Regeringsgrundlag rækker langt ind i de almene boligområder

På boligområdet var det et fyldigt regeringsgrundlag, lederne af de fire regeringspartier fremlagde tirsdag eftermiddag på Marienborg. Men aftalen mellem de fire regeringspartier rummer også en lang række andre forslag, der kan få stor betydning for almene boligområder og deres beboere.

Fra økonomisk støtte og boligsociale indsatser til psykiatri, tryghed og grøn omstilling adresserer regeringen flere af de udfordringer, som boligorganisationerne møder i hverdagen.

Mere hjælp til økonomisk udsatte

Regeringen lægger op til en markant styrket indsats for økonomisk udsatte familier og sårbare borgere. Blandt forslagene er:

• Bedre muligheder for, at kommunerne kan yde økonomisk hjælp til boligudgifter for økonomisk udsatte familier.

• En permanentgørelse og fordobling af det offentlige huslejetilskud til økonomisk udsatte beboere i almene boliger.

• Højere ydelse til sårbare unge med bestemte psykiske diagnoser i kontanthjælpssystemet.

• Hurtigere regulering af overførselsindkomster ved høj inflation.

• Nye initiativer, der skal styrke deltagelsen i fritids- og fællesskabslivet.

”De seneste års prisstigninger har ramt mange familier hårdt. Samtidig har ændringer i kontanthjælpssystemet, herunder afskaffelsen af den særlige støtte for nogle grupper, betydet strammere økonomi for en del beboere. Det har gjort det sværere for nogle husstande at betale huslejen, og derfor er den styrkede støtte meget velkommen,” siger viceadministrerende direktør hos BL – Danmarks Almene Boliger, Solveig Råberg Tingey.

Fokus på familier og fællesskaber

Regeringsgrundlaget indeholder også flere initiativer, der skal styrke trivslen blandt børn, unge og familier.

Der lægges blandt andet op til en ny familiepakke til familier med børn og unge, der oplever alvorlig mistrivsel eller langvarigt skolefravær, ligesom indsatsen mod mobning, social kontrol og eksklusion skal styrkes.

Samtidig ønsker regeringen at etablere et stærkere partnerskab mellem velfærdsstaten og civilsamfundet, hvor lokale fællesskaber og frivillige aktører får en større rolle i forebyggelsesindsatsen. Der lægges eksplicit vægt på sammenhængen mellem skole, fritidstilbud og lokalsamfund.

”I mange boligområder arbejder boligorganisationer, kommuner, Landsbyggefonden og civilsamfundsaktører allerede tæt sammen gennem de boligsociale helhedsplaner. Det er positivt, at regeringen ønsker at styrke de samarbejder,” siger Solveig Råberg Tingey.

Regeringen vil desuden iværksætte en særlig indsats for at løfte de 100 skoler med de svageste faglige resultater gennem lokale samarbejder med kommuner og andre aktører. I mange boligområder indgår skoler allerede som en vigtig samarbejdspartner i de boligsociale indsatser.

Tryghed fortsat højt på dagsordenen

Regeringen understreger, at trygheden i lokalområderne fortsat skal prioriteres højt. Her fremhæves samarbejdet mellem politi, kommuner og boligorganisationer som et centralt redskab i indsatsen mod utryghed og kriminalitet.

Blandt initiativerne er:

• Styrket forebyggelse blandt børn og unge.

• Fortsatte tryghedsskabende indsatser i lokalområder.

• Flere ressourcer til politi og retsvæsen.

Regeringens fokus ligger dermed i forlængelse af de boligsociale indsatser, hvor boligorganisationer, kommuner og politi gennem mange år har samarbejdet om at forebygge kriminalitet og styrke trygheden i boligområderne.

Psykisk sårbarhed kræver nye løsninger

Psykisk sygdom og mistrivsel er et andet centralt tema i regeringsgrundlaget. Det er særligt relevant for den almene sektor, hvor andelen af beboere med psykiske lidelser er væsentligt højere end i befolkningen generelt.

Af rapporten Sundhedstilstanden blandt beboere i Almene Boliger fremgår det, at knap 18 procent af beboerne i almene boliger har en psykisk lidelse af mere end seks måneders varighed. Samtidig viser en undersøgelse, som BL gennemførte tidligere i år, at der kan være utryghed forbundet med at have en nabo med en psykisk lidelse.

Regeringen vil blandt andet reorganisere indsatsen for psykisk sårbare borgere, så sociale, sundhedsfaglige og psykiatriske myndigheder i højere grad overtager opgaver, som i dag ofte håndteres af politiet.

”Mange boligorganisationer oplever et stigende antal beboere med komplekse sociale og psykiske udfordringer. Derfor er det positivt, at regeringen ønsker en mere sammenhængende og fagligt målrettet indsats,” siger Solveig Råberg Tingey.

Initiativet kan få stor betydning for samarbejdet mellem boligorganisationer, kommuner, psykiatri og andre lokale aktører.

”Vi ved, at psykisk sygdom fylder mere i de almene boliger end i befolkningen generelt. Derfor er det afgørende, at beboerne mødes af de rette faglige indsatser, og at boligorganisationerne ikke står alene med udfordringerne. Det er både vigtigt for den enkelte beboer og for trygheden og trivslen i boligområderne," siger Solveig Råberg Tingey.

Byudvikling, planlægning og den blandede by

Selvom de største boligpolitiske initiativer er samlet i regeringsgrundlagets boligkapitel, indeholder regeringsgrundlaget også flere forslag med betydning for fremtidens byudvikling og de fysiske rammer for boligområderne.

Regeringen vil blandt andet:

• modernisere planloven.

• udarbejde et nyt plangrundlag for hovedstadsområdet.

• skabe plads til flere blandede bydele og et bredere udbud af boligformer.

• styrke indsatsen for bynær natur, biodiversitet og klimasikring.

Initiativerne peger på et fortsat fokus på blandede bydele, social balance og et bredt udbud af boligformer. Det kan få betydning for de almene boligorganisationers rolle i fremtidens byudvikling.

Klima, energi og bæredygtighed

Til sidst, men ikke mindst, indeholder regeringsgrundlaget flere initiativer med betydning for boligområdernes grønne omstilling og klimatilpasning.

Blandt andet lægges der op til en ny aftale om klimatilpasning, en større udbredelse af solceller på tage i de større byer samt en fremskyndelse af udfasningen af gas- og oliefyr frem mod 2035.

Regeringen peger samtidig på, at midler fra EU's Sociale Klimafond skal bidrage til at gøre omstillingen mere økonomisk overkommelig for borgere med lave og mellemstore indkomster.

For den almene sektor er det et vigtigt fokusområde. Mange boligorganisationer står over for betydelige investeringer i nye varmeløsninger og energiforbedringer, mens beboernes betalingsevne i nogle områder sætter grænser for, hvor hurtigt omstillingen kan gennemføres.

"For den almene sektor kan initiativerne skabe nye muligheder for arbejdet med solceller, klimatilpasning, energieffektivisering og den lokale grønne omstilling af boligområderne. Mange boligorganisationer står samtidig over for store investeringer i nye varmeløsninger og energiforbedringer," siger Solveig Råberg Tingey.

Regeringens ambition om at fremskynde udfasningen af gas- og oliefyr frem mod 2035 og etablere nye tilskudsordninger gør samtidig spørgsmålet om finansiering særligt vigtigt for den almene sektor.

"Mange boligorganisationer oplever, at økonomien er den største barriere, når gasfyr skal udskiftes, og energiforbruget skal reduceres. Derfor vil vi aktivt arbejde for, at midlerne fra EU's Sociale Klimafond og kommende tilskudsordninger målrettes almene boliger og familier med begrænset økonomi, som ellers kan få svært ved at bære omkostningerne ved omstillingen. Den grønne omstilling skal også være socialt bæredygtig," siger Solveig Råberg Tingey.