18. JAN. 2021 KL. 12:17
Boligminister udpeger ny bestyrelse til CFBU
18. JAN. 2021 KL. 12:17
En ny bestyrelse er klar til at tage fat for Center for Boligsocial Udvikling.
Center for Boligsocial Udvikling (CFBU) arbejder på at styrke de boligsociale indsatser i udsatte boligområder. Og nu har CFBU fået ny bestyrelse perioden 2021-2024.
Det er boligminister Kaare Dybvad Bek (S), der har indstillet halvdelen af de otte bestyrelsesmedlemmer. Valget af ny bestyrelsesformand er faldet på borgmester i Fredensborg Kommune, Thomas Lykke Pedersen (S).
”Jeg er utrolig glad for, at Thomas Lykke Pedersen har sagt ja til opgaven om at tilføre nye kræfter til CFBU og videreudvikle det gode arbejde, som centret og dets afgående bestyrelse har stået for i de seneste fire år, siger boligminister Kaare Dybvad Bek.
Derudover er boligministerens valg faldet på to nye sagkyndige til bestyrelsen, hvor valget er faldet på hhv. forfatter og samfundsdebattør Geeti Amiri, der er under uddannelse til lærer, og forfatter og radiovært Ali Aminali, der har en baggrund som socialrådgiver.
”Jeg er sikker på, det vil komme CFBU til gavn, at der i den nye bestyrelse kommer til at være folk med praktiske erfaringer fra den hverdag, som centrets arbejde med udsatte boligområder retter sig imod,” siger boligministeren.
Hvad er CFBU?
CFBU arbejder på at styrke de boligsociale indsatser i udsatte boligområder. Centret indsamler viden om og måler effekten af de nuværende indsatser og rådgiver på den baggrund beslutningstagere og praktikere om virkningsfulde indsatser.
CFBU holder til i Avedøre Stationsby, men er et landsdækkende videnscenter for ministerier, kommuner, boligsociale helhedsplaner og andre, som igangsætter eller driver boligsociale indsatser.
"CFBU løfter en vigtig opgave med stor betydning for mange tusinde borgeres hverdag," siger Thomas Lykke Pedersen (S), der er udpeget som ny bestyrelsesformand i CFBU.
Læs senere artikler
Fra nul til 120 fritidsjob på 2 år
Mange flere unge i almene boliger bryder social arv
Ny bestyrelsesformand for CFBU, Thomas Lykke Pedersen, glæder sig til opgaven:
"Jeg er meget glad for, at boligministeren viser mig denne tillid og ser frem til et godt samarbejde med centerets bestyrelse og medarbejdere. CFBU løfter en vigtig opgave med stor betydning for mange tusinde borgeres hverdag. Det er derfor mit håb, at jeg kan bidrage til centerets virke gennem min kommunale erfaring med vidt forskellige udfordringer og indsatser i udsatte boligområder. Jeg ser derfor også denne udnævnelse som et skulderklap til hele Fredensborg Byråd, som gennem mange år har arbejdet målrettet og seriøst med kommunens udsatte boligområder," siger Thomas Lykke Pedersen.
Danmarks Almene Boliger (BL), Kommunernes Landsforening (KL), Landsbyggefonden (LBF) og Beskæftigelsesministeriet (BM) har hver især indstillet en kandidat til den nye bestyrelse, som boligministeren nu har udpeget frem til 2024. Den samlede nye bestyrelse kommer herefter til at bestå af:
- Thomas Lykke Pedersen (formand), borgmester i Fredensborg Kommune.
- Geeti Amiri, forfatter, samfundsdebattør og lærerstuderende.
- Ali Aminali, forfatter, radiovært og socialrådgiver.
- Mikkel Sune Smith, afdelingschef i Transport- og Boligministeriet.
- Louise Buch Viftrup, leder af Boligsocialnet (indstillet af BL).
- Karoline Amalie Steen, kontorchef i Center for Klima og Erhverv (indstillet af KL).
- Leif Tøiberg, driftsstøttechef (indstillet af LBF)
- Lotte Horsholt, kontorchef i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (indstillet af BM).
Læs også: Mange flere unge i almene boliger bryder social arv
Om skribenten
Kristoffer skriver om ny arkitektur, byggeri, renoveringer, boligpolitik og fra livet i landets almene boligafdelinger.
Seneste Artikel
Løb Mellem Husene har vokseværkKristoffer skriver om ny arkitektur, byggeri, renoveringer, boligpolitik og fra livet i landets almene boligafdelinger.
Seneste Artikel
Løb Mellem Husene har vokseværkMest læste
Se alle artikler (2995)0