02. JUL. 2021 KL. 09:39
Beboere stemmer ja: Nu skal 405 boliger rives ned
02. JUL. 2021 KL. 09:39
Beboerne har vedtaget et nyt Blåkildegård i Høje Tåstrup med et stort flertal. 405 familieboliger skal nu rives ned og genopføres.
Egentligt var der lagt op til en kæmpe renovering, men Blåkildegård i Høje Tåstrup med de 405 familieboliger stod ikke til at redde.
Boligerne skal nu rives ned. Det har et stort flertal netop sagt ja til.
Dermed kan en stor udviklingsplan for boligområdet i Taastrup gå i gang. Planen er, at alle de almene boliger nedrives for derefter at blive genopført som nye bygninger.
85 procent stemt ja til den store plan, mens 15 stemte nej.
"Det har taget lang tid at finde den bedste løsning i Blåkildegård, og alles tålmodighed er blevet sat på prøve. Vi har desværre konstateret, at de gamle bygninger er for dyre at renovere, og løsningen med at nedrive boligerne er derfor den optimale. Det er alle parter omkring Blåkildegård heldigvis enige om, og vores opgave har været at skaffe den ekstra finansiering, som er nødvendig for at gennemføre projektet som et såkaldt 'nedbygningsprojekt'," siger Jens Elmelund, der er direktør i KAB som administrerer Boligselskabet AKB Taastrup.
For beboerne betyder det ikke færre boliger, da alle 405 boliger i Blåkildegård genopføres.
"Der er boliger til alle nuværende beboere. Vi er særdeles tilfredse med, at der ikke bliver nødvendigt at nedlægge boliger for at få kabalen til at gå op," siger Jens Elmelund.
Artiklen fortsætter under billedet.
Bebyggelsen Blåkildegård er fra 70'erne er og opført i betonelementer, som ikke har en tidssvarende isoleringsgrad og er i så dårlig stand at en nedrivning var den bedste løsning.
Nye, private boliger
På plads er også en pensionskasse, der skyder et større millionbeløb i området ved at opføre over 100 private udlejningsboliger.
Med en samlet investering på 1,3 mia. kr. bliver der tale om et stort projekt, som i omfang kan sammenlignes med omdannelsen af Gadehavegård og Taastrupgaard.
Borgmester: tålmodighed betaler sig
I Høje-Taastrup Kommune siger borgmester Michael Ziegler (K):
"Jeg er superglad for den store opbakning til planerne fra beboernes side. 85% er et overvældende flertal, der lige som mig kan se perspektiverne i at rive ned for i princippet at begynde helt forfra i bestræbelserne på, at skabe fremtidens boligområde. Det har været en lang proces, men tålmodigheden betaler sig, er jeg sikker på."
Projektet forventes at kunne starte i 2023 og opdeles i etaper.
I alt vil arbejdet stå på mellem 36 og 48 måneder.
Læs senere artikler
Byggeri: Stigende materialepriser skaber stor bekymring
Verdens første cirkulære almene boliger er et vigtigt skridt videre
Nu skal der ’granskes’ løs på almene bygninger
Om skribenten
Kristoffer skriver om ny arkitektur, byggeri, renoveringer, boligpolitik og fra livet i landets almene boligafdelinger.
Seneste Artikel
Løb Mellem Husene har vokseværkKristoffer skriver om ny arkitektur, byggeri, renoveringer, boligpolitik og fra livet i landets almene boligafdelinger.
Seneste Artikel
Løb Mellem Husene har vokseværkMest læste
Se alle artikler (3003)0