Ensomhed bekæmpes med lokale fællesskaber

Næsten 600.000 voksne danskere føler sig ensomme. Af dem er 100.000 over 65 år.

Det viser Sundhedsstyrelsens seneste statistik fra 2021.

Netop derfor er fællesskaber uhyre vigtige for seniorer, siger konsulent hos Ældre Sagen, Marlene Rishøj Cordes.

”Fællesskaber er i høj grad med til at forebygge ensomhed. Det, at blive set og hørt af andre, er bare en vigtig del af det at være menneske, og det betyder selvfølgelig også rigtig meget for os, også jo ældre vi bliver,” forklarer hun.

Ifølge Marlene Rishøj Cordes har mange brug for at finde nye fællesskaber, når de har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet, og børnene måske ikke bor tæt på.

”Noget af det, som vi synes, er godt, er, hvis der er mulighed for et fællesskab, hvor man bor. Måske er man blevet lidt dårlig til bens, så ens aktionsradius er blevet mindre, og vi ved, at mange ældre har mere lyst til at være sammen med andre i lokalområdet,” siger Marlene Rishøj Cordes.

Skaber tryghed og relationer

Vigtigheden af fællesskaber står soleklart for administrationsselskabet DAB. Her har de etableret afdelingen, Aktive fællesskaber, der har til formål at hjælpe fællesskabet på vej i boligafdelingerne.

”Som vi plejer at sige, så bliver man aldrig for gammel til at få nye venskaber. Fællesskaberne kan være med til at skabe noget tryghed og trivsel, og skabe nogle relationer mellem beboerne. Særligt for nogle af de ældre, som måske har ikke så mange relationer i nærområdet,” fortæller chefkonsulent i Aktive fællesskaber, Michael Wulff.

Han peger på de helt særlige muligheder, der er for at skabe fællesskaber i almene boligområder.

”Noget af det, som kan gøre det svært for folk at komme afsted, er, hvis de skal transportere sig. Derfor er det helt unikt, at man bor et sted, hvor der er nogle gode faciliteter som for eksempel beboerlokaler, hvor man kan mødes med andre, der er i samme situation. Og det er uanset, om det er fællesspisning, kaffeklubber, en strikkegruppe eller en petanqueklub,” siger Michael Wulff.

Ifølge Marlene Rishøj Cordes har de almene boligområder også en anden fordel, når det kommer til at stable fællesskaber på benene.

”Boligforeningerne opkræver husleje. Og en del af den husleje kan man bruge på at støtte eller udvikle fællesskabet. Hvis man nu skulle have et fællesskab op at stå i et parcelhuskvarter, eller i en privat udlejningsejendom, følger der ikke nogen økonomi med. Det betyder, at de så selv skal finde ud af, hvem der vil betale, hvor meget vil de betale, hvem skal indkræve pengene, og hvad sker der, hvis folk ikke betaler? Alt sammen noget, som kan skabe virkelig store konflikter,” siger Marlene Rishøj Cordes.

Blå time

I Hørsholm kan Annette Wedel-Heinen tydeligt mærke, hvad fællesskaber i almene boligområder kan betyde for ældre.

”De får noget af deres energi tilbage. De vokser,” fortæller hun.

Annette Wedel-Heinen bor selv alment og står for en række frivillige fællesskaber, der har til formål at modvirke ensomhed og isolation blandt ældre. Det gælder blandt andet ”Blå Time” i Ådalsparken, som DAB administrerer. Her mødes ældre og frivillige til kaffe, snak og måske et oplæg hver fjortende dag. Og hvis der er brug for det, bliver de ældre også fulgt fra hjemmet til arrangementet.

”Nogle ældre kommer ikke ud over dørtrinnet. Men hvis de opdager, at der faktisk står nogen og venter, og at der også er nogen, der siger ”skal vi to følges ad?”, så kommer de. Og når de først er kommet, så kommer de også næste gang,” siger Annette Wedel-Heinen.

”Blå Time” opstod, efter hun mødte en ældre, blind dame i boligområdet, som havde svært ved at komme ud af sin bolig, og derfor var ensom.

”Ideen er, at vi finder de ensomme og hjælper dem til fællesskabet. Vi møder dem der, hvor de er,” siger Annette Wedel-Heinen.

Og her er det vigtigt, at de ældre ikke skal forlade deres boligområde for at deltage, forklarer hun.

”Det betyder rigtigt meget, at det foregår der, hvor man bor. Det betyder også, at de ældre knytter sig mere til hinanden de dage, hvor vi ikke er her. For det er jo kun en eftermiddag hver fjortende dag. Men her møder de hinanden og spiser sammen – og så kender de hinanden meget bedre.”