Inflationspakken er bedre end frygtet

Klokken 9.30 i dag præsenterede regeringen den politiske aftale om inflationshjælp. Den er indgået mellem regeringen, SF, Danmarksdemokraterne, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Alternativet og Nye Borgerlige.

Den samlede pakke har en ramme på 2,4 milliarder kroner, og det største enkeltelement er en ekstra skattefri ældrecheck på 5.000 kroner til samlet set 1,12 milliarder kroner).

Herudover er der 300 millioner kroner til økonomisk udsatte børnefamilier, 125 millioner kroner til borgere med høje medicinudgifter, 25 millioner kroner til borgere i udsatte positioner og 100 millioner kroner til børn i udsatte familier.

Der er også et engangstilskud på 1.000 kr. til SU-handicaptillægsmodtagere og enlige forsørgere på sammenlagt 12 millioner kroner, der er 75 millioner kroner til butikker i små byer og 10 millioner kroner til økonomisk rådgivning i almene boligområder.

Formanden for BL – Danmarks Almene Boliger, Allan Werge, ser positivt på inflationspakken.

”Der er mange initiativer, som giver en hjælpende hånd til de økonomisk mest trængte borgere i samfundet. Det er godt, og det vil også have betydning for økonomien for vores beboere i de almene boligområder. Det gælder blandt andet den skattefri ældrecheck, penge til udsatte børnefamilier og den økonomisk rådgivning,” siger Allan Werge.

Ingen udsatte renoveringer

Socialdemokratiet foreslog under valgkampen, at der skulle bruges 350 millioner kroner fra Landsbyggefonden til inflationshjælp. Samtidig skulle renoveringer for et tilsvarende beløb udskydes.

”Den model har vi advaret kraftigt imod. Vi har i stedet foreslået, at man bruger boligstøtte til helt målrettet at kompensere almene og private lejere for de højere energiudgifter. Og at udgifterne finansieres over finansloven. Regeringen har desværre valgt ikke at bruge den model,” lyder det fra Allan Werge.

I stedet sker der en forøgelse af Landsbyggefondens ramme til boligsociale indsatser i de almene boligområder. I forbindelse med boligpakken i 2018 blev der afsat årligt 380 millioner kroner til boligsociale indsatser, og heraf kan op til 240 millioner årligt anvendes til huslejenedsættelser. For 2023 er den boligsociale ramme med aftalen forøget med ekstra 350 millioner kroner til i alt 730 millioner kroner, og heraf kan op til 590 millioner kroner anvendes til huslejenedsættelser.

Allan Werge glæder sig trods alt over den løsning.

”Det betyder, at der ikke vil blive tale om, at der er renoveringer, der skal udskydes eller lignende, da det er en regulær forøgelse af Landsbyggefondens rammer, som skal bruges bredt ud over landet og ikke kun i de områder, hvor der i forvejen er helhedsplaner," siger han.

Landsbyggefonden skal nu, i samarbejde med Boligministeriet, fastlægge retningslinjerne for anvendelsen af den ekstra boligsociale ramme. Herefter skal Landsbyggefonden stå for administrationen.