Kontanthjælpsreformen er vedtaget

I går, onsdag klokken 13.05, nåede Folketinget det syvende og ottende punkt på dagsordenen. Her blev, uden forudgående motivering eller debat ved tredjebehandlingen, L 12 og L 13 vedtaget.

Dermed er kontanthjælpsreformen, som regeringen præsenterede en aftale om i oktober 2023, en realitet. Udover regeringspartierne står Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre bag vedtagelsen.

Skal bringe folk i arbejde

Ifølge regeringen vil reformen give større incitament til at tage et arbejde på lavtlønsområdet, og det bliver også muligt at arbejde nogle timer om ugen, uden at kontanthjælpen bliver sat ned.

”Nu skaber vi et langt mere enkelt system på tværs af Folketinget, som bliver nemmere at forstå og administrere, så borgerne oplever et mere værdigt forløb. Vi gør det samtidig også lettere at tjene sine egne penge, mens man er på kontanthjælp, så man kan tage de første skridt mod et job," udtaler beskæftigelsesminister, Ane Halsboe-Jørgensen, efter reformens vedtagelse.

Efterlader et hul i værktøjskassen

Men som allerede beskrevet i artikel op til vedtagelsen af lovene, er der også elementer i de nye love, som giver panderynker.

Særligt afskaffelse af § 34 i loven om aktiv socialpolitik bekymrer både kommuner, sociale organisationer og BL - Danmarks Almene Boliger. Paragraffen er i dag et værktøj, der giver kommunerne mulighed for at yde særlig støtte til personer med høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde.

”Nu er loven vedtaget – og allerede fra næste år er der lagt op til, at ydelsen afskaffes. Vi vil sammen med kommuner, sociale organisationer og andre nøje holde øje med udviklingen, da vi er bekymret for de konsekvenser, det vil få for en stor gruppe sårbare mennesker - herunder tidligere hjemløse og unge med psykiske handicap,” siger viceadministrerende direktør hos BL – Danmarks Almene Boliger, Solveig Råberg Tingey.

Håber på politisk vilje

Den viceadministrerende direktør henviser i den forbindelse blandt andet til udviklingen i ophævelser af lejemål og ventetiderne for udsatte og hjemløse i forhold til at få anvist en bolig, fordi det nu kun vil være de absolut billigste boliger, der kan henvises til.

”Forhåbentlig sker der ingen dårlig udvikling. Men stiger antallet af ophævelser af lejemål, eller kan regeringens egne ambitioner i forhold til at bekæmpe hjemløsheden ikke indfris, kan vi jo håbe på, at der vil være vilje til at gennemføre de nødvendige tiltag, som igen sikrer, at det bliver muligt at betale for en bolig og holde taget over hovedet på dem, der ellers risikerer at miste deres hjem,” siger Solveig Råberg Tingey.