Formand frygter for udgifter til klimasikring: ”Der er nogen, der er tvunget til at flytte herfra”

De mørke pletter på det svagt bugnende gulv efterlader ingen tvivl: Der har været vand, hvor det ikke skulle være.

Lokalet ligger i afdeling 27, Jennumparken 1, under RandersBolig. Vandskaden stammer fra i fjor.

Ifølge afdelingsformand Ole Gutheil-Alsen skyldtes den en delvist stoppet kloak, så vandet ikke kunne ledes hurtigt nok væk. Episoden er efter hans opfattelse et eksempel på, hvorfor området skal rustes bedre til fremtidens kraftigere regn.

”Et samarbejde om at få lavet noget afvanding uden om det offentlige system ville være en fordel. Men vi skal have nogle ordentlige lånevilkår for, at beboernes huslejer ikke stiger voldsomt,” fortæller Ole Gutheil-Alsen, der er uddannet maskintekniker og har arbejdet med vand- og miljøområdet.

Han og en række andre fra RandersBolig viser boligområdet frem for Fagbladet Boligens udsendte. Her er roligt denne septemberdag, hvor solen stråler på Jennumparkens 30 boligblokke og et højhus. I et af vinduerne sidder en mand og ryger, og en robotplæneklipper spiser sig vej gennem en af de mange græsplæner.

Formand: Det kan gå helt galt

I naboafdelingen Jennumparken 2 er bekymringen ikke kun vandet, men også regningen.

Ifølge afdelingsformand Helle Strøm består lejerne primært af pensionister, førtidspensionister og personer, som af forskellige årsager er på en overførselsindkomst. Derfor er hun ikke i tvivl om konsekvenserne, hvis kommende klima- og renoveringsprojekter skal betales gennem huslejen.

”Der er nogen, der er tvunget til at flytte herfra, fordi huslejen bliver for høj. Det vil betyde, at folk flytter. Fordi de har ikke råd til at bo her,” siger den 55-årige Helle Strøm, der selv er førtidspensionist.

Jennumparken er ved at få renoveret kloakkerne, og dette arbejde løber samlet set op i omkring 70 millioner kroner. I Helle Strøms afdeling vil det resultere i huslejestigninger på 9 procent. Arbejdet finansieres gennem lån og afdelingens egen økonomi og er ikke en helhedsplan, der er støttet af Landsbyggefonden.

Det kan være svært for beboere at betale, da der er grænser for, hvad de kan få i boligsikring, anfører formanden.

”Jeg har hørt om flere, der allerede nu snakker om at flytte på grund af kloakken. Fordi de synes, det bliver for dyrt.”

Hun mener, at både stat, kommune og Landsbyggefonden bør bidrage til at betale klimasikring af de almene boliger:

”Fordi hvis man klimasikrer, så er det jo også grønne tiltag og det, regeringen gerne vil have.”

Endnu har Helle Strøm ikke oplevet vand i afdelingens kældre, men kun, at der samler sig vand på legepladsen og p-pladsen, når det regner meget.

Men hun opfordrer RandersBolig til at bruge Landsbyggefondens klimakortlægning til at undersøge områdets risiko for oversvømmelse.

”Hvis der kommer større vejrforandringer, kan det jo gå helt galt for både bygninger og området.”

Helle Strøms bekymring er ikke enestående. Tværtimod peger nye tal på, at nogle af de boligområder, der er mest udsatte over for ekstremregn, også huser mange beboere med begrænsede økonomiske ressourcer.

Klimarisiko møder lave indkomster

Som tidligere beskrevet i Fagbladet Boligen viser Landsbyggefondens "Almen klimakortlægning", at der er betydelige klimarisici for den almene boligmasse, og at behovet for at klimatilpasse bygningerne vil koste omkring 34 milliarder kroner. Knap 30 milliarder kroner vedrører sikring mod ekstremregn. 

Ifølge klimakortlægningen er det især afdeling 28 i Jennumparken, der skiller sig ud. Samtlige 207 boliger i afdelingen ligger i bygninger med høj risiko for oversvømmelse ved ekstremregn.

Samtidig tilhører 73 procent af beboerne den femtedel af befolkningen med de laveste indkomster. Netop sammenhængen mellem høj oversvømmelsesrisiko og begrænset betalingsevne er omdrejningspunktet i den analyse, som BL – Danmarks Almene Boliger har lavet på baggrund af klimakortlægningen. Analysen peger på, at risikoen for oversvømmelse fra ekstremregn generelt er størst i boligafdelinger, hvor mange beboere har lave indkomster.

Men hvor analysen beskriver udfordringen, er næste spørgsmål, hvordan boligorganisationerne skal håndtere den.

Inspektør vil klimasikre gennem helhedsplaner

Det spørgsmål har Peter Pedersen, der som inspektør i RandersBolig har ansvaret for blandt andet afdelingerne i Jennumparken, allerede gjort sig tanker om. Han fortæller, at boligorganisationen endnu ikke har oplevet de oversvømmelser, som området vurderes at være i høj risiko for. Men efter at have klikket sig rundt i Landsbyggefondens kortlægning i GIS-data er han inspireret til at bruge dem som input til fremtidige renoveringer og brede planer for klimasikring.

"Vi oplever jo også vejr, der forandrer sig. Jeg kunne godt tænke mig at få det ind i helhedsplaner, hvor vi renoverer det hele, og så får ny klimaskærm på, altså vinduer, facader, tag. Det kunne være bassiner, og det kunne være forskellige opsamlingsting," forklarer Peter Pedersen.

Han vil nu tage initiativ til, at han og RandersBoligs tre øvrige inspektører får skabt sig et overblik over de klimamæssige udfordringer og finder ud af, hvad tilgangen hertil skal være.

Han håber også, at Randers Kommune vil adressere klimasikring på en lokal boligkonference til november.

”Vi skal også have kommunen til at spille med, fordi vi skal jo kunne komme af med vandet. Vi kan løse en del ting, men noget skal vi gøre i samspil med kommunen og andre aktører,” lyder det fra inspektøren.

Lige op til interviewet trækker himlen sig sammen. Som et varsel på det omskiftelige vejr må september-solen vige pladsen for et kraftigt regnskyl.

I ly af et stort træ fortæller Peter Pedersen, at han forestiller sig, at Landsbyggefonden også kan give god støtte til helhedsplaner, der adresserer klimasikring. Lige som han mener, at regeringen skal bidrage til denne samfundsudfordring. Det sidstnævnte kan ske via den nye boligaftale, som Folketinget står over for at beslutte.

Inspektøren understreger, at sikringen af boliger ellers vil ”gøre noget voldsomt ved vores huslejer”, og at det ”matcher meget dårligt” med indkomsterne hos beboerne i Jennumparken.

Her er det ikke kun kloakrenoveringerne, der gør ondt, fortæller han. Også når der bliver stillet forslag om nye køkkener, bad og andre forbedringer, bliver beboernes økonomiske situation tydelig:

”Når jeg så kommer med konsekvensberegningen, er de ved at falde ned ad stolene, fordi det er simpelthen alt for dyrt for dem.”

Fik fem cm vand i kældrene

Mens Peter Pedersen endnu ikke har oplevet de oversvømmelser, som klimakortlægningen varsler i Jennumparken, kender han problemstillingen fra en afdeling få hundrede meter derfra.

I Afd. 24 Ungskuepladsen har beboerne oplevet problemer med vand i kældrene. Senest for halvandet år siden stod der flere centimeter vand i dele af kældrene. Samtlige 181 boliger i afdelingens blokke er ifølge klimakortlægningen i høj risiko ved ekstremregn. Samtidig tilhører beboerne også i denne afdeling den laveste indkomstgruppe.

Afdelingsformand Anders Glavind udpeger de ramte kældre, da han viser Fagbladet Boligen rundt:

”Vi har jo kælderrum langs med hele kælderen, hvor folk opbevarer ting og sager. Hvis du har en sofa eller noget fra IKEA til at stå i kælderen, og der kommer fem centimeter vand, falder det jo lige fra hinanden.”

Formanden fortæller, at afdelingen har brugt over 1 million kroner på at få lagt en gummimembran langs bygningernes sokler for at forhindre vandindtrængning.

”Vi håber, at det har hjulpet,” siger Anders Glavind.

Selv om han ikke vurderer, at afdelingen aktuelt er blandt de mest udsatte, er han klar til at bidrage, hvis yderligere klimasikring bliver nødvendig. Finansieringen bør dog efter hans opfattelse være et fælles ansvar, hvor både beboere og skatteydere bidrager.

"Ja, i husleje og med skatten. Det må være den mest rimelige måde, hvis det er," siger Anders Glavind.