Millionregning til almene lejere: Vestforbrænding vil sende aben videre

Varmen er brugt, regningerne er betalt, og budgetterne for næste år er lagt.

Alligevel forsøger forsyningsselskabet Vestforbrænding nu at sende ekstraregninger for varmeforbruget i 2025 til deres varmekunder, herunder en lang række almene boligorganisationer, som har boligafdelinger i selskabets forsyningsområde.

Fagbladet Boligen har kendskab til flere almene boligorganisationer, der kan berette om efteropkrævninger på adskillige millioner kroner. Regninger, der ifølge Vestforbrændings egen begrundelse ikke skyldes overforbrug eller nye løsninger hos boligorganisationerne, men tekniske problemer, havarier og økonomiske udfordringer hos Vestforbrænding selv.

”Vi undrer os over, at Vestforbrænding ikke dækker omkostningerne for deres havarier af den milliardformue, de har opsamlet,” siger adm. direktør i BL, Bent Madsen, og fortsætter:

”I øvrigt mener vi, at ekstraregningen i millionklassen til de almene lejere er ulovlig, og det har vi indklaget for Forsyningstilsynet.”

Et havari bliver til en regning hos beboerne

Vestforbrænding er ejet af 19 kommuner og løser en central forsyningsopgave for borgere og virksomheder i hovedstadsområdet.

Men efter et år med tekniske problemer og havarier forsøger selskabet nu at hæve varmeprisen med tilbagevirkende kraft for 2025. Det betyder, at forbrugerne får en ekstraregning for den varme, de allerede har betalt.

I den netop offentliggjorte årsrapport fylder den historie imidlertid bemærkelsesværdigt lidt. Her er der god plads til fortællingen om fjernvarmeudrulning, vækst, nye kunder, grøn omstilling, CO₂-fangst, genbrug, kundecenter og store fremtidsplaner. Havarierne nævnes, men de behandles langt mere afdæmpet, og ekstraregningen, der nu rammer kunderne, forbigås i næsten total stilhed.

Ifølge årsrapporten havde Vestforbrænding ved udgangen af 2025 en egenkapital på lidt over en milliard kroner. Egenkapitalen steg endda i forhold til året før.

”Jeg er meget overrasket over, at Vestforbrænding udskriver millionregninger, når det er et hvile-i-sig-selv-selskab med en milliard-formue. Egenkapitalen er jo sparet op gennem varmeforbrugernes betalinger, og noget af den kapitalpolstring kunne passende bringes i spil,” udtaler Bent Madsen.

Forundring i BL: Ligner en prisstigning med tilbagevirkende kraft

Mens Vestforbrænding betegner opkrævningen som en ekstraordinær engangsopkrævning, ser BL anderledes på sagen.

Efter BL’s vurdering har modellen reelt karakter af en prisstigning med tilbagevirkende kraft. Det afgørende er, at regningen beregnes på baggrund af historisk forbrug, men opkræves efterfølgende. BL peger på, at underskud i varmeforsyningen som udgangspunkt skal håndteres fremadrettet via anmeldte varmepriser.

Vestforbrænding har også mulighed for at dække tabet fra deres egenkapital.

”Det kan lyde teknisk, men det har stor betydning, at Vestforbrænding har lagt en ekstrapris på den varme, som forbrugerne allerede har brugt og betalt for i 2025. For så er vores juridiske vurdering, at ekstraregningen er ulovlig og skal annulleres. Det har vi netop bedt Forsyningstilsynet vurdere,” siger Bent Madsen.

Derfor kræver BL, at Vestforbrænding frafalder modellen, tilbagekalder varslerne og stopper opkrævningerne. Administrativt og juridisk er det nemlig også en svær øvelse. I ejerboliger kan der laves aftaler om refusioner m.v. mellem køber og sælger, men i almene boliger er situationen mere låst. Afsluttede flytte- og forbrugsregnskaber kan ikke genåbnes, og derfor står boligorganisationerne med en kollektiv byrde.

Ud over juraen kan der også være en åbenlys social slagside, hvor en del beboere i den almene boligsektor ikke har en særlig stor økonomi til at betale en sådan ekstraregning.

Ejerkommunerne må tage ansvar

Vestforbrænding ejes af 19 sjællandske kommuner, og der sidder seks borgmestre i bestyrelsen. BL håber på, at der tages et politisk ansvar for, at havarierne ikke bare tørres af som store ekstraregninger til borgerne.

”Det er kommunernes selskab. Det er kommunernes borgere, som rammes af en stor ekstraregning, som de ikke kunne forudse eller tilpasse sig, fordi den kommer på den varme, de allerede har brugt, og som de troede, de kendte prisen på,” siger Bent Madsen og efterlyser en hurtig afklaring og annullering, så de mange borgere ikke skal være nervøse for at skulle betale opkrævningen, der forfalder den 1. juli til Vestforbrænding.

Fagbladet Boligen har spurgt Vestforbrænding, om selskabet har overvejet at bruge egenkapitalen til at dække dele af regningen, hvordan det kan forsvares at sende millionregninger videre til almene boligorganisationer og deres beboere, og om Forsyningstilsynet har godkendt den konkrete opkrævningsmodel.

Vestforbrænding er samtidig blevet forelagt BL’s vurdering af, at ekstraregningen er ulovlig og bør annulleres.

I et samlet skriftligt svar udtaler Jan Petersen, stabschef i Vestforbrænding:

”Vi er grundlæggende uenige i præmissen for spørgsmålene, nemlig at ekstraopkrævningen ikke skyldes kundernes forbrug. Ekstraopkrævningen dækker netop de omkostninger, som Vestforbrænding har haft til at producere fjernvarme til vores kunders forbrug under meget vanskelige betingelser i 2024 og særligt 2025.”

Han fortsætter:

”De nævnte havarier på affaldsforbrændingsanlægget medførte blandt andet højere omkostninger til produktion af varme og færre indtægter fra produktion af el. Dette medførte samlet set, at Vestforbrændings omkostninger til at producere fjernvarme oversteg vores indtægter. Det underskud – som for en fjernvarmevirksomhed kaldes en underdækning – som herved opstod, skyldes, at Vestforbrænding hver dag arbejder for at levere stabil varme til vores kunder.”

Jan Petersen påpeger, at Vestforbrænding som fjernvarmevirksomhed er underlagt varmeforsyningslovens hvile-i-sig-selv-princip:

”Det betyder, at indtægter og udgifter skal balancere over tid. Når en underdækning opstår, skal den opkræves inden for 1-2 år. Dette kan gøres ved at hæve varmepriserne eller ved at lave en ekstraopkrævning, som lægges på varmeprisen for det følgende år.”

Han uddyber:

”Vi har valgt at opkræve underdækningen som en ekstraopkrævning hos de kunder – herunder de almene boligorganisationer – som også var kunder hos Vestforbrænding i 2025, da vi vurderer, at dette er den mest rimelige fordeling af omkostningerne.”

Stabschefen konstaterer, at uanset opkrævningsmetoden skal en underdækning dækkes af de kunder, som har glæde af fjernvarmen, og at en underdækning altid vil blive opkrævet i årene efter, at den er opstået.

Jan Petersen oplyser, at opkrævningen er anmeldt til Forsyningstilsynet, som ikke udsteder forhåndsgodkendelser.

”Vestforbrænding er dog i løbende dialog med Forsyningstilsynet. Vestforbrænding er også i løbende dialog med de af vores kunder, for hvem ekstraopkrævningen er særligt byrdefuld. Til disse kunder tilbyder vi en afdragsordning efter nærmere aftale,” lyder det fra stabschefen.

BL fastholder, at sagen ikke handler om, hvorvidt Vestforbrænding har haft ekstra udgifter, men om selskabet lovligt kan sende regningen bagud i tid. Derfor afventer BL nu Forsyningstilsynets vurdering.