14. NOV. 2023 KL. 11:35
Almene byggesager kan kompliceres af for stor kommunal detailinvolvering
14. NOV. 2023 KL. 11:35
Boligorganisationerne oplever, at kommuner kaster sig langt ind i byggeprojekter, skriver Bent Madsen, adm. direktør i BL - Danmarks Almene Boliger, i et indlæg i magasinet Teknik & Miljø.
I et indlæg i kommunernes Miljø&Teknik Magasin skrev BL’s adm. direktør, Bent Madsen, at det er positivt, når kommuner sammen med boligorganisationer arbejder tæt sammen om for eksempel strategiske byudvikling.
Til gengæld kan kommunal detailregulering af byggeriet helt op til byggeprocessen volde meget store problemer og risiko for forsinkelser og fordyrelse.
Det kunne måske være en overvejelse, hvis der udarbejdes en kortfattet ”God praksis” for samarbejdet omkring byggesager, lyder det fra Bent Madsen.
På den måde kan både de almene boligselskaber og kommunerne levere på et tilstrækkeligt og nødvendigt niveau for effektiv gennemførelse af byggesager.
"Det er afgørende med klare spilleregler. Det er grundlaget for et enkelt og effektivt samspil mellem boligorganisation og kommune, også i byggesager," som Bent Madsen formulerer det.
Det er muligt at læse indlægget i fuld længde her.
Læs senere artikler
BL-direktør: Der er brug for tryghed om ejendomsvurderingerne
Om skribenten
Seneste Artikel
Leder: Hvem er de virkelige helte?