Sag om mulig diskrimination når Højesteret: Det skal du vide om sagen

Da filmen Nøjsomheden havde premiere i slutningen af august, blev Boliggårdens afdeling i Helsingør sat på danmarkskortet. På fredag kommer boligorganisationen atter på dagsordenen, når Højesteret tager hul på en sag om mulig etnisk diskrimination, der også følges tæt andre steder i den almene boligsektor.

Hvad handler sagen om?

Sagen handler om, hvorvidt Boliggården i 2020 udsatte lejerne i 91 lejemål i Nøjsomhed for etnisk diskrimination ved at ombygge boliger til tilgængelighedsboliger. Det er det centrale spørgsmål, når Højesteret skal tage stilling til sagen, som lejere har anlagt mod Boliggården.

Opsigelserne skete i 2020 som led i en helhedsplan, der skulle forhindre, at boligområdet blev udpeget som en såkaldt hård ghetto (nu omdannelsesområde). Planen indebar, at 96 boliger skulle ombygges til tilgængelighedsboliger – seniorboliger målrettet borgere over 50 år i arbejde.

Lejerne og Boliggården er enige om formålet med helhedsplanen. Striden handler om, hvorfor netop de opgange blev valgt til ombygning.

Lejerne mener, at de blev udvalgt, fordi mange af beboerne havde ikke-vestlig baggrund.

Boliggården afviser, at beboernes baggrund var afgørende. De peger på, at Landsbyggefonden i december 2018 anbefalede en plan med ombygning af op til syv opgange til tilgængelighedsboliger, og at det var billigst at placere dem i de høje blokke.

Både boligretten i 2020 og Østre Landsret i 2022 har givet Boliggården medhold. Landsrettens dommere fandt det ikke bevist, at udvælgelsen skete på grund af beboernes baggrund. Lejerne fik efterfølgende lov til at anke til Højesteret, som nu skal afgøre spørgsmålet om mulig etnisk diskrimination.

Principiel sag?

Højesterets afgørelse kan få betydning ud over Nøjsomhed. Flere steder i landet har beboere rejst sager om mulig etnisk diskrimination i forbindelse med parallelsamfundslovgivningen. Nøjsomhed er den første af sagerne, der er nået Højesteret, og flere af de øvrige afventer nu dommen derfra.

De fleste sager har også afventet EU-Domstolens afgørelse fra december 2025, som knytter sig til to andre verserende retssager omkring Mjølnerparken i København og Schackenborgvænge i Slagelse. Her slog EU-domstolen fast, at kriteriet om ikke-vestlig baggrund kan være diskriminerende, selv om det dækker mange forskellige befolkningsgrupper. Det er dog de danske domstole, der skal afgøre, om der er tale om ulovlig forskelsbehandling i dansk ret. EU-Domstolens afgørelse er alene en fortolkning af EU-regler omkring diskrimination til de danske domstole.

I 2022 afviste Østre Landsret, at der var tale om diskrimination i Nøjsomhed. Spørgsmålet er nu, om Højesteret fastholder den vurdering eller når frem til et andet resultat på baggrund af EU-Domstolens afgørelse.

Hvordan adskiller Nøjsomhed sig fra de øvrige retssager?

Nøjsomhed blev aldrig udpeget som omdannelsesområde, hvor der skal udarbejdes udviklingsplaner, og andelen af almene familieboliger skal nedbringes.

Sagen handler i stedet om en helhedsplan og om, hvorvidt udvælgelsen af bestemte opgange til ombygning udgjorde etnisk diskrimination.

I retssagerne om Mjølnerparken og Schackenborgvænge er det derimod selve parallelsamfundslovgivningen, som bliver prøvet ved Østre Landsret.

Hvad nu?

Højesteret behandler sagen fredag den 6. og mandag den 9. november.

Hvornår dommen falder, er endnu uvist. Det er også først, når dommen foreligger, at det kan vurderes, hvilken betydning afgørelsen får for andre verserende retssager og den almene boligsektor.

Flere er indtrådt i sagen

Staten, Institut for Menneskerettigheder og BL – Danmarks Almene Boliger er indtrådt i sagen.

BL er indtrådt, fordi sagen rejser spørgsmål, der kan have principiel betydning for den almene boligsektor, og fordi boligorganisationerne har en interesse i at få afklaret reglerne.