Ny genhusningsrapport: Vigtigt at hjælpe beboerne til en ny hverdag

Lokale bydelsguider. Fællesskaber for genhusede og en lille dørhænger, der byder nye beboere velkommen og opfordrer gamle beboere til at tage godt imod. Det er blot et lille udsnit af de mange råd og overvejelser, der kan være medvirkende til, at en genhusning skal lykkes.

I en ny rapport har chefkonsulent Anne Clementsen fra Center for Boligsocial Udvikling undersøgt, hvordan genhusning af beboere bliver mest vellykket, og hvad der er de største udfordringer.

Og der er brug for at dele erfaringerne. 17 boligområder landet over er blevet pålagt at ændre på beboersammensætningen.

De er på Social-, Bolig- og Ældreministeriets liste over såkaldte omdannelsesområder, og det betyder, at det fra politisk hold er besluttet, at andelen af almene familieboliger reduceres.

Det betyder, at en lang række beboere skal flytte ud af det område, der hidtil har været deres hjem. Og hvordan hjælper man så dem bedst på vej?

Helt overordnet er der to punkter, der er vigtige at være opmærksom på, siger Anne Clementsen.

”Det handler dels om de enkelte beboere, der bliver genhuset. At man sikrer, at de kommer godt i gang med at bo i deres nye boligområde. Men også at man sørger for, at man ikke får skabt nye udsatte boligområder andre steder i forbindelse med genhusningen.”

Brobygning mellem det gamle og det nye boligområde

Ifølge Anne Clementsen er det vigtigt at pointere, at det bestemt ikke er alle beboere, der har brug for støtte.

”Der er mange velfungerende mennesker, som sagtens selv kan håndtere det her. Og sagtens selv kan finde et nyt sted at bo og ikke have brug for en understøttende indsats.”

Men for de særligt socialt udsatte er det brobyggende arbejde væsentligt. Hvordan man mest gnidningsfrit får bygget bro mellem det gamle og nye boligområde for den enkelte beboer, så man får skabt et godt udgangspunkt det nye sted, forklarer Anne Clementsen.

”Mange af beboerne, som skal genhuses, har boet i det samme område gennem rigtig mange år. De har hele deres sociale netværk der, og det mister de i deres hverdag, når de skal fraflytte. For de mest udsatte beboere kan det være helt uoverskueligt at skulle flytte et helt nyt sted hen. Så det kan faktisk også sætte dem i en værre situation, end de var før, de blev genhuset. Derfor kan der være et ekstra stort behov for at følge op, så man sikrer, at de har et godt afsæt i det nye boligområde.”

”Derfor handler det meget om at skabe kendskab til det nye område. Om at koble beboerne på relevante tilbud fra kommunen eller foreningslivet. At få skabt nogle gode rammer for deres hverdagsliv og nogle gode relationer i området hurtigt,” siger Anne Clementsen.

Artiklen fortsætter under citatet.

Kendskab til beboerne

Anne Clementsen peger på, at man i flere boligområder laver brobryggende tiltag, og at man både i Odense og Aarhus har ansat brobygningskonsulenter på fuld tid, der tager sig af opgaven med at hjælpe beboerne med at falde godt til i deres nye boligområde.

”De har kontakt til beboerne inden, de fraflytter, for at få et kendskab til dem og deres særlige situation. Det er jo nogle meget forskellige ting, beboerne kan have brug for. Hvis det er en familie, kan det for eksempel handle om hurtigt at få en ny institutionsplads, hjælp til skoleskift eller at få børnene i gang med nye fritidsaktiviteter i lokalområdet Det kan også dreje sig om at få koblet en mentor på moren, der kan hjælpe hende med sprog og jobsøgning.”

”Hvis det er et ældre par, kan det handle om lokale fællesskaber og sociale aktiviteter i området eller bare generelt kendskab til boligområdet. Og der er der jo en stor fleksibilitet hos de her konsulenter i deres brobyggende arbejde i forhold til at møde beboerne og deres konkrete behov,” forklarer Anne Clementsen.

Undgå vandsengseffekten

Brobygningsarbejdet skal gerne bidrage til, at man ikke får det, Anne Clementsen kalder for ”vandsengseffekten”.

Kort sagt betyder det, at man risikerer at flytte udfordringerne til nye nabolag, når beboere flyttes.

”Derfor arbejder flere kommuner også med monitorering, hvor man kigger på, hvor det er hensigtsmæssigt at folk flytter hen, så man ikke bare centrerer udsathed igen.”

Men det er bare ikke muligt alle steder, forklarer Anne Clementsen. 

”Der er flere områder, der har rigtig svært ved at finde boliger, når de skal genhuse. Så er det lidt af en praktisk udfordring overhovedet at få puslespillet til at gå op.”