Forslag til finanslov: Nedslag med almen interesse

Torsdag den 31. august fremlagde finansminister Nicolai Wammen, flankeret af økonomiminister, Jakob Ellemann-Jensen, og kulturminister, Jakob Engel-Schmidt, regeringens forslag til finanslov for 2024 i Finansministeriet.

En opdateret fremskrivning af Danmarks finanspolitiske råderum frem mod 2030 havde i august betydet, at der er fire milliarder ekstra, der i perioden frem mod 2030 kan realisere nye politiske initiativer. Derfor indeholdt finanslovsforslaget flere nye initiativer, end hvad der normalt er sædvane.

Her er forslagene fra regeringen, der kan have særlig almen interesse:

Psykiatrien

Regeringen vil med egne ord løfte psykiatrien markant. Den har derfor foreslået at afsætte 467 millioner kroner i 2024. Et beløb, der ifølge forslaget gradvist i årene frem til 2030 skal vokse til 3,1 milliarder.

De nye beløb er et supplement til den aftale, som et bredt flertal i Folketinget indgik i september sidste år. Aftalen er en 10-årsplan for udviklingen af psykiatrien og mental sundhed, der sikrede området et årligt løft på en halv milliard kroner. Med indgåelsen af aftalen forpligtigede partierne hinanden til at arbejde med 19 konkrete målsætninger og en række prioriterede indsatser i løbet af de kommende ti år. Der var dog med aftalen sidste år langt til de 37 anbefalinger, som Sundhedsstyrelsen i foråret sidste år afleverede i et oplæg til en 10-årsplan. Læs mere her.

Der er lange ventetider ved landets domstole. Det har også konsekvenser for trygheden i mange almene boligområder. Læs mere her.

For blandt andet at realisere nogle af de stående forslag til at nedbringe ventetiderne ved Danmarks Domstole foreslår regeringen, at der fra 2024 frem til 2027 årligt afsættes 400 til 500 millioner kroner.

Styrkelse af landdistrikterne

Bevarelse og styrkelse af den kollektive trafik er afgørende for udviklingen uden for de større byer, og her vil regeringen afsætte ekstra 100 millioner kroner årligt. Der afsættes 50 millioner til udrulning af bredbånd i yderområder. Endvidere afsættes næsten 40 millioner kroner samt en reserve på 35 millioner i taxametersystemet til at støtte lukningstruede gymnasier, erhvervsuddannelser og VUC’er i såkaldte udkantskommuner.

Folkeskolen

Regeringen vil have fokus på de svageste elever. Derfor foreslås det, at der i 2024 afsættes 35 millioner kroner til, at Folkeskolerne kan udvikle mere intensive undervisningsforløb i mindre hold. Beløbet skal i årene frem til 2028 gradvist vokse til 500 millioner kroner om året.

Ny bandepakke

Regeringen vil i løbet af efteråret fremlægge en ny bandepakke. I årene fra 2024 frem til 2027 foreslår regeringen at afsætte 100 millioner kroner stigende til 150 millioner til blandt andet at få bedre hånd om unge på kanten af kriminalitet, skærpe indsatsen mod brug af våben og bekæmpe bandernes økonomiske kriminalitet.

Kulturpas til udsatte unge

Regeringen foreslår i en årrække at bruge 140 millioner kroner om året på kulturpas til udsatte unge, der hverken er i job eller uddannelse.  

Den grønne omstilling

Klimakrisen kræver handling nu. Der skal ifølge regeringen endnu mere fart på den grønne omstilling nationalt og internationalt. Danmark skal prioritere nye klimaløsninger. Derfor har regeringen foreslået, at der i 2024 afsættes en milliard kroner til at finde løsninger, der skal bringe os videre i den grønne omstilling.

God retning

Hos BL – Danmarks Almene Boliger tager man positivt imod regeringens forslag til ny finanslov.

”Mange af forslagene er endnu ikke specielt konkrete, men der er i disse nedslag valgt en rigtig retning, som kan styrkes i de kommende forhandlinger,” siger administrerende direktør hos BL – Danmarks Almene Boliger, Bent Madsen.

BL-direktøren hilser også flere penge til psykiatrien velkommen og fortsætter:

”I boligorganisationerne fylder beboere med psykiske lidelser mere og mere. De ansatte oplever beboere, der mistrives – det er tragisk i sig selv – men det kan også være en kilde til utryghed for naboer og trivslen i boligområdet."

Pengene bør ifølge Bent Madsen særligt investeres i flere opsporende og støttende indsatser for borgere med psykiske lidelser i eget hjem. I det hele tager bør samarbejdet mellem de psykiatriske behandlingssteder, socialpsykiatrien og boligorganisationerne styrkes.  

”Det vil skabe større tryghed for borgeren med en psykisk lidelse, men også skabe større tryghed for naboer og andre, der må leve tæt på pågældende, når denne gennemlever eventuelle kriser,” konstaterer Bent Madsen.

Udviklingen i Danmark er skævvredet med områder udenfor de større byer med tilbagegang og affolkning. Det er et stort problem, og BL-direktøren kvitterer for, at det også indgår i finanslovforslaget:

”Det er vigtigt, at der i finanslovforslaget er sat fokus på udviklingen udenfor de større byer. Det er et godt signal, men der skal mere til, og jeg håber, at indsatsen styrkes i de kommende forhandlinger.”

Spændende sæson

Finansloven skal nu forhandles på plads af Folketingets partier. Normalt falder den på plads i slutningen af november eller begyndelsen af december. Folketinget åbner, som loven byder, sæsonen den første tirsdag i oktober. I år er det den 3. oktober.

”Det bliver en spændende politisk sæson. Udover finansloven har regeringen annonceret, at den vil komme med et boligudspil. Gerne meget ambitiøst, og det skal vi nok hjælpe aktivt med,” siger Bent Madsen.