligselskab vil ikke sende fjernvarmeregning videre til beboerne

Holbæk Boligselskab vil ikke tilslutte sine boliger til fjernvarmen – i hvert fald ikke lige nu.

Ikke fordi selskabet er imod grøn omstilling, men fordi det er en vigtig balance fortsat at sikre betalbare boliger til mennesker, som ofte har begrænset plads i økonomien – fremfor at leve op til kommunens klimaregnskab.

”Det handler ikke om at være imod grøn omstilling eller at modarbejde kommunen. Det handler om, at regningen ikke må lande hos beboere, der i forvejen har meget lidt luft i økonomien,” siger Michael Rasmussen, formand for Holbæk Boligselskab.

Og lige nu mener bestyrelsen i boligselskabet ikke, at en omstilling til fjernvarme vil være en god forretning for deres beboere.

Den konklusion bakker BL – Danmarks Almene Boliger op om. Ifølge organisationens beregninger vil en tilslutning til fjernvarme kræve store omlægninger og store investeringer i Holbæk Boligselskab – minimum 30 millioner kroner. Penge, som boligafdelingerne ikke har og derfor vil ende som højere husleje for beboerne.

Samtidig har det eksisterende gasanlæg, som varmer de 1.200 boliger op i Ladegårdsparken og Bernts Have, mindst ti års forventet levetid tilbage – og muligvis længere.

Det i sig selv mener bestyrelsesformanden kan være et argument for ikke at hoppe på fjernvarmen endnu.

Vil ikke gøres til sorteper

I Holbæk Kommune har de brug for, at de store almene boligområder i kommunen tilslutter sig fjernvarmeprojektet – DAB-Lejerbo og Holbæk Boligselskab. Uden dem kan de ikke nå de 70 procent, der gør udrulningen af fjernvarme i kommunen bæredygtig. Tilslutningsprocenten lå i maj på 11,46 procent.

Det har de sidste mange måneder lagt et stort pres på begge de almene boligselskaber, fortæller Michael Rasmussen – som efterhånden har udtalt sig om sagen til flere af de lokale medier. De har nemlig oplevelsen af, at kommunen opfatter selskabets skepsis som modstand mod den grønne omstilling.

”Vi har været til mange møder med kommunen, og de er meget begejstrede for fjernvarmeprojektet. Men vi kan ikke drive en boligorganisation alene på begejstring,” siger Michael Rasmussen.

Han forklarer, at de som bestyrelse i et alment boligselskab skal varetage beboernes interesser og har ansvaret for at sikre, at boligerne fortsat er til at betale.

”I almene boliger er økonomien ikke en detalje. Den er hele forudsætningen. Hvis regnestykket ikke hænger sammen for beboerne, så hænger projektet ikke sammen. Så nemt kan det egentlig forklares,” kommer det fra formanden.

Ingen garanti for stabil varmeløsning

Og projektet hænger lige nu ikke sammen, lyder det fra Michael Rasmussen.

Det handler nemlig ikke kun om at føre fjernvarmerør frem til boligområdet, men kan også betyde nye radiatorer i de 1.200 boliger, som ifølge BL’s beregninger alene vil koste omkring 30 millioner kroner.

Dertil kommer omkostninger til ændrede varmecentraler og andre tekniske løsninger – som Holbæk Boligselskab og dets beboere ikke selv har mulighed for at finansiere.

I dag kører boligområdet på et ældre varmesystem, som på kolde vinterdage kræver fremløbstemperaturer på 70 til 80 grader, for at varmen når helt op til radiatorerne på fjerde sal.  

Det mangler boligselskabet stadig dokumentation for, at fjernvarmeforsyningen i Holbæk kan levere. En garanti, de ikke kan få.

”Det vil i så fald betyde, at vi enten skal bygge anlægget om eller supplere med el. Og den merudgift vil ende direkte hos beboeren uden garanti for en lavere varmeregning,” forklarer han.

Ifølge BL giver de lave fremløbstemperaturer på fjernvarme udfordringer i mange almene boligafdelinger. Det stiller nye krav til bygninger, installationer og kompetencer – hvilket BL holder temadag om i oktober for ansatte i boligorganisationer.

Michael Rasmussen argumenterer derudover med, at energimarkedet kan ændre sig markant i løbet af gasanlæggets resterende levetid – med mulighed for grønne og økonomisk mere bæredygtige løsninger.

”Når først vi har sagt ja til fjernvarme, så er vi låst fast i det,” siger han.

Ny pulje kan åbne for nye beregninger

Flere af boligafdelingerne i boligselskabet har allerede været igennem store renoveringer, og der er derfor meget begrænset plads til flere huslejestigninger.

Det kan man blandt andet se i BL-analysen ”Boligstøttemodtagere i de gasopvarmede boliger”. Her er Holbæk blandt de kommuner, hvor der er særligt mange husstande, som både er gasopvarmede og modtager boligstøtte.

Derfor mener han, at staten eller kommunen må være med til at løfte regningen, hvis de vil havde de almene boliger med i den grønne omstilling nu og her.

Det kan en ny pulje måske være med til at åbne op for. Regeringen har nemlig i juni afsat nye midler til udfasning af olie- og gasfyr. Fjernvarmepuljen får omkring 350 millioner kroner, og støtten kan udgøre op til 40.000 kroner pr. husstand, der konverterer til fjernvarme.

”Det er meget positivt, og det skal vi da hjem at regne på,” siger Michael Rasmussen, formand i Holbæk Boligselskab.

Kommunalbestyrelsen i Holbæk har i sommeren besluttet at holde muligheden for fjernvarme åben frem til maj 2027.

BL: Regnestykket skal holde for beboerne

Hos BL – Danmarks Almene Boliger er anbefalingen, at boligorganisationer undersøger og beregner økonomien, inden de siger ja til nye løsninger.  

Ifølge brancheorganisationen skal hver afdeling først have et samlet regnestykke på bordet, hvor både tilslutning, radiatorer, drift, varmepris og huslejeeffekt er med, så løsningen er økonomisk, miljømæssigt og socialt bæredygtige.

Derfor bør boligorganisationer undersøge, om de statslige tilskud i Fjernvarmepuljen kan bruges til de nødvendige investeringer inde i boligerne og ikke kun til fjernvarmenettet frem til ejendommen.

Har I som almen boligorganisation spørgsmål til omlægning til fjernvarme, er I velkomne til at kontakte teknisk konsulent i BL: Mikkel Jungshoved / Thorbjørn Færing Hede