05. MAR. 2024 KL. 09:13

BL vil styrke demokratiet med festpakker til grundlovsdag

Redigeret

Et nyt partnerskab skal styrke den demokratiske deltagelse. Foto: Andreas Holm Hansen

BL stiller festpakker til rådighed for de boligorganisationer, der vil markere og fejre Grundlovsdag med en fest i et eller flere af deres boligområder.

Et nyt partnerskab mellem BL og Grundlovsfesten skal vække lysten til at deltage i demokratiet, når børn og voksne fejrer grundlovsdag 5. juni med gratis festpakker fra BL.

I den almene sektor arbejder vi hele tiden med at styrke den demokratiske deltagelse i de almene boligområder, og med det nye partnerskab vil BL give mulighed for at styrke den demokratiske bevidsthed hos beboere - børn og voksne - i de almene boligområder.

”I BL synes vi, at det er vigtigt at fejre grundloven og vores demokrati. BL og den almene sektor er et stort demokratisk system. Samtidig lever vi i en tid, hvor vores værdier bliver diskuteret vidt og bredt, og nogle af de værdier, vi står sammen om i Danmark, er vores grundlov," lyder det fra Allan Werge, som er formand for BL – Danmarks Almene Boliger.

"Jeg håber, at mange vil gribe muligheden for at lave deres egen grundlovsfest, ligesom mange andre organisationer er i gang med.” lyder det fra Allan Werge, som er formand for BL – Danmarks Almene Boliger,” fortsætter han. 

Stiller pakker til rådighed

En lang række skoler og andre aktører i hele landet planlægger allerede grundlovsfester. BL vil bruge 2024 til at kickstarte deltagelsen og undersøge interessen for at deltage i en stor, landsdækkende bevægelse i den almene sektor.

I forbindelse med Grundlovsfesten stiller BL også festpakker til rådighed for de boligorganisationer, der vil markere og fejre Grundlovsdag med en fest i et eller flere af deres boligområder.

Festpakkerne vil indeholde festpynt og materialer til sjove fælles aktiviteter, der informerer om Grundlovsdag og demokratiet.

Herudover vil det være muligt at deltage i konkurrencen om en større grundlovsfest, hvor der udover festpakken følger ekstra fede overraskelser med og måske besøg fra spændende gæster.

Sådan får I en festpakke

Se hvordan du bestiller en festpakke og deltager i konkurrencen ved at følge linket her: Grundlovsfesten (bl.dk)

Er der spørgsmål, kan de rettes til Jane Thomsen på jth@bl.dk

Hvem er Grundlovsfesten?

Grundlovsfesten er et nyt initiativ, der vil genskabe en stolt tradition og skabe en bevægelse, der skal få folk i Danmark til at markere vores fællesskab, samfund, grundlov og demokrati med grundlovsfejringer d. 5. juni.

På den måde bidrager Grundlovsfesten til en styrkelse af børn – og voksnes - demokratiske bevidsthed og selvtillid gennem gode, festlige oplevelser med Grundlovsdag d. 5. juni.

"Vi lever i et af verdens mest fantastiske lande, og det har vi glemt at fejre. Der er så mange ting, der forsøger at skille os ad. Demokratier er desværre presset, og polariseringen stiger flere steder i verden, men hvad samler os egentlig? Jeg tror, at grundlovsdag d. 5. juni er en oplagt dag til at fejre demokratiet, og derfor er det en stor fornøjelse at BL og Grundlovsfesten går sammen om at understøtte fester rundt i hele landet.", siger Olav Hesseldahl, der er grundlægger og leder af Grundlovsfesten.

Netop festen og fejringen er et greb, som BL har erfaring med at anvende til at sætte fokus på engagement, demokrati og fællesskab i boligområderne.

Et eksempel er sidste års folkefestivaler under overskriften Vi samles og i forbindelse med BL’s 100-års jubilæum i 2019. 

Læs senere artikler

Nyt partnerskab skal skabe mere inkluderende byudvikling

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Om skribenten

Jbn Niklas Asp 00579
Niklas Asp Nielsen

Niklas Asp Nielsen er uddannet journalist. Han sidder som indholdsredaktør på Fagbladet Boligen, skriver om den almene sektor og er samtidig en del af presseteamet i BL.

Seneste Artikel

Ændring af regler vækker begejstring i Tønder: Kan bane vejen for lægehus

Niklas Asp Nielsen er uddannet journalist. Han sidder som indholdsredaktør på Fagbladet Boligen, skriver om den almene sektor og er samtidig en del af presseteamet i BL.

Seneste Artikel

Ændring af regler vækker begejstring i Tønder: Kan bane vejen for lægehus

Fik du

læst disse?

Oversigt Kbh BL-direktør: Der er brug for tryghed om ejendomsvurderingerne
Notech Ude Ålegræs i vinduerne: Beboere får bæredygtig isolering
Stinewadskaermunch01 Stine bygger bro og får flere udsatte børn og unge ind i foreningslivet
BL 04994 Ny BL-rapport: Flere vil bidrage til fællesskabet, men ved ikke hvordan
DSF9561 Ny hjemløsereform skal afskaffe langvarig hjemløshed
Se alle artikler ( 3003 )

0

Læseliste