24. APR. 2023 KL. 14:43
Gratis konference om energirenovering af den almene sektor
24. APR. 2023 KL. 14:43
Få konkrete råd og erfaringer om energirenovering til en stor konference, som BL er partner på.
Sæt kryds i kalenderen mandag den 22. maj.
Her lægger Ingeniøren nemlig hus til en stor – og gratis – konference om energirenovering med fokus på den almene boligsektor.
I perioden fra 2020-2026 renoveres over 72.000 almene boliger. Og energirenoveringer af eksisterende ejendomme er en vigtig brik, når Danmark skal reducere sit CO2-udslip.
Urban Solutions, som konferencen kaldes, samler derfor en række af de mest toneangivende aktører på området - både blandt talerne, men i lige så høj grad blandt deltagerne.
”Konferencen bygger bro mellem ingeniørerne, den tekniske know-how, og dem, der har brug for deres viden,” som Henrik Ulander, arkitekten bag konferencen, formulerer det.
Urban Solutions præsenteres af Ingeniøren. BL og Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) er partner på konferencen og har medvirket til at udvikle og kvalitetssikre programmet.
”Det vil være muligt at få en masse inspiration fra boligforeninger og ansatte i sektoren, der har konkrete erfaringer med energirenovering. Så der vil være rig mulighed for at blive klog på, hvad man skal gøre – og ikke gøre – hvis man som boligorganisation står overfor store energirenoveringer,” uddyber Henrik Ulander, eventmanager på Ingeniøren.
Der er knap 600.000 husstande i den almene sektor, og den huser én million mennesker. Derfor er det vigtigt, at de grønne erfaringer bliver delt på kryds og tværs af faggrupper, pointerer Henrik Ulander.
”Det giver i høj grad mening at se på, hvordan man arbejder med energirenoveringen af den almene sektor – og det er afgørende, at ingeniører og sektoren mødes for hele tiden at holde sig opdateret på, hvad der sker i den grønne omstilling, da det er i konstant udvikling.”
”Og det er netop, hvad man får mulighed for på konferencen den 22. maj,” slutter han.
På konferencen kan man blandt andet høre mere om:
· De seneste teknologiske løsninger
· Eksempler på succesfulde renoveringsprojekter
· Lær om den seneste lovgivning, der påvirker grøn energirenovering.
Der er plads til omtrent 300 deltagere på dagen. Du kan sikre dig en billet og læse mere om programmet via linket her.
Læs senere artikler
Danmarkskort: Her er de store tagarealer til solceller
Om skribenten
Niklas Asp Nielsen er uddannet journalist. Han sidder som indholdsredaktør på Fagbladet Boligen, skriver om den almene sektor og er samtidig en del af presseteamet i BL.
Seneste Artikel
Ændring af regler vækker begejstring i Tønder: Kan bane vejen for lægehusNiklas Asp Nielsen er uddannet journalist. Han sidder som indholdsredaktør på Fagbladet Boligen, skriver om den almene sektor og er samtidig en del af presseteamet i BL.
Seneste Artikel
Ændring af regler vækker begejstring i Tønder: Kan bane vejen for lægehus