10. FEB. 2023 KL. 14:04

Inflationspakken er bedre end frygtet

Folketinget Eksterioer.100411 528.Fotograf Anders Hviid

SVM-regeringen har indgået aftalen om inflationshjælp med seks andre partier. (Foto: Anders Hviid)

En bred aftale om inflationshjælp giver penge til ældrecheck, udsatte børnefamilier og økonomisk rådgivning. Og så bliver der ikke tale om udskydelser af almene renoveringer.

Klokken 9.30 i dag præsenterede regeringen den politiske aftale om inflationshjælp. Den er indgået mellem regeringen, SF, Danmarksdemokraterne, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Alternativet og Nye Borgerlige.

Den samlede pakke har en ramme på 2,4 milliarder kroner, og det største enkeltelement er en ekstra skattefri ældrecheck på 5.000 kroner til samlet set 1,12 milliarder kroner).

Herudover er der 300 millioner kroner til økonomisk udsatte børnefamilier, 125 millioner kroner til borgere med høje medicinudgifter, 25 millioner kroner til borgere i udsatte positioner og 100 millioner kroner til børn i udsatte familier.

Der er også et engangstilskud på 1.000 kr. til SU-handicaptillægsmodtagere og enlige forsørgere på sammenlagt 12 millioner kroner, der er 75 millioner kroner til butikker i små byer og 10 millioner kroner til økonomisk rådgivning i almene boligområder.

Formanden for BL – Danmarks Almene Boliger, Allan Werge, ser positivt på inflationspakken.

”Der er mange initiativer, som giver en hjælpende hånd til de økonomisk mest trængte borgere i samfundet. Det er godt, og det vil også have betydning for økonomien for vores beboere i de almene boligområder. Det gælder blandt andet den skattefri ældrecheck, penge til udsatte børnefamilier og den økonomisk rådgivning,” siger Allan Werge.

Inflationspakken

"Der vil ikke blive tale om, at der er renoveringer, der skal udskydes eller lignende, da det er en regulær forøgelse af Landsbyggefondens rammer, som skal bruges bredt ud over landet og ikke kun i de områder, hvor der i forvejen er helhedsplaner."

Allan Werge

Formand for BL - Danmarks Almene Boliger

Ingen udsatte renoveringer

Socialdemokratiet foreslog under valgkampen, at der skulle bruges 350 millioner kroner fra Landsbyggefonden til inflationshjælp. Samtidig skulle renoveringer for et tilsvarende beløb udskydes.

”Den model har vi advaret kraftigt imod. Vi har i stedet foreslået, at man bruger boligstøtte til helt målrettet at kompensere almene og private lejere for de højere energiudgifter. Og at udgifterne finansieres over finansloven. Regeringen har desværre valgt ikke at bruge den model,” lyder det fra Allan Werge.

I stedet sker der en forøgelse af Landsbyggefondens ramme til boligsociale indsatser i de almene boligområder. I forbindelse med boligpakken i 2018 blev der afsat årligt 380 millioner kroner til boligsociale indsatser, og heraf kan op til 240 millioner årligt anvendes til huslejenedsættelser. For 2023 er den boligsociale ramme med aftalen forøget med ekstra 350 millioner kroner til i alt 730 millioner kroner, og heraf kan op til 590 millioner kroner anvendes til huslejenedsættelser.

Allan Werge glæder sig trods alt over den løsning.

”Det betyder, at der ikke vil blive tale om, at der er renoveringer, der skal udskydes eller lignende, da det er en regulær forøgelse af Landsbyggefondens rammer, som skal bruges bredt ud over landet og ikke kun i de områder, hvor der i forvejen er helhedsplaner," siger han.

Landsbyggefonden skal nu, i samarbejde med Boligministeriet, fastlægge retningslinjerne for anvendelsen af den ekstra boligsociale ramme. Herefter skal Landsbyggefonden stå for administrationen.

Læs senere artikler

Nu begynder forhandlingerne om inflationshjælp

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Boligdirektører: Kæmpe problem at udskyde energirenoveringer og andre nødvendige renoveringer

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Om skribenten

Christian Møller Rasmussen BL
Christian Møller Rasmussen

Christian Møller Rasmussen er presse- og kommunikationskonsulent i BL. Christian skriver om boligpolitik og har fokus på, at medierne bliver opmærksomme på de artikler, der bringes på Fagbladet Boligen.

Seneste Artikel

Almene beboere ønsker mere teknologi i fremtidens sundhedsvæsen

Christian Møller Rasmussen er presse- og kommunikationskonsulent i BL. Christian skriver om boligpolitik og har fokus på, at medierne bliver opmærksomme på de artikler, der bringes på Fagbladet Boligen.

Seneste Artikel

Almene beboere ønsker mere teknologi i fremtidens sundhedsvæsen

Fik du

læst disse?

Oversigt Kbh BL-direktør: Der er brug for tryghed om ejendomsvurderingerne
Notech Ude Ålegræs i vinduerne: Beboere får bæredygtig isolering
Stinewadskaermunch01 Stine bygger bro og får flere udsatte børn og unge ind i foreningslivet
BL 04994 Ny BL-rapport: Flere vil bidrage til fællesskabet, men ved ikke hvordan
DSF9561 Ny hjemløsereform skal afskaffe langvarig hjemløshed
Se alle artikler ( 2923 )

0

Læseliste