Genhusning: Det handler om beboernes tryghed

Det er dyrt og kompliceret at genhuse beboerne, når der skal renoveres. Derfor bør alle konsekvenser tænkes igennem, når vi vælger genhusning eller ej.

Det mener DAB, der har lavet en ny vejledning om genhusning for AlmenNet. Udlejningschef Dennis M. Christensen forklarer:

“Det er vigtigt, fordi der er gang i mange store renoveringssager. Samtidig er tiden nu kommet til boligområder fra 1940’erne og 1950’erne, der er kommet i renoveringsalderen.”

Det er sager, hvor man kan støde på farlige stoffer, og hvor der kan være tunge installationer, der skal udskiftes. Store sager, der kun sjældent kan eller bør gennemføres uden genhusning af beboerne. Derfor er det vigtigt at vælge rigtigt fra starten.

“Vi er ofte med i hele processen af en byggesag. Og her ser vi, at det tit giver udfordringer at renovere med beboerne i boligen,” fortæller chefrådgiver Henning Markvart fra Kuben Management, der har bidraget med analyser til vejledningen.

Ofte handler det om økonomi

I vejledningen er der blandt andet fokus på omkostningerne. Kuben Management har talt med NCC om entrepriseudgifterne i en byggesag – med eller uden genhusning. NCC vurderede i en konkret sag, at de kunne spare 13 procent på de samlede entrepriseudgifter, hvis beboerne var blevet genhuset.

“Vi har alene haft fokus på entreprenørens udgifter, men der er andre følgeomkostninger i forbindelse med en renovering. De bliver typisk dyrere i en større sag,” forklarer Henning Markvart.

Kuben bad NCC sammenligne omkostningerne i et “fake udbud”, baseret på en konkret sag – med eller uden genhusning. Og selvom det kun drejer sig om én sag, så er Henning Markvart ikke i tvivl om, at der er penge og tid at spare ved at genhuse beboerne.

“Man kan i mange sager finde de samme besparelser. Men der er mange parametre. Ser man på beboerne, er der jo et vigtigt menneskeligt perspektiv. Derfor må det ikke alene handle om økonomi,” siger han.

Dennis M. Christensen er enig, men han er samtidig ikke i tvivl om den økonomiske gevinst:

“Man bør undersøge, hvor store besparelserne reelt er. Vi tror, det kan dække omkostninger til genhusning. Men analysen i vejledningen bygger jo kun på én sag.”

Det handler om tryghed

Dennis M. Christensen mener, der er flere ting, der skal med i regnestykket.

“I mange år har man alene haft økonomisk fokus. Men for os handler det om beboerne, det handler om tryghed. Det er vigtigt, at man tænker alle konsekvenserne igennem, når man vælger genhusning til eller fra,” siger han. 

Vejledningen har derfor et tredelt fokus:

“Der vil altid være et samspil mellem byggeprojektets indhold, de helbredsmæssige risici for beboerne og den økonomi, byggesagen gennemføres indenfor, når man overvejer genhusning,” siger Dennis M. Christensen.

Beslutningen bør tages på et tidligt tidspunkt. Dels fordi det kan fordyre et projekt, hvis man sent i projektet beslutter at genhuse, og dels fordi genhusning bør tænkes ind i projektets budget og tidsplan.

Da det i sidste ende handler om beboerne, så har DAB samarbejdet med BUILD, der har set på de sundhedsmæssige og de sociale konsekvenser ved en genhusning. Og det giver god mening, siger Henning Markvart.

“Jo mere der kommer med i et renoveringsprojekt, jo mindre menneskeligt er det, at beboerne skal bo der, mens vi arbejder.”

Dennis M. Christensen håber derfor, at vejledningen kan skabe mere fokus på at træffe de rigtige beslutninger tidligt i et renoveringsprojekt.

“Det bør være en beslutning, man (som almen bygherre) tænker igennem, når man har overblik over, hvad der skal gøres. Vores pointe er, at man ikke kan adskille det ene fra det andet, fordi det først og fremmest bør handle om beboernes sundhed,” siger han.

Vejledningen indeholder gode råd og erfaringer til dig, der skal træffe valget; Genhusning eller ej?

Find vejledningen på AlmenNets hjemmeside

Vejledningen er udarbejdet af DAB for AlmenNet i samarbejde med KAB, FAB, Boligkontoret Danmark, fsb og Boligforeningen AAB. KUBEN Managent og BUILD har bidraget med analyser og data. Vejledningen er udarbejdet med støtte fra Landsbyggefonden.

Artiklen er skrevet af journalist Nicolai Zwinge - og redigeret af journalist Anja R. Andersen, BL.