29. JUN. 2022 KL. 11:00

Sum, sum, sum! Bier og blomster styrker fællesskab blandt beboere

Her Arbejder Vi For Større Biodiversitet. Skilt På En Blomstereng I En Boligafdeling I Civica.

For små to år siden besluttede Civica på Fyn at give landets insekter en hjælpende hånd. Det har sat sig tydelige spor i den almene boligorganisation.

Det skal være nemt at arbejde med biodiversitet. Både for beboere og medarbejdere i de grønne områder, lyder det fra Civica.

For små to år siden besluttede Civica på Fyn at give landets insekter en hjælpende hånd. Det har sat sig tydelige spor i den almene boligorganisation. Der er kommet flere vilde blomsterenge, stendiger og bunker med kviste, hvor insekterne kan holde til. Det ser ikke pænt ud hele tiden, men der er ingen, der brokker sig.

"Folk har være rigtigt positive omkring det. Det har et godt formål, og du kan rent faktisk se resultatet med dine egne øjne. Der kommer blomster, bier og insekter," siger Claus Langkjær, projektleder for biodiversitet i Civica.

Civica har cirka 12.000 boliger fordelt på 129 boligafdelinger. Biodiversitet er især i fokus i afdelinger med store fællesarealer, og her kan det noget særligt.

"Biodiversitet er nemt at samles om, og det giver noget formål ind i bestyrelsesarbejdet. Det er synligt og håndgribeligt, og det er med til at styrke fællesskabet," siger han.

Det skal være nemt at gå i gang med biodiversitet, siger Claus Langkjær, projektleder for biodiversitet i Civica.

Det skal være nemt at gå i gang

Civica har kørt en ekstra indsats for at hjælpe biodiversiteten på vej, for den kommer ikke af sig selv.

"Det handler om at gøre det nemt for folk at komme i gang. Så snart vi begyndte at kommunikere og lave gode rammer, så var der mange som bed på, for der er både ildsjæle blandt beboerdemokrater og driftsfolk," siger Claus Langkjær.

Hans erfaring er, at hvis en afdeling først er startet, måske bare med et stendige, så bliver biodiversitet også tænkt ind fremover.

"Vi troede, at mange ville være skeptiske og bare ville have de flotte, grønne græsplæner, men vi kan se, at folk gerne vil have begge dele. De vil både have områder med biodiversitet og græsplæner til boldspil og leg," siger han.

Artiklen fortsætter under boksen. 

Udfordringer for vild natur i boligforeninger

Organisationen Vild Med Vilje har en række almene boligorganisationer som partnere.

Her kan du læse om nogle af de udfordringer som almene boligorganisationer oplever i arbejdet med vild natur i boligafdelinger.

Erfaringer fra de vilde boligorganisationer   

Læs senere artikler

3 gode råd: Sådan kommer I godt i gang med biodiversitet

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Kommunikation og uddannelse er vejen frem

Kommunikationen er supervigtig for at få det til at lykkes, forklarer Claus Langkjær. De gode eksempler fra afdelingerne skal vises frem på mange platforme, fra plakater til sociale medier.

"Vi skal ikke presse noget ned over hovedet på folk, men når vi viser, hvordan naboafdelingen gør det, så tænker folk, at det kan de også. I sidste ende er det afdelingen selv, der skal synes, det er en god ide. For nogle projekter kan koste penge i anlæg og drift," siger Claus Langkjær.

Medarbejderne i driften står for dialogen med afdelingsbestyrelsen, og de har brug for ny viden om plantearter, anlæg og pleje.  Derfor har Civica lavet en 3-dages uddannelse i biodiversitet i samarbejde med AMU Fyn. Civica har cirka 50 ejendomsfunktionærer, der arbejder med grønne områder, og de har snart alle sammen gennemført kurset.

"Dialogen mellem driftsfolk og bestyrelse er vigtig, men den er ikke altid nem, fordi vi ikke kan sige præcis, hvad det vil koste. Vores generelle betragtning er, at det nok hverken koster mere eller mindre end den traditionelle måde at pleje arealerne på."

Sæt biodiversiteten i system

Siden Civicas organisationsbestyrelse i 2020 skrev biodiversitet ind i strategien, har målet været at forankre det i organisationen. Bestyrelsen har for eksempel besluttet, at alle afdelinger kan få to træer af hjemmehørende arter, der understøtter biodiversitet.

"Det handler om at sætte arbejdet med biodiversitet i system, for eksempel med fællesindkøb af frøblandinger. Vi er også ved at lave årshjul og et katalog over de projekter, der allerede findes i afdelingerne, så det bliver nemt for afdelingerne og driften at vælge de løsninger, der er rigtige for dem," siger Claus Langkjær.

Civica har midlertidigt ansat en studerende i jordbrugsteknologi, der laver markvandringer med afdelingsbestyrelser, men den opgave overtager driften snart. En af Civicas inspektører har fået ansvar for biodiversitet, og de grønne medarbejdere skal i gang med en systematisk erfaringsudveksling. I dag tænkes biodiversitet også ind i alt nybyggeri og ved renoveringer i Civica.

Om skribenten

Fik du

læst disse?

Oversigt Kbh BL-direktør: Der er brug for tryghed om ejendomsvurderingerne
Notech Ude Ålegræs i vinduerne: Beboere får bæredygtig isolering
Stinewadskaermunch01 Stine bygger bro og får flere udsatte børn og unge ind i foreningslivet
BL 04994 Ny BL-rapport: Flere vil bidrage til fællesskabet, men ved ikke hvordan
DSF9561 Ny hjemløsereform skal afskaffe langvarig hjemløshed
Se alle artikler ( 2887 )

0

Læseliste