27. NOV. 2024 KL. 08:35

KL: Forhandlinger om boligaftale skal i gang hurtigst muligt

Fenger 2

Der er brug for at få gang i forhandlinger om en boligaftale, lyder det fra KL. Foto: Gentofte Kommune

Flere kommuner og boligorganisationer står allerede klar til at bygge sundhedshuse og udrulle flere borgernære sundhedsindsatser. Men hvis det skal lykkes, kræver det en fremrykket boligaftale, lyder det fra KL.

For lidt over en uge siden landede både den længe ventede sundhedsaftale og udmøntningen af SSA-midlerne.

Helt konkret blev der med SSA-midlerne afsat 47 millioner kroner til indsatser, som skal forbedre sundheden i almene boligområder.  

”Mange beboere i almene boliger har kroniske sygdomme som for eksempel KOL og diabetes, og hver fjerde oplever udfordringer med helbredet. Det er markant flere end i den øvrige del af befolkningen. Derfor sætter vi nu penge af til forebyggelsesindsatser og sundhedstilbud, der kan være med til at nedbringe uligheden i sundhed i boligområderne,” lød det i den forbindelse fra Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde.

Hos KL er Michael Fenger, næstformand for KL’s Sundheds- og Ældreudvalg, glad for, at almene boligområder bliver tænkt ind som en del af fremtidens nære sundhedsindsatser.

”Vi glæder os over, at Folketinget har sat penge af til at arbejde med visionerne i KL og BL’s fælles udspil, der handler om at styrke det nære sundhedsvæsen gennem boligpolitikken. Så kan vi skabe pionerindsatser, gøre os erfaringer med nye måder at lave fremskudte indsatser på - også i samarbejde med civilsamfundet - og forbedre tilgængeligheden af sundhedstilbud i almene boligområder,” siger Michael Fenger, der også er borgmester i Gentofte Kommune.

Skal gang i boligaftale

SSA-midlerne, også kendt som satspuljemidlerne, er et skridt i den rigtige retning, fortsætter Michael Fenger.

Men der er samtidig brug for at fremrykke boligaftalen, hvis den borgernære sundhed skal ud til de borgere, der har mest brug for den. I flere boligområder og kommuner står man klar til at udrulle fremskudte sundhedsindsatser.

Faktisk ligger arkitekttegningerne parat i flere boligorganisationer. Og de store aktører på sundhedsområdet har også meldt sig klar.

”Der skal meget til at løse social ulighed i sundhed. De 47 millioner kroner fra satspuljen vil ikke løse alt, men der er taget et godt skridt her, og vi håber, at midlerne ikke skal stå alene. Vi hæfter os også ved, at der med aftalen om en sundhedsreform er skabt en vigtig kobling til den kommende boligaftale. Vi vil opfordre til, at forhandlingerne går i gang snarest muligt, så vi kan styrke den fysiske og psykiske sundhed i boligområderne,” uddyber Michael Fenger.

Vi hæfter os også ved, at der med aftalen om en sundhedsreform er skabt en vigtig kobling til den kommende boligaftale. Vi vil opfordre til, at forhandlingerne går i gang snarest muligt, så vi kan styrke den fysiske og psykiske sundhed i boligområderne

Michael Fenger

Næstformand for KL’s Sundheds- og Ældreudvalg

Samarbejder i over 27 kommuner

Samme toner lød fra Lisbeth Jakobsen, direktør i Salus, og Bent Madsen, adm. direktør BL, i Boligen i sidste uge.

”Vi skal ud over stepperne og tænke en boligaftale sammen med sundhedsreformen,” lød det enstemmigt.

Boligen har tidligere beskrevet, hvordan kommuner og boligorganisationer står klar til at bygge sundhedshuse i boligområderne. I Tønder står en almen boligorganisation sågar klar til at bygge et lægehus til tre læger, der gerne vil blive i kommunen. Men på nuværende tidspunkt spænderne reglerne ben, selvom der allerede ligger tegninger på, hvordan det kan opføres.

I Horsens bremses et sundhedshus i det almene boligområde Axelborg lige nu af rammerne for Landsbyggefonden. Og hvis det skal realiseres, er der netop brug for en fremrykket boligaftale.

Og det er blot for at nævnte to eksempler. I over 27 kommuner er der samarbejder med boligorganisationer om at understøtte den nære sundhed, og der kommer løbende flere og flere kommuner til.

”Nu har man politisk signaliseret, at man gerne vil koble boligpolitik og sundhedspolitik sammen, og sammenkobling mellem den almene sektor, boligpolitikken og sundhedspolitik nævnes også flere gange i sundhedsaftalen. Dermed har vi et trinbræt, som vi virkelig skal løbe videre på – nu! ” lyder det fra Bent Madsen.

Her kan du se samtalen mellem Lisbeth Jakobsen, direktør i Salus, og Bent Madsen, adm. direktør BL (Det kræver, du accepterer cookies)



 

Læs senere artikler

Ny boligaftale skal sikre mere nærhed i sundhed: "Vi skal ud over stepperne"

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Om skribenten

Jbn Niklas Asp 00579
Niklas Asp Nielsen

Niklas Asp Nielsen er uddannet journalist. Han sidder som indholdsredaktør på Fagbladet Boligen, skriver om den almene sektor og er samtidig en del af presseteamet i BL.

Seneste Artikel

KL: Forhandlinger om boligaftale skal i gang hurtigst muligt

Niklas Asp Nielsen er uddannet journalist. Han sidder som indholdsredaktør på Fagbladet Boligen, skriver om den almene sektor og er samtidig en del af presseteamet i BL.

Seneste Artikel

KL: Forhandlinger om boligaftale skal i gang hurtigst muligt

Fik du

læst disse?

Oversigt Kbh BL-direktør: Der er brug for tryghed om ejendomsvurderingerne
Notech Ude Ålegræs i vinduerne: Beboere får bæredygtig isolering
Stinewadskaermunch01 Stine bygger bro og får flere udsatte børn og unge ind i foreningslivet
BL 04994 Ny BL-rapport: Flere vil bidrage til fællesskabet, men ved ikke hvordan
DSF9561 Ny hjemløsereform skal afskaffe langvarig hjemløshed
Se alle artikler ( 2986 )

0

Læseliste