22. SEP. 2023 KL. 10:59
Ålegræs i vinduerne: Beboere får bæredygtig isolering

Notech-ventilationsløsningen er gemt bag det orange glas. Illustration: ALFABO
22. SEP. 2023 KL. 10:59
Et nyt forskningsprojekt med ålegræs i vinduerne skal testes i Munkevænget. Og det er ikke kun for klimaets skyld, der kan også være penge at spare.
Den almene boligorganisation ALFABO er i gang med at renovere Munkevængets rækkehuse, som er beliggende i Bydelen omkring Munkevængets Skole i Kolding.
De ni boligrækker får ikke bare et kvalitetsløft. Nogle af dem skal også fungere som et forskningsprojekt for en helt ny og naturlig ventilationsløsning med blandt andet ålegræs, som en vigtig naturlig ressource.
Otte af de ni boligrækker bliver installeret med traditionel mekanisk ventilation og trelagsruder, mens den sidste række får et helt nyudviklet naturligt ventilationssystem og tolagsruder, så en lang række målinger af indeklimaet i boligrækkerne efterfølgende kan sammenlignes.
Ålegræs har en evne til naturlig ventilation som passiv køling om sommeren og passiv solvarme om vinteren og kan absorbere både fugt og lugte ved hjælp af naturlige ressourcer og materialer som eksempelvis ålegræs, der filtrerer luften, er støjdæmpende og fungerer som almindelig isolering, når ventilationselementet er lukket.
Artiklen fortsætter under billedet.
Hvad er ålegræs?
Ålegræs (Zostera marina) er en plante, der vokser på sandet bund i kystnære vande. Ålegræs kaldes også bændeltang, selvom det rent faktisk ikke er en tangplante, men en blomsterplante. Planten består af en grenet jordstængel, hvorfra smalle, grønne blade vokser op i vandet.
Forventer driftsbesparelser
Håbet hos ALFABO er, at det ikke kun er indeklimaet, der bliver bedre.
”Vi har en forventning om, at projektet giver nogle ret markante driftsbesparelser, da der for eksempel ikke skal betales strøm til at have et ventilationsanlæg til at køre. Derudover undgår vi med løsningen at skulle betale til de to årlige services af den decentrale ventilationsløsning, hvor vi blandt andet skal betale filterskift, hvilket koster 1.600 kroner per bolig om året, og dermed kan løbe op i mange penge for en boligforening og vores lejere,” lyder det fra bygge- og udviklingschef i ALFABO, Stefan Vestergaard.
Om Notech
Ventilationsløsningen, som hedder Notech, er udarbejdet af Carlo Volf Arkitekter, Teknologisk Institut og WindowMaster i samarbejde med vinduesproducenten Outrup Vinduer & Døre.
Læs flere arikler om emnet
Alment Inside stiller skarpt på de nye klimakrav til byggeriet
Nye byggeprojekter skal reducere klimaaftrykket med 75 procent
Om skribenten

Heidi Andersen er ansat som digital projektleder i BL. Heidi arbejder med at drifte, udvikle og opdatere indhold på BL's hjemmesider.
Seneste Artikel
Renovering af udearealer skal danne nye fællesskaber: ”I dag er vores eneste mødested vaskeriet”Heidi Andersen er ansat som digital projektleder i BL. Heidi arbejder med at drifte, udvikle og opdatere indhold på BL's hjemmesider.
Seneste Artikel
Renovering af udearealer skal danne nye fællesskaber: ”I dag er vores eneste mødested vaskeriet”