Det kom frem i sag om mulig diskrimination: Nu skal Højesteret sætte punktum

91 opsagte lejemål. Syv tidligere lejere. Og et spørgsmål om mulig etnisk diskrimination.

Det var baggrunden for retssagen, da syv højesteretsdommere den 6. og 9. november tog plads i Højesterets Store Sal for at behandle sagen om den almene boligafdeling 105, Nøjsomhed i Helsingør.

Interessen var stor. På tilhørerrækkerne sad medarbejdere fra Boliggården, BL og Børne-, Ældre- og Boligministeriet. Også den tidligere boligminister Kaare Dybvad Bek (S) lagde vejen forbi retssalen. Det samme gjorde medlemmer af Almen Modstand, som fredag morgen – den første retsdag – demonstrerede foran Højesterets hovedtrappe.

Sagen handler om, hvorfor Boliggården i 2020 opsagde 91 lejemål som led i en fysisk helhedsplan. Lejerne mener, at andelen af beboere med ikke-vestlig baggrund spillede en afgørende rolle, og at det udgør etnisk diskrimination. Boliggården afviser og fastholder, at opsigelserne var lovlige og byggede på saglige hensyn.

Både boligretten og Østre Landsret har tidligere givet Boliggården medhold. Nu er det Højesteret, der skal afgøre sagen.

Fagbladet Boligen var med begge dage, hvor lejernes advokat, Eddie Omar Rosenberg Khawaja, og Boliggårdens advokat, Henrik Qwist, fremlagde deres argumenter. Også tre biintervenienter deltog med juridiske indlæg.

Læs her, hvad sagen om Nøjsomhed handler om

Lejerne: Ikke-vestlig baggrund var afgørende

De syv dommere skal vurdere, hvorvidt udvælgelsen af bestemte opgange til ombygning af familieboliger til tilgængelighedsboliger udgjorde etnisk diskrimination.

Lejernes (appellanterne) advokat, Eddie Omar Rosenberg Khawaja, argumenterede for, at helhedsplanen ikke alene handlede om at skabe mere tilgængelige boliger. Ifølge ham var det afgørende formål at ændre beboersammensætningen og særligt reducere antallet af beboere med ikke-vestlig baggrund.

Advokaten henviste blandt andet til referater fra en styregruppe nedsat af Helsingør Kommune. Ifølge advokatens udlægning viste referaterne, at beboersammensætningen blev kortlagt, blandt andet gennem oversigter over koncentrationen af beboere med ikke-vestlig baggrund i de forskellige opgange.

Han henviste derudover til beregninger fra styregruppen, som kortlagde sammenhængen mellem beboersammensætningen og grænsen på 50 procent med ikke-vestlig baggrund.

Ifølge lejernes advokat havde disse overvejelser betydning for, hvilke opgange der blev udvalgt til ombygning.

Eddie Omar Rosenberg Khawaja argumenterede derudover for, at kriteriet om ikke-vestlig baggrund ikke er etnisk neutralt. Han henviste til EU-Domstolens fortolkningsbidrag fra december 2025, som fastslår, at kriteriet kan indebære etnisk diskrimination, afhængigt af hvordan det anvendes.  Men det er de danske domstole, der skal afgøre, om der er tale om ulovlig forskelsbehandling i dansk ret.

Lejernes advokat ønsker, at Højesteret fastslår, at opsigelserne var ulovligt diskriminerende, og at brugen af kriteriet om ikke-vestlig baggrund i parallelsamfundslovgivningen strider mod forbuddet mod etnisk diskrimination.

Boliggården: Målet var at komme under 1.000 beboere

Boliggårdens (indstævnede) advokat, Henrik Qwist, afviste i sin argumentation, at beboernes etniske baggrund havde været afgørende for opsigelserne.

Han lagde vægt på, at Boliggården handlede for at undgå, at Nøjsomhed blev en såkaldt hård ghetto (nu omdannelsesområde). Han argumenterede for, at det kunne have udløst omfattende krav om at reducere antallet af almene boliger og dermed flere opsigelser end de 91.

Ifølge advokaten anbefalede Landsbyggefonden i december 2018 at ombygge boligerne i de udvalgte opgange til tilgængelighedsboliger. De høje blokke havde større lejligheder med plads til større badeværelser og bedre adgangsforhold. Valget byggede derfor på byggetekniske og økonomiske hensyn, argumenterede han.

Advokaten fremhævede derudover, at et af formålene med helhedsplanen var at nedbringe Nøjsomheds samlede beboertal til under 1.000. Dermed ville området ikke længere opfylde størrelseskravet for at være på ghettolisten (nu parallelsamfundslisten).

Han understregede også, at Boliggården ikke havde oplysninger om lejernes status som ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, og at lejerne og deres advokat efter hans opfattelse ikke havde bevist, at der var sket diskrimination.

Boliggårdens advokat ønsker derfor, at Højesteret stadfæster landsrettens dom og fastslår, at opsigelserne var lovlige og byggede på saglige, byggetekniske og økonomiske hensyn.

Dommen falder den 23. november

Det afgørende bliver, om Højesteret alene tager stilling til opsigelserne i Nøjsomhed eller også til brugen af kriteriet om ikke-vestlig baggrund i parallelsamfundslovgivningen.

Svaret kommer mandag den 23. november, når Højesteret afsiger dom klokken 12.

Nøjsomhed er den første af flere sager om mulig etnisk diskrimination i forbindelse med parallelsamfundslovgivningen, der er nået helt til Højesteret. Derfor bliver dommen også fulgt tæt i andre boligområder, hvor beboere har rejst lignende sager. Flere af dem er sat på pause, indtil Højesteret har afgjort sagen fra Helsingør. Læs om de sager her