26. JUN. 2023 KL. 10:37
Aalborg-modellen vinder stor EU-pris
26. JUN. 2023 KL. 10:37
Himmerland Boligforening kunne torsdag juble, da de blev kåret som vinder af den fornemme EU-pris ”The New European Bauhaus Prizes” for den internationalt anerkendte Aalborg-model.
De var oppe imod 1500 projekter fra hele Europa – men det var Himmerland Boligforening, som stak af med den fornemme EU-pris.
I sidste uge vandt Himmerland Boligforening nemlig The New European Bauhaus Prizes, som er en prestigefyldt pris inden for byggeri, miljø og byudvikling i Europa. Formålet med prisen er at hylde projekter, der er særligt eksemplariske for fremtidens byggeri i Europa.
I tæt samarbejde mellem erhvervsliv, boligforeninger og Aalborg Kommune er det de seneste år lykkedes at skabe en positiv udvikling i det østlige Aalborg. Tilgangen er blevet alment kendt som Aalborg-modellen, og det er netop denne transformation af Aalborg Øst, der nu har modtaget officiel hæder fra EU.
”Det betyder enormt meget at modtage en så fornem pris fra EU-kommissionen og ikke mindst at blive anerkendt for vores store arbejde med Aalborg-modellen. Modellen dokumenterer, hvor afgørende det er med et solidt og respektfuldt samarbejde mellem boligforening, erhvervsliv, kommune og beboere, hvis man vil lykkes med at vende udviklingen i et udsat boligområde og skabe en blandet by,” fortæller Ole Nielsen, direktør i Himmerland Boligforening, og fortsætter:
”Det har EU nu fået øje på, hvilket vi er utroligt stolte af. Men endnu større er det, hvis den ekstraordinære opmærksomhed på Aalborg-modellen kan være medvirkende til at bane vejen for nytænkning i fremtidens boligbyggerier rundt om i Europa.”
Artiklen fortsætter under citatet