28. AUG. 2023 KL. 13:06

Boligforening vil bygge allergivenlige boliger

20221208 091158 1 8274X5516max Genrebillede

Foto: Steffen Stamp

Nogle mennesker er så udfordret af overfølsomhed over for kemikalier, at det kan være svært for dem at finde en bolig, de kan tåle at være i. Det vil den almene boligforening Ringgården nu gøre noget ved.

Indeklimaet i de bygninger, vi opholder os i, påvirker os alle. Luften, lyset og duftene er bare nogle få af de faktorer, der er afgørende for indeklimaet i en bygning.

Vi kan hver især være mere eller mindre sensitive over for et dårligt indeklima, men for mennesker med MCS (Multiple Chemical Sensitivity; mangeartet kemikalieoverfølsomhed) kan indeklimaet være afgørende for deres livskvalitet.

Danske forskere anslår, at omkring 150.000 borgere er generet af allergi i så svær en grad, at det påvirker deres trivsel i dagligdagen.

Derfor vil Boligforeningen Ringgården nu opføre 50 boliger i forskellige størrelser i Lisbjerg, nær Aarhus. Det er kun anden gang på europæisk jord og første gang i Danmark, at der opføres boliger, som er direkte tiltænkt mennesker med mangeartet kemikalieoverfølsomhed.

”I Ringgården har vi stort fokus på godt indeklima og sunde materialer i vores bygninger, og det var derfor oplagt for os at gå nysgerrigt ind i projektet, da muligheden bød sig. Mennesker med MCS har mange udfordringer i dagligdagen, som vi skal tage hensyn til i byggeriet, i det omfang det er muligt. Det kan vi lære meget af,” siger direktør i Ringgården Martin Hersom Bien.

Vigtig ny viden

Det betyder også, at der er begrænset viden og erfaring på området. Det er et projekt, der kræver nytænkning. I konventionelt byggeri anvender man ofte mange stoffer og materialer, der selv i meget små koncentrationer kan påvirke mennesker med MCS. Men lykkes man med at udvikle boliger, hvor mennesker med diagnosen kan trives, tager man samtidig et vigtigt skridt på vejen mod en sundere boligarkitektur til gavn for alle.  

Projektet er et samarbejde mellem Boligforeningen Ringgården, Aalborg Universitet og Aalborg Universitetshospital, Københavns Universitet, Lybech Landskab, ReVærk Arkitektur, LOOP Architects, Artelia, Foreningen Sunde Boliger og MCS Foreningen.

Den filantropiske forening Realdania støtter projektet, der – ud over opførelsen af boliger – kan bidrage med vigtig viden om allergi- og MCS-venlige boliger.  

”Indeklimaet kan have en stor betydning for vores livskvalitet, og forhåbentlig kan projektet bidrage med ny viden om, hvordan man bygger sunde boliger”, siger Anne Gade Iversen, projektchef i Realdania.

Boligernes effekt 

Håbet er, at boligerne kan gøre en forskel for mennesker med mangeartet kemikalieoverfølsomhed, og derfor er det vigtigt at dokumentere boligernes effekt. Aalborg Universitetshospital vil igangsætte et forskningsprojekt, der skal følge de nye beboere i 2-3 år efter indflytningen.  

Beboersammensætningen vil primært bestå af beboere, der har en MCS-diagnose, men der vil forventeligt også være beboere med allergier. Den indsamlede viden om boliger til personer med MSC vil blive gjort tilgængelig for hele branchen. 

Læs senere artikler

Efter otte år blev hunde tilladt i almen boligforening ved urafstemning

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Om skribenten

Fik du

læst disse?

Oversigt Kbh BL-direktør: Der er brug for tryghed om ejendomsvurderingerne
Notech Ude Ålegræs i vinduerne: Beboere får bæredygtig isolering
Stinewadskaermunch01 Stine bygger bro og får flere udsatte børn og unge ind i foreningslivet
BL 04994 Ny BL-rapport: Flere vil bidrage til fællesskabet, men ved ikke hvordan
DSF9561 Ny hjemløsereform skal afskaffe langvarig hjemløshed
Se alle artikler ( 2995 )

0

Læseliste