26. SEP. 2022 KL. 13:36
Udvalg skal komme med indspark til kortere sagsbehandlingstid

De lange sagsbehandlingstider ved de danske domstole skal ses efter af et nyt udvalg, som justitsminister Mattias Tesfaye har nedsat. Foto: Colourbox
26. SEP. 2022 KL. 13:36
Justitsministeren har bedt højesteretspræsident Thomas Rørdam stå i spidsen for et udvalg, der skal se de lange sagsbehandlingstider efter hos domstolene.
Det skal gå meget hurtigere at få sin sag afgjort ved de danske domstole. Derfor har justitsminister Mattias Tesfaye nedsat et udvalg, som skal komme med råd og ideer til, hvordan domstolene kan forkorte de lange sagsbehandlingstider.
For bordenden af udvalget sidder nuværende højesteretspræsident Thomas Rørdam. Han skal lede arbejdet i udvalget, som løbende skal komme med forslag til konkrete tiltag til at lette presset på domstolenes udfordringer med stigende sagsbehandlingstider.
”Lange sagsbehandlingstider hos domstolene giver en dårlig oplevelse og risikerer at underminere tilliden til et ellers velfungerende retssystem. Retssikkerhed er også at få en afslutning på ens sag inden for en rimelig tid,” udtaler justitsminister Mattias Tesfaye i en pressemeddelelse.
Hvis udviklingen skal vendes, er der ifølge justitsministeren brug for, at der tages grundlæggende fat om problemet med de lange sagsbehandlingstider. Det er både nødvendigt at tilføre domstolene flere ressourcer og at se på mere strukturelle tiltag, som kan lette presset på domstolene.
Mattias Tesfaye udtaler, at udvalget med Thomas Rørdam i spidsen skal lede et juridisk og retssikkerhedsmæssigt analysearbejde, som kan understøtte de videre politiske forhandlinger.
Sagsbehandlingstid er forværret
Nye tal fra Domstolsstyrelsen viser, at sagsbehandlingstiden for årets første seks måneder er blevet forværret siden 2021.
I gennemsnit går der 8,3 måneder, før en straffesag med domsmænd går i gang.
Sidste år var ventetiden 7,3 måneder, fremgår det af en halvårsstatistik, som Domstolsstyrelsen har offentliggjort på sin hjemmeside.
Læs senere artikler
Dommerforeningen med alternativt forslag til fast track for udsættelser i straffesager
Om skribenten

Anja Andersen er journalist og skriver om drift, byggeri, renoveringer, personportrætter og livet i landets almene boligafdelinger.
Seneste Artikel
Usikkerhed om forsikring efter massive regnskyl: "Det kan blive rigtig dyrt"Anja Andersen er journalist og skriver om drift, byggeri, renoveringer, personportrætter og livet i landets almene boligafdelinger.
Seneste Artikel
Usikkerhed om forsikring efter massive regnskyl: "Det kan blive rigtig dyrt"Mest læste
Se alle artikler (3039)0