De løb med fornem pris: ”Vi havde ikke engang en takketale klar”

Vejret er med os, da jeg møder Erling Nielsen på det gamle butikstorv i Højstrupparken, blot et stenkast fra Odense Stadion.

Han har boet her hele sit 65-årige liv – og er områdets ’grand old man’. Først som barn i en opgang, hvor der var 24 børn. Siden i sin egen toværelses bolig.

I dag er han mangeårig formand for både boligafdelingen og FAB’s bestyrelse og har fulgt den store renovering tæt, fra de første diskussioner til det færdige resultat.

”Jeg har aldrig prøvet at bo andre steder end her og har altid været glad for min bolig og området. Og det har gjort, at jeg som beboer også har involveret mig,” siger han.

Meget er forandret omkring ham. Butikkerne på torvet er væk og lavet om til boliger. Højstrupparken har været igennem en stor renovering, hvor køkkener, badeværelser og installationer er fornyet. Altaner er blevet større, elevatorer er kommet til, og udearealerne har fået et løft. Og alligevel er noget afgørende ikke forandret – for udefra ligner de røde murstensbygninger sig selv.

”Hvis man har været væk i 30 år og kommer tilbage, ligner Højstrupparken stadig sig selv udefra. Det er de samme røde murstensfacader og karakteristiske hvide altaner. Det synes jeg er en stor kvalitet,” siger Erling Nielsen.

Og netop det er en væsentlig forklaring på, at byggeriet fra efterkrigstiden i september vandt Renoverprisen 2026.

Og i oktober måned kom endnu en stor anerkendelse i form af Hædrende omtale ved Odense Kommunes arkitekturpris.

Vi anede ikke, at vi var i spil til at vinde

Hos Fyns Almennyttige Boligselskab, FAB, kom Renoverprisen som en stor overraskelse.

”Vi havde overhovedet ikke troet, at vi ville vinde. Vi havde ikke engang forberedt en takketale,” fortæller direktør i boligselskabet, Jacob Michaelsen.

For FAB handler prisen om mere end en boligafdeling. Den er også en anerkendelse af den type byggeri, som sjældent skaber store arkitekturoverskrifter.

”Højstrupparken er et fantastisk eksempel på, hvad vi kan i den almene sektor. Det er dejligt, at der bliver kigget på det almindelige hverdagsbyggeri og ikke kun på de vilde projekter med masser af penge bag.”

”Det er et kæmpe skulderklap til os og den almene sektor,” supplerer Henrik Max Rasmussen, chef for Byggeri og Vedligehold i FAB.

Byggeriet fra efterkrigstiden har ifølge dommerkomiteen netop vundet Renoverprisen, fordi de har haft evnen til at modernisere et mere end 70 år gammelt boligområde og samtidig bevare dets arkitektoniske identitet, der står centralt i renoveringen.

For Jacob Michaelsen er prisen også en anerkendelse af den langsigtede opgave, der ligger i alment byggeri.

”Vi laver ikke boliger for at sælge dem. De skal blive ved med at stå, være gode at bo i og have en ordentlig husleje. Derfor er det vigtigt, at man også belønner det og ikke kun det, der er nyt og skinnende.”

Renoveringen blev gennemført fra 2020 til 2023 med støtte fra Landsbyggefonden.

Slidt byggeri med værdier, der skulle bevares

Højstrupparken blev opført fra 1948 til 1952 og rummer knap 600 boliger. Før renoveringen var der store kuldebroer, utætte vinduer, nedslidte altaner, gamle installationer samt slidte køkkener og badeværelser i de 17 blokke.

Men udfordringen var ikke kun at modernisere. Det handlede også om at bevare det, der gav bebyggelsen sin identitet: de røde mursten, hvide betonfelter, saddeltagene og de karakteristiske altankarnapper.

”Allerede i 2013 satte vi fuld skrue på respekten for det eksisterende. En arkitektkonkurrence tog afsæt i de bærende bevaringsværdier, blandt andet de røde murstensfacader i hele byggeriet,” fortæller Henrik Max Rasmussen, som har været med i renoveringsprocessen fra start af.

Han forklarer, at tegl kan holde i flere hundrede år. Det er primært fugerne, der forvitrer. Dem har de repareret og kun været nødt til at skifte ganske få sten.

Kvaliteten lå ifølge Jacob Michaelsen allerede i det oprindelige byggeri:

”For 75 år siden var der nogle arkitekter, der havde tænkt sig godt om. Derfor kan vi i dag bygge videre på noget, der allerede var tænkt rigtig fint.”

Renoveringen er ifølge direktøren og byggechefen heller ikke nødvendigvis spektakulær ved første øjekast:

”Det syner ikke af meget, når man går derude, for det ligner sig selv. Men det er netop detaljerne og respekten for det oprindelige, der er vigtige,” siger de.

Altanerne blev et kompromis

De hvide altaner var et af de emner, beboerne diskuterede meget på beboermøderne, da helhedsplanen blev udformet. Det kan Erling Nielsen bekræfte.

”Mange ville selvfølgelig have dem så store som muligt, men vi skulle også passe på arkitekturen,” fortæller han – som i sin rolle som afdelingsformand havde mange møder med beboerne under hele forløbet.

Løsningen blev at videreudvikle de eksisterende altankarnapper. De er i dag omkring 40 procent større og mere anvendelige for beboere med kørestol og rollator, uden at det oprindelige facadeudtryk blev opgivet.

Inden løsningerne blev rullet ud i hele afdelingen, blev de afprøvet i to demonstrationsboliger. Her kunne FAB’s byggefolk og beboerne teste blandt andet altaner, materialer, gulvopbygning og indeklima i fuld skala og justere løsningerne, før renoveringen gik i gang i hele området.

”En flot illustration af en bolig er én ting, men når man kan stå i rummet og mærke løsningen, bliver man langt mere tryg. Det gælder både for os i byggeafdelingen og beboerne,” siger Henrik Max Rasmussen.

Omkring 200 boliger blev tilgængelige

På vores vej gennem området peger Erling Nielsen på en af de opgange, hvor renoveringen også har ændret, hvem der kan bo der. Omkring 200 boliger er nemlig i dag lavet til såkaldte tilgængelighedsboliger, til blandt andre ældre og personer med gangbesvær.

Her er elevatorer integreret i udvalgte opgange. FAB valgte at sætte elevatorerne ind i husene i stedet for udvendige elevatortårne, så byggeriet ikke mistede sin arkitektoniske identitet. Derudover har boligerne i de opgange fået større badeværelser og ændrede planløsninger.

”Elevatorerne var en dyr og indgribende løsning, men de gør det muligt for mange af vores ældre beboere at flytte til en mere tilgængelig bolig i området, når deres boligbehov ændrer sig,” siger Henrik Max Rasmussen.

92 procent sagde ja – men alt var ikke gnidningsfrit

Beboernes opbakning til renoveringen kom ikke af sig selv. Der blev holdt mange beboermøder, workshops og åbent hus, og flere gange deltog flere end 200 beboere.

”Beboerinddragelsen er vanvittig vigtig. Den er alfa og omega, hvis man skal have beboerne med på en stor helhedsplan. Hellere for meget information end for lidt,” siger Henrik Max Rasmussen.

Det endte med, at 92 procent af beboerne stemte ja til helhedsplanen, selv om den gennemsnitlige huslejestigning var 24 procent.

”Det siger noget om, at beboerne var trygge og kunne se, at resultatet ville blive godt,” siger Henrik Max Rasmussen.

Erling Nielsen husker især beboernes engagement.

”Beboerne har ikke bare sagt ja eller nej. Vi har diskuteret alt lige fra boligernes indretning til legepladser og udearealer. Det var vigtigt for projektet, at vi beboere havde indflydelse.”

Men forløbet var ikke uden knaster. Det står FAB helt ved. Genhusningen af cirka 600 lejemål blev en stor opgave. Erling Nielsen var selv genhuset i et år. Og fund af asbest og andre miljøskadelige stoffer kostede både tid og penge.

Mange års slid med helhedsplan, genhusning og byggeri har båret frugt. I dag kan FAB og beboerne glæde sig over et fornyet Højstrupparken – og de to trofæer på øverste hylde.