13. JUN. 2023 KL. 09:58

4 ud af 10 almene boliger udsættes eller aflyses

COLOURBOX23145527

Tårnhøje materialepriser og pres på byggesektor har i mange tilfælde bremset byggeriet af almene boliger. Foto: Colourbox

Der er flest tomme pladser i hovedstadsområdet, der forgæves venter på kraner. Men aflysningerne rammer også udenfor de større byer.

Tårnhøje materialepriser og pres på byggesektoren har i mange tilfælde bremset byggeriet af almene boliger i år.

Ifølge tal, Bygherreforeningen har trukket til TV 2, er fire ud af ti planlagte projekter enten udskudt eller aflyst i første kvartal af 2023.

Det er ifølge Bygherreforeningens undersøgelse ikke problemer, som kun rammer almene bygherrer. Tre ud af ti af alle planlagte byggerier, der skulle være påbegyndt i årets første tre måneder, er enten udskudt eller aflyst.

”Rigtig mange kategorier af bygherrer er ramt. Men tallene viser desværre, at almene bygherrer er særligt hårdt ramt,” siger Jesper Malm, der er områdechef i Bygherreforeningen.

Stadig høje priser

Ifølge Bygherreforeningens undersøgelse peger bygherrerne selv på, at både stigende renter, lønninger til byggeriets medarbejdere og materialepriser er steget gennem de seneste år.

”Vi er naturligvis bekymrede over de høje materialepriser. Vi havde håbet, at priserne havde vendt, så vi kunne få gennemført noget af det byggeri, vi er i gang med. Men det er bare ikke tilfældet. Materialepriserne er historisk høje," siger viceadministrerende direktør for BL – Danmarks Almene Boliger, Solveig Råberg Tingey.

Når situationen er ekstra svær for landets almene boligorganisationer, hænger det også sammen med maksimumbeløbet, der er et lovfæstet loft over, hvor dyrt alment boligbyggeri må være.

Om maksimumbeløbet

Det er et beløb fastsat af Social- og Boligministeriet, som den endeligt godkendte anskaffelsessum for et alment byggeri ikke må overstige.

Aktuelt er maksimumbeløbet pr. kvadratmeter for familie- og ungdomsboliger 23.300 kroner i hovedstadskommunerne, 19.730 kroner i en række store provinsbyer og 18.360 kroner i det resterende Danmark.

For ældreboliger er satsen 33.870 kroner i hovedstadskommunerne. 29.740 i en række større provinsbyer og 26.710 i resten af Danmark

”Vi har jævnligt testet priser og prøvet at modellere projektet billigere. Indtil videre, har vi ikke kunnet finde en acceptabel og forsvarlig løsning,”

Pia Lyngdrup Nedergaard

direktør for ØsterBo

Landsdækkende problem

TV 2 har i deres dækning to eksempler på pressede almene byggerier, der begge skal opføres i hovedstaden.

Men problemet er landsdækkende. Eksempelvis har ØsterBo i Vejle gennem de seneste to år flere gange udskudt byggeriet af 81 boliger.

”I samarbejde med kommunen i Vejle vil vi meget gerne opføre et byggeri, som skal være med til at løse en social udfordring i Vejle. Det er et projekt, der samlet skal bestå af 59 familieboliger, der skal være indrettet, så de også er egnede for beboere, der bliver ældre samt 22 boliger til udsatte unge på kanten af hjemløshed, siger direktør for ØsterBo," Pia Lyngdrup Nedergaard.

”Vi har jævnligt testet priser og prøvet at modellere projektet billigere. Indtil videre har vi ikke kunnet finde en acceptabel og forsvarlig løsning,” fortsætter hun.

Problemet med de ugunstige byggeforhold stopper ikke for den vejlensiske boligorganisation med de 81 boliger, der udover at være bredtfavnende boligtilbud også er forberedt som et fællesskab, der skal bekæmpe ensomhed.

”Vi vil også meget gerne i gang med at udvikle generationernes hus. Der er både en efterspørgsel og et behov for sådan et tilbud. Men det er naturligvis ikke noget, vi bruger penge og ressourcer på, før vi tror på, at vi også kan gennemføre det," siger ØsterBo-direktøren.

Det er ikke kun boligorganisationen, der beklager forsinkelsen af byggeriet.

"Vi har jo vedtaget projektet ud fra en behovsanalyse. Der er brugt meget tid på at udvikle et koncept, der kan gøre en forskel for unge udsatte," siger Vejles borgmester, Jens Ejner Christensen.

"Jeg kan kun tænke på et ord, der dækker følelsen. Det er frustration," fortsætter han.

Om skribenten

Regnar 06111
Regnar M. Nielsen

Regnar M. Nielsen er journalist og skriver gerne om landets almene boliger med fokus på det boligpolitiske.

Seneste Artikel

Kontanthjælpsreformen er vedtaget

Regnar M. Nielsen er journalist og skriver gerne om landets almene boliger med fokus på det boligpolitiske.

Seneste Artikel

Kontanthjælpsreformen er vedtaget

Fik du

læst disse?

Oversigt Kbh BL-direktør: Der er brug for tryghed om ejendomsvurderingerne
Notech Ude Ålegræs i vinduerne: Beboere får bæredygtig isolering
Stinewadskaermunch01 Stine bygger bro og får flere udsatte børn og unge ind i foreningslivet
BL 04994 Ny BL-rapport: Flere vil bidrage til fællesskabet, men ved ikke hvordan
DSF9561 Ny hjemløsereform skal afskaffe langvarig hjemløshed
Se alle artikler ( 3003 )

0

Læseliste